Handlinger tilknyttet webside

Ny rapport: Norden vokser og er stærk

I 2030 forventes Norden at have 29 millioner indbyggere, hvilket er en stigning på mere end 10 % i forhold til i dag. Den nordiske økonomi er sund, og på trods af udfordringer i form af forandringer på det globale marked er de nordiske lande kommet sig imponerende hurtigt efter finanskrisen. Det og meget mere kan du læse om i den seneste udgave af State of the Nordic Region.

08.02.2018
Fotograf
Masma Johner, Unsplash

Den nordiske befolkning vokser og koncentreres i stigende grad i byerne. Befolkningens gennemsnitsalder stiger også, mens et voksende antal personer har en udenlandsk baggrund. Alle disse tendenser forventes at fortsætte i de kommende år.

I 2030 forventes Norden at have 29 millioner indbyggere, hvilket er en stigning på mere end 10 % i forhold til de 26 millioner i dag. I løbet af de seneste ti år er befolkningen vokset hurtigere, men også blevet ældre hurtigere, end i mange andre europæiske lande. Denne tendens påvirker dog ikke alle kommuner i Norden i lige høj grad. Væksten foregår primært i byområderne, mens mange afsidesliggende og tyndtbefolkede områder oplever affolkning og en kraftig stigning i befolkningens gennemsnitsalder.

En stor del af befolkningstilvæksten skyldes immigration. Faktisk øgede cirka 26 % af alle kommuner i de nordiske lande deres indbyggertal mellem 2011 og 2016 udelukkende på grund af international migration. Som en konsekvens af dette er spørgsmålet om, hvordan man bedst sikrer integrationen af de nyankomne, blevet stadig mere relevant, og det vil utvivlsomt fortsat være en central problemstilling i de kommende år.

En stærk økonomi med geografiske variationer

Når det gælder den økonomiske udvikling, klarer de nordiske lande sig generelt klart bedre end gennemsnittet for EU til trods for de fortsatte efterdønninger efter finanskrisen. Set fra et makroregionalt perspektiv er Norden en meget sammenhængende region. Ikke desto mindre er der store og økonomisk signifikante variationer på regionalt plan.

Ser man nærmere på de enkelte lande, viser det sig, at mange af de tyndtbefolkede områder halter længere og længere efter storbyerne. De nordlige dele af Danmark, Finland og Sverige ligger dog alle højt placeret på det mere bredt skuende European Social Progress Index.

Norden er fortsat en attraktiv region for udenlandske investeringer og står for 7 % af Europas samlede indgående direkte investeringer (FDI), selvom landene kun udgør en lille del af den samlede europæiske befolkning (mindre end 4 %).

Overordnet set er den nordiske økonomi sund, og på trods af udfordringer i form af forandringer på det globale marked er de nordiske lande kommet sig imponerende hurtigt efter finanskrisen.

Når det gælder den økonomiske udvikling, klarer de nordiske lande sig generelt klart bedre end gennemsnittet for EU til trods for de fortsatte efterdønninger efter finanskrisen.

Et blomstrende, men delvist segregeret arbejdsmarked

Norden er kommet stærkt igen efter finanskrisen. Sverige har den højeste beskæftigelsesgrad i EU, mens Island har den højeste beskæftigelsesgrad i Europa som helhed. En høj beskæftigelsesgrad blandt kvinder er et særkende og en fundamental egenskab ved de nordiske arbejdsmarkeder. Finland og Danmark har siden 2008 oplevet et fald i deres arbejdsstyrke i absolutte tal, mens Norges har stabiliseret sig.

Lønstrukturerne og det lave antal ufaglærte jobs i den nordiske model gør det til en udfordring for nyankomne immigranter at blive integreret på arbejdsmarkedet. Alt i alt har Norden et sundt arbejdsmarked, men et økonomisk landskab i konstant forandring vil dog byde på væsentlige udfordringer.

Vi ser Island og Færøerne klare sig virkelig godt, mens Danmark og Sverige har stabiliseret sig.

Og vinderen er ...

Stockholm stryger til tops i Nordregios regionale potentialeindeks, der udarbejdes som en del af rapporten State of the Nordic Region, som udgives hvert andet år. State of the Nordic Region blev senest udgivet i 2016, hvor det var Oslo, der indtog førstepladsen. I 2018 dumper Oslo ned på tredjepladsen lige efter København og med Stockholm som samlet vinder.

Dette resultat er udtryk for nogle af de forbedringer, der afspejles i indekset og den samlede rapport. Visse norske regioner er dumpet ned ad ranglisten som følge af faldende oliepriser, mens andre primært har mistet placeringer af demografiske årsager, fx lavere indvandring og en ældre befolkningssammensætning, siden den seneste rangliste blev udarbejdet i 2016.

Samtidig ser vi Island og Færøerne klare sig virkelig godt, mens Danmark og Sverige har stabiliseret sig. Visse svenske regioner uden for Stockholm udviser dog en markant fremgang, især Gøteborg, ligesom mange norske regioner stadig klarer sig godt på trods af landets samlede tilbagegang.

Finland indtager jumbopladsen på ranglisten og har 13 af de lavest rangerende regioner, og også Grønland har det også svært. Åland klarer sig til gengæld godt og har stort set fuld beskæftigelse og en solid økonomi, på trods af at man har den ældste befolkningsstruktur i Norden.

Indekset rangordner de 74 administrative regioner i de nordiske lande ud fra traditionelle standarder for statistisk sammenligning. Det tager højde for værdier for demografi, økonomi og arbejdsstyrker på baggrund af et pointsystem, som er udviklet af Nordregio.

Download rapporten her:

Kontakter

André H. Jamholt
Telefon +45 60 39 42 32
E-mail andjam@norden.org

Michael Funch, Head of Communications og Outreach Nordregio +46 70 896 27 24 michael.funch@nordregio.se