Handlinger tilknyttet webside

Ny madblog skal booste kendskab til Ny Nordisk Mad

Et nyt netværk for madbloggere er på vej... nordicfeed.com skal være stedet, hvor madskribenter fra hele verden får den seneste information om Ny Nordisk Mad.

26/08 2011
Löja
Fotograf
Johannes Jansson/norden.org

Madfestivallen Copenhagen Cooking fejrer nordisk gastronomi og er efterhånden et førende forum for Ny Nordisk Mad - både til hverdag og til fest. I forbindelse med årets festival lanceres nu et nyt initiativ, som skal samle madbloggere fra hele verden med interesse for nordisk mad.

Nordisk Ministerråd var i den forbindelse vært for et seminar den 26. august, der stod som startskud for det nye netværk.

Kokkene Andreas Viestad fra Norge og Trine Hahnemann fra Danmark holdt engagerede oplæg om (Ny) Nordisk Mad før og nu, sammen med Simon Jeppson fra den nordiske genbank Nordgen, der beskrev samarbejdet mellem forskere og kokke. Og bloggere fra Europa og USA mødtes med kinesiske TV folk og danske diætister.

- Målet med nordicfeed.com er at blive det primære referencepunkt for bloggere, journalister og madskribenter fra hele verden, når det drejer sig om Ny Nordisk Mad, udtaler en af initiativtagerne, pressechef Bent Bøkman, i forbindelse med lanceringen.

Udover at handle om god mad og velsmagende råvarer, handler Ny Nordisk Mad i lige så høj grad om oplevelser og historier omkring maden.

Nordicfeed.com skal være med til at formidle dette til en bredere kreds og fungere som et samlingspunkt for madentusiaster fra hele verden med sans for nordiske nydelser, håber initiativtagerne.

Nordisk Ministerråd har støttet projektet i opstartsfasen, men der er tale om et privat og uafhængigt initiativ.

Se mere på nordicfeed.com

Se også nynordiskmad.org

Kontakter

Michael Funch
Telefon +45 33960332
E-mail mifu@norden.org

Mads Randbøll Wolff
Telefon +45 33 96 02 56
E-mail mrw@norden.org

Relateret indhold