Handlinger tilknyttet webside

Ny tæt dialog om det nordiske kultursamarbejde

Repræsentanter fra hele det nordiske kulturmiljø mødes i denne uge på Færøerne. De nordiske kulturministre har inviteret til dialogmøde – Nordisk Kulturforum – for at evaluere den to år gamle reform af det nordiske kultursamarbejde.

26/08 2009

Kunstnere, kulturaktører og beslutningstagere fra alle de nordiske lande stiller i dag og i morgen skarpt på kulturministrenes reform af kultursamarbejdet i Norden. Reformen skal justeres, og branchen får nu mulighed for at bidrage til ministrenes tilpasninger af samarbejdet.

Deltagerne på Nordisk Kulturforum følger dermed op på diskussionen af den nye strukturreform, som startede i Reykjavik i april. I Tórshavn har ministrene ønsket et konkret arbejdsseminar, og mere end 70 personer fra Nordens kulturmiljø vil komme med indspil til en handlingsplan for det nordiske kultursamarbejde for perioden 2010-12.

Kulturministrene har prioriteret dialog med de involverede højt, og i programmet i Tórshavn indgår blandt andet præsentationer af best practice eksempler på projekter der fået støtte via det nordiske kultursamarbejde, en debatsession med Nordisk Råds kultur- og uddannelsesudvalg ledet af Kulturjournalist Eva Beckmann, Sveriges Radio.

På baggrund af dialogmøderne på Island og Færøerne vil kulturministrene vedtage en række konkrete justeringer af strukturreformen.

Kulturministrenes reform af det nordiske kultursamarbejde skal gøre samarbejdet mere fleksibelt, dynamisk og åbent for nye aktører og samarbejdsformer og at ruste samarbejdet til at møde kulturlivets nye nationale og internationale udfordringer.

Kulturforummet finder sted i Nordens Hus i Torshavn den 26. og 27. august og er arrangeret af Nordisk Ministerråd i samarbejde med Nordisk Kulturfond, som også har ydet bidrag til forummets afvikling.

Anna Enemark, seniorrådgiver i Nordisk Ministerråd

Tel: +45 33 96 03 80

Kontakter

Jesper F. Schou-Knudsen
Telefon +45 33 96 03 55
E-mail jsk@norden.org

Ragnheiður H. Þórarinsdóttir, det islandske kultur- og undervisningsministerium

Tel: +354 54 59 500