Ny OECD-rapport: Så meget øger væksten, hvis kvinder arbejder mere
Udvidet børnepasning, betalt barselsorlov for både mødre og fædre samt muligheden for deltidsarbejde og fleksible arbejdstider har ført til, at der i Norden er næsten lige så høj beskæftigelse blandt kvinder som blandt mænd. Beskæftigelsesgabet er det mindste i hele OECD.
I en ny rapport har OECD på opdrag af Nordisk Ministerråd undersøgt, hvilken effekt denne politik har haft på væksten, og hvad landene kan vinde på at forbedre ligestillingen yderligere.
Konklusionen er, at de nordiske landes økonomiske udvikling ville ligge 20 år efter det nuværende niveau uden de ligestillingsreformer, som har fået kvinderne ud på arbejdsmarkedet. Fremadrettet består potentialet primært i at mindske andelen af deltidsarbejde blandt kvinder.
- Download hele rapporten her: Is the last mile the longest?
Kraftig stigning gennem 40-50 år
I rapporten kan man blandt andet læse, at kvindernes beskæftigelse i Sverige steg fra 53 til 81 procent mellem 1965 og 1990. Derefter er den faldet en smule, men Sverige ville være 12-13 procent fattigere uden denne udvikling. Den samme samfundsøkonomiske gevinst gør sig gældende i Danmark. I 2016 arbejdede i gennemsnit 72 procent af kvinderne i Norden, men kun 59 procent af kvinderne i OECD.
Der er dog stadig udfordringer at løse i Norden og ikke mindst yderligere vækst at opnå, mener OECD.
Så stort er potentialet
Hvis kønsforskellene er elimineret fuldstændig i år 2040, både hvad angår beskæftigelse og antal arbejdede timer, vil det ifølge rapporten kunne give økonomien et løft på yderligere 15-30 procent årlig vækst i BNP per capita.
Denne vækst i BNP ville gøre indbyggerne rigere svarende til et beløb på 3.300 euro per person i Finland, 37.500 svenske kroner per person i Sverige og 584.300 islandske kroner per person i Island.
Potentialet er størst i Danmark og Norge, hvor BNP ville stige med et beløb svarende til henholdsvis 38.500 danske kroner og 66.400 norske kroner per person.
Tabellen viser vækstpotentialet i procent:
