I sidste uge lancerede de nordiske socialdemokrater et nyt forskningsprojekt, som skal se på fremtiden for den nordiske model, og på tværs af det politiske spektrum er der fokus på Norden.
Nordisk Ministerråd og Nordisk Råd har i en årrække i fællesskab udgivet tidsskriftet Analys Norden, først på tryk og siden on-line. En perlerække af skribenter har leveret indsigtsfulde artikler, som ofte har ansporet til debat i landene og blandt nordiske politikere.
Desværre er læsertallet stagneret på et ganske lavt niveau og man har derfor besluttet at søge nye veje. Det ligger endnu ikke fast, hvordan en afløser for Analys Norden skal tage form. Men det ligger fast at sidste nummer i det nuværende format kommer 23. februar og omhandler den nordiske model, som så ivrigt diskuteres i disse år.
Vi takker for stor interesse fra en trofast læserskare og vender tilbage med nye tiltag senere på året.
]]> - Grænsehindringer betyder, at virksomhederne lider økonomisk tab, og de er en stor gene for den enkelte borger i dagligdagen eksempelvis i Øresundsregionen og på Bornholm. Tager man f.eks. Øresundsregionen er fordelene åbenlyse: alene i 2010 skabte pendlingen 5 mia. DKK i økonomisk vækst til det danske samfund. Det er mig derfor magtpåliggende, at vi fra dansk side – i samarbejde med de øvrige nordiske lande – medvirker aktivt til at fjerne flest mulige grænsehindringer i Norden allerede i år.
Enligt grundlagen från år 2000 leder Finlands president utrikespolitiken i samarbete med statsrådet.
Samlingspartisten Sauli Niinistö segrade över motkandidaten Pekka Haavisto (grön) med 62,6 procent av rösterna. Både Niinistö och Haavisto representerar Finlands traditionellt aktiva EU-politik.
Läs Markku Heikkiläs analys av presidentvalskampen och den nye presidenten i det senaste specialnumret av Analys Norden!
]]>Nordisk Råds Litteraturpris gives for et skønlitterært værk som er skrevet på et af de nordiske landes sprog. Det kan være en roman, et drama, en digt-, novelle- eller essaysamling eller et andet værk.
Læs mere om de nominerede her
Nordisk Råds Litteraturpris bliver uddelt hvert år. Med prisen følger 350.000 danske kroner. Litteraturprisen kan ikke søges. En nordisk bedømmelseskomité udvælger prismodtageren.
Nordisk Råds Litteraturpris blev indstiftet i 1961 og uddelt først gang i 1962. Det store 50-års jubilæum bliver markeret med en række begivenheder i både 2011 og 2012. Nærmere oplysninger på norden.org/litteraturprisen.
]]>Tænketanken skal være med til at sikre en kvalificeret debat om fiskeripolitikken i Norden og internationalt. Ifølge stifterne er der for meget spin og ensidig information omkring udnyttelsen af havenes ressourcer.
Nordic Marine Think Tank vil blandt andet arbejde med makrelspørgsmålet i Nordatlanten, regulering af fiskeriet i internationale farvande, havvindmølleparker og fredning af havområder, samt generelt dokumentere hvordan fiskeri og andre marine aktiviteter påvirker havenes tilstand.
- Havene og deres økosystemer skal være sunde og den erhvervsmæssige udnyttelse af havenes levende ressourcer skal være bæredygtig. Vi må sikre, at havet fremover vedbliver at være en kilde til en sund samfundsøkonomi. Men vi må også finde en balance mellem gevinsten ved udnyttelse overfor belastningen af økosystemet. Tænketanken skal sikre, at begge sider er velbelyste i den offentlige debat og ved politiske beslutninger udtaler en af stifterne, Victor Hjort, forhenværende direktør for Eurofish.
Folkene bag tænketanken ønsker ikke mindst at sikre, at diskussionen om fiskeriets indflydelse på havenes økosystemer foregår på et sagligt og velfunderet videnskabeligt grundlag. I det globale og regionale debatklima er der behov for at skelne mellem facts og - i værste fald – spin, mener grundlæggerne.
Tænketanken er uafhængig af myndigheder og økonomiske sektorinteresser, men stifterne opfordrer til samarbejde med enhver frivillig organisation, som deler disse anskuelser.
På sit konstituerende møde i København den 30. januar 2012 med 30 deltagere fra de nordiske lande blev Nordisk Marin Think Tank etableret med vedtægter og retningslinjer for det kommende arbejdsprogram og valg af en bestyrelse.
]]>Det er centralt at fremme en udvikling som sikrer gode levevilkår for de mennesker som bor i de arktiske områder. Det handler om at finde en balance mellem den lokale befolknings rettigheder og behov og beskyttelsen af områdets sårbare natur. Dette er vigtigt fordi den globale interesse for at udnytte naturressourcerne i de arktiske områder vokser, og interessen for at bruge de fremtidige arktiske transportruter vil forøges. Sammenlagt involverer Arktis en række aktører både nationalt, regionalt og globalt.
Et nyt tiltag i år er at Nordisk Råds Litteraturpris offentliggøres og uddeles i forbindelse med temasessionen. Prisuddelingen finder sted den 22. marts.
Nordisk Råds temasession om Arktis afholdes i forlængelse af martsmøderne den 21.-22. marts.
]]>Som eksempel fremhævede ministeren, at de nordiske lande allerede er i fuld gang med at implementere de 13 konkrete forslag til et styrket udenrigs- og sikkerhedspolitisk samarbejde, som blev fremsat i Stoltenberg-rapporten.
Marlene Wind, Leder for Center for Europæisk Politik, Københavns Universitet, så den universale velfærdsmodel i Norden som en af de største udfordringer for de nordiske landes relation til EUs indre marked.
- Vi bliver nødt til at tilpasse vores velfærdsmodel til et åbnet Europa og et system, der bygger på forsikringer og er langt mere fleksibelt, sagde Marlene Wind.
Heidi Avellan, politisk chefredaktør på Sydsvenskan, var stærkt bekymret for at de nordiske lande havde udspillet deres rolle som en stærk region.
-Det nordiske samarbejde er gået i stå, og vi agerer ikke sammen som en enhed i EU, sagde Avellan. Hun brugte Øresundsregionen som eksempel på, at der efter 11 år med Øresundsbroen stadig ikke er fundet løsninger på mange af de grænsehindringer, som står i vejen for en bedre integration og vækst i regionen.
Lars Trier Mogensen fra Politiken, der var ordstyrer på debatmødet, undrede sig også over, hvorfor politikerne og lovgivningen ikke kan følge med befolkningen, som bevæger sig på kryds og tværs af de nordiske lande.
Bertel Haarder, formand for den danske delegation i Nordisk Råd, erkendte at det går alt for langsomt med at få løst grænsehindringerne.
-De private virksomheder er langt bedre til at samarbejde indenfor Norden end os politikere og det er nødvendigt, hvis vi skal klare os i den globale konkurrence, sagde Haarder.
Både Manu Sareen og Bertel Haarder var dog optimistiske i forhold til at få skabt et mere grænseløst Norden. Haarder har bedt den danske statsminister svare på, hvordan en række konkrete hindringer vil blive løst, når de skal behandles i Folketinget den 20. april.
Debatmødet, der fandt sted i Politikens Hus, var arrangeret af Politiken, Europa-Kommissionen, Udenrigsministeriet og Norden i Fokus.
]]>
”Att möta framtiden genom att pressa ned löner är en återvändsgränd. En sådan ekonomi skulle inte skapa den välståndsökning som krävs för att kombinera en stark tillväxt med ambitionen om ett jämlikt välfärdssamhälle av allra högsta klass. Näringslivet i Norden ska konkurrera med kunskap och kompetens. Därför krävs investeringar i forskning, ett vässat utbildningssystem och att många fler får möjligheter till ett livslångt lärande – inte försämrade arbetsvillkor.”
Utöver en grundrapport, som belyser hörnstenarna i den nordiska modellen samt de inre och yttre förändringar som modellen står inför, kommer landspecifika rapporter och fem temarapporter att presenteras. Teman som behandlas är hållbar tillväxt, framtidens avtalsmodeller, integration och utmaningar, demokrati och delaktighet samt välfärdens framtid, finansiering och hållbarhet.
Projektet finansieras av samarbetsorganisationen för de nordiska socialdemokraterna och fackföreningsrörelsen (Samak) men kommer att drivas av oberoende forskare i de nordiska länderna.
]]>Domen gäller bombattentatet mot en tunnelbanestation i Minsk i april 2011, då tolv människor dödades och över 150 skadades. Även Jean-Claude Mignon, president för Europarådets parlamentariska församling (PACE), har kritiserat domen. Mignon har i ett uttalande bl.a. hänvisat till att de unga männens erkännanden framtvingats under tortyr.
Vitryssland står som enda land i Europa utanför Europarådet och Europeiska konventionen om skydd för de mänskliga rättigheterna.
]]>- Utgångspunkten måste nog alltid vara lokalsamhällets intressen rörande bland annat utnyttjandet av naturresurser i området.
Mittengruppen anser att även arktiska landsområden bör inkluderas i de olika arktiska strategierna. I detta sammanhang bör diskussionen om naturresurser omfatta även de mineraler som finns på landet.
- Ofta glöms det bort att de arktiska områdena omfattar både sjö- och landområden, säger Simo Rundgren, Mittengruppens talesperson för arktiska frågor.
- I Sverige, Finland, Norge och Grönland är gruvindustrin en starkt växande näring. Utnyttjandet av dessa resurser förutsätter gemensamma logistiska lösningar - och naturligtvis vill vi att också denna näring bedrivs på en hållbar bas.
Debatten om Arktis kommer att fortsätta under Nordiska rådets mini-session i Reykjavik den 24 mars.
]]>Marlene Wind, Leder for Center for Europæisk Politik, Københavns Universitet, deltager også i mødet og giver sin vurdering af udviklingen i EU og dens betydning for de nordiske lande og deres samarbejde.
”Jeg forventer, at EU-topmødet vil bringe EU tættere på en afklaring af, hvordan finanspagten bliver skruet sammen. Jeg forventer dog ikke en stor forbrødring i holdningerne blandt de nordiske lande. Det ser ikke ud til at Sverige har flertal i parlamentet til at kunne deltage. Danmark vil sandsynligvis gå med, men på et løsere grundlag end de øvrige medlemslande og Finland er jo euroland. Det er i sig selv interessant, at vi efterhånden ser et billede, hvor de nordiske lande knytter sig forskelligt til det europæiske projekt. Det kan godt få konsekvenser for hvilke interesser og hvilken EU politik de vil føre i fremtiden”, udtaler Marlene Wind som optakt til debatmødet.
Bertel Haarder, tidligere Europaminister og formand for Danmarks delegation i Nordisk Råd deltager også i debatten sammen med Heidi Avellan, politisk chefredaktør på Sydsvenskan.
Der har været overvældende stor interesse for at deltage i debatmødet ”Krisen – en chance for Norden?”, så det er en fuld sal ordstyrer Lars Trier Mogensen byder velkommen til i Politikens Hus, København tirsdag den 31. januar fra kl. 17-18.30.
]]>- Det norske sektorprogrammet handler om utdanning og forskning som virkemidler for vekst og velferd, sa Tora Aasland til Kultur- og utdanningsutvalget under Nordisk råds møter i Oslo.
Sektorprogrammet har to overordnede temaer: Kunnskap for helse og velferd i Norden og kunnskap for grønn vekst i Norden.
I følge den norske ministeren ønsker formannskapet å drøfte hvordan en best kan ivareta kvalitet og kapasitet i helse- og velferdsyrkene.
- Forskningsbasert utdanning på ulike utdanningsnivåer og læring i arbeidslivet bidrar til å utvikle etterspurt kompetanse. Fra norsk side vil dialogen om utvikling av helse- og omsorgstjenestene være basert på arbeidet med en kommende stortingsmelding om utdanning og forskning knyttet til velferdsyrker. Denne meldingen vil være under behandling i 2012, sa Tora Aasland.
Aasland viste også til den ferske rapporten: Vilje til forskning, som konkluderer med at det finnes et betydelig potensial for et styrket nordisk samarbeid om forskning og innovasjon.
- Jeg er opptatt av at også langsiktig oppbygning av kunnskap i utdanningssystemet må tas aktivt med i betraktning dersom vi skal få full uttelling for de komparative fortrinnene vi har i Norden. Et velfungerende og balansert kunnskapstriangel er avgjørende for fremtidig grønn vekst og velferd, sa den norske forsknings- og høyere utdanningsministeren.
I sitt møte med de nordiske parlamentarikerne understreket minister også verdien av det gode samarbeidet med Nordisk råd.
Velferdsstaten i et nordisk perspektiv er hovedtemaet under det norske formannskapet i 2012. Tora Aasland møtte de nordiske parlamentarikerne i forbindelse med Nordisk råds møter i Oslo 24.- 25. januar.
]]>– I øjeblikket er der ikke ligestilling mellem nordiske statsborgere når det gælder statsborgerskab. Eksempelvis må en person med dansk statsborgerskab som er bosat i Sverige hverken stemme til det svenske riksdagsvalg eller det danske folketingsvalg, siger Haapanen.
– Dobbelt statsborgerskab er også en vigtig anerkendelse af en persons identitet. Det er en anerkendelse af det faktum at en person rent faktisk kan have mere end ét hjemland. Statsborgerskabet er dog et historisk produkt og skal derfor ses i lyset af de eksisterende forhold og en stadig mere globaliseret verden.
Medborger- og Forbrugerudvalgets næstformand, Martin Kolberg, medgiver at det ville være nyttigt for de nordiske lande at have en fælles praksis på området, især i perioder med stor indvandring. En politisk diskussion om emnet er dog i øjeblikket ikke aktuel i Norge.
– Hvis det kunne lade sig gøre at begrænse dobbelt statsborgerskab til de nordiske lande, ville det have været lettere, men det er umuligt på grund af internationale konventioner, siger Martin Kolberg.
– Dobbelt statsborgerskab medfører nogle spørgsmål vedrørende dobbelte demokratiske rettigheder i to lande. Det medfører også nogle problemer med henblik på gennemførelsen af værnepligten samt en række sikkerhedspolitiske problemer. Disse forhold har medført at den norske regering med opbakning fra Stortinget har konstateret at spørgsmålet ikke er aktuelt i øjeblikket, siger Kolberg.
Halvdelen af verdens lande og elleve af EU15-landene tillader dobbelt statsborgerskab.
]]>Ambitionsnivån i klimatarbetet kan höjas och investerarna har ofta efterlyst bättre förutsägbarhet av det politiska beslutsfattandet för att våga investera i t.ex. energismarta lösningar. Det bör finnas ett förtroende att uppskattningar över framtidsutvecklingen och globalt fastställda klimatmålsättningarna är hållbara.
- Forskning och innovationer är viktiga för den gröna tillväxten. Tryggad finansiering och mod att investera behövs för att främja användningen av energisnåla lösningar. Ekonomiska institutioner som NEFCO och NIB är i sin tur goda exempel på nordiskt engagemang i det globala klimatarbetet, fortsätter Brodén.
Forskerne fremlagde en undersøgelse, som viste at antallet af patienter, som fik ADHD medicin i Sverige, Danmark og Norge var steget markant i perioden 2006 – 2010 fra 1,9 – 5,4 (Sverige), 1,8 -6,0 (Danmark) og 4,4 – 6,7 (Norge) pr. 1000 indbyggere.
Denne udvikling og behandlingen med nervemedicin til børn og unge optog i høj grad de nordiske politikere. Men forskerne afviste, at medicineringen har en negativ langtidseffekt.
-ADHD medicinen har en positiv effekt på 70-80% af børn og unge og der er betydelig bedre effekt af medicinsk behandling end psykosocial behandling, sagde Hedi Aase. Hun forklarede, at der ikke er alvorlig risiko for at brugen af ADHD medicin øger risikoen for at udvikle eksempelvis hjertesygdomme og forhøjet blodtryk. Der er heller ingen indikationer på, at medicinering i barndommen medfører en øget risiko for brug af rusmidler senere i livet.
Forskerne understregede dog, at der er behov for mere viden om langtidsvirkningerne af den medicinske og psykosociale behandling af ADHD både på regionalt og nordisk niveau.
-Vi skal sikre, at forskningen indenfor ADHD ikke overlades til medicinalindustrien. Det er også nødvendigt, at vi undersøger effekten af de forskellige former for behandling både medicinsk og psykosocialt, så vi ikke bare give børn medicin, fordi de ikke lige passer ind i vores skolesystem, sagde Vigdis Giltun, medlem af Velfærdsudvalget.
Velfærdsudvalget vil nu fremsætte forslag om en undersøgelse af omfanget af sygdommen og de forskellige behandlingsformer på nordisk plan i forbindelse med Nordisk Råds session i efteråret.
]]>