Ni nordiske ministre fra Danmark, Finland, Færøerne, Grønland, Island, Norge, Sverige og Åland vedtog den 28. juni 2012 Nidaroserklæringen om de primære erhvervs og fødevaresektorens ansvar for grøn vækst.
Norden har en rig adgang til naturressourcer som kan danne grundlag for fremtidig vækst. En bæredygtig og fremadrettet samfundsudvikling og grøn økonomi er utænkelig uden at produktionen af mad og andre biobaserede produkter fra havet, søerne, jordbrug og udmark er inkluderet.
Nidaroserklæringen lægger vægt på at de primære erhverv og forædlingsindustrien er centrale faktorer for grøn vækst. Målet er en øget bæredygtig og konkurrencedygtig produktion af mad, fodermidler, bygnings- og konstruktionsarbejde, bioenergi og nye innovative produkter fra land, hav og vand inden for MR-FJLS-sektorerne.
De nordiske lande lægger i erklæringen vægt på en række tiltag som kan bidrage til at styrke skabelsen af grønne værdier.
Norge har i 2012 formandskabet for Nordisk Ministerråd for Fiskeri, Jordbrug, Levnedsmidler og Skovbrug (MR-FJLS).
Nordisk Ministerråd for Fiskeri, Jordbrug, Levnedsmidler og Skovbrug (MR-FJLS) var samlet i denne uge. Fiskeri- og kystminister Lisbeth Berg-Hansen, landbruks- og matminister Trygve Slagsvold Vedum, og statssekretær i Helse- og omsorgsdepartementet Kjell Erik Øie er værter, når ni nordiske ministre for fiskeri, jordbrug, levnedsmidler og skovbrug (MR-FJLS) er samlet den 26.–29. juni på Rica Nidelven Hotel i Trondheim til det årlige sommermøde.
Michael Funch
E-mail
mifu@norden.org