Handlinger tilknyttet webside

Ny vision for det fællesnordiske kultursamarbejde

Kunst- og kulturaktørerne i de alle de nordiske lande kan nu se frem til en række nye kulturpolitiske prioriteringer. Det er resultatet af kulturministrenes vedtagelse af en ny vision og handlingsplan for det nordiske kultursamarbejde 2010-2012. Samtidigt starter evaluering af kulturministrenes kulturreform fra 2007.

04/05 2010

Nordens kulturministre er netop blev enige om en ny vision for det fællesnordiske kultursamarbejde. De næste to år har ministrene valgt at sætte ekstra fokus på fem områder.

Prioriteringerne vil ske i tæt samarbejde med de fællesnordiske kunst- og kulturinstitutioner og omfatter følgende områder:

  • Globalisering
  • Børn og Unge
  • Kulturarv
  • Mangfoldighed
  • Sprog

Kulturministrenes prioriteringer er fastholdt i to dokumenter, et strategisk dokument og en handlingsplan.

Handlingsplanen lægger sig tæt op ad visionen, men er dynamisk og vil blive årligt opdateret årligt. Dokumenterne udkommer på tryk på syv nordiske sprog og vil være tilgængelige på Ministerrådets hjemmeside fra 1. juni.

Evalueringen af kulturreformen

Samtidigt har kulturministrene set nærmere på den store reform af kultursamarbejdet fra 2007.

Den nordiske samarbejdsstruktur på kulturområdet har undergået forandringer de seneste år, og målet er at gøre samarbejdet endnu mere åbent og fleksibelt. Udviklingen vil derfor fortsætte de kommende år med fokus både på den individuelle kunstner og de folkelige fællesskaber.

Kulturministrene har nu besluttet at igangsætte en evaluering af kultursamarbejdet som skal være afsluttet i marts 2011.

Tilpasningen af præmisserne for det fællesnordiske kultursamarbejde vil ske kontinuerligt i takt med udviklingen og udfordringerne både i og udenfor Norden.

Kontakter

Anna Enemark
Telefon +45 29 69 29 23
E-mail anen@norden.org

Michael Matz
Telefon +45 33 96 03 11
E-mail mima@norden.org

Relateret indhold