Nyt Analys Norden: Efter COP15

Hvor står Norden i klimaforhandlingerne? Læs i denne måneds nummer af Analys Norden, hvad status er på klimaområdet i Norden og EU.

04/02 2010

Hvor står EU og de enkelte lande i Norden efter COP15 og hvad vurderer vore skribenter, at fremtiden vil bringe på hele klimaområdet?

COP15 blev af mange udråbt til en stor fiasko, men nu fortsætter FN-forløbet hen mod COP16 og man er i fuld gang med at følge op på topmødet i København.

FN’s store klimatopmøde i Bella Centret i København blev af mange set som en lakmusprøve på en helt ny form for internationalt samarbejde

– en form, som ikke førte til de store resultater, men som ikke desto mindre har været med til at sætte en ny international dagsorden.

De fremstormende økonomier som BRIC-landene og det tætte samarbejde mellem en række udviklingslande satte på mange måder de traditionelle storspillere i international politik skakmat

- og både det danske formandskab for topmødet og det svenske EU-formandskab kom på en hård prøve.

I denne måneds udgave af Analys Norden kan man læse en vurdering af status på klimadagsordenen i de nordiske lande og EU efter COP15, samt få indblik i hvordan de nordiske lande samarbejder på klimaområdet.

Hvor står de enkelte lande og hvad vurderer vore skribenter, at fremtiden vil bringe?

Samtidig markerer vi med årets første udgave af det nordiske politiske tidsskrift en omlægning af Analys Norden.

Nu udkommer AN seks gange årligt og kan læses på det nordiske samarbejdes officielle portal: norden.org.

God læselyst på analysnorden.org

Læs mere om Nordisk Ministerråds engagement i COP15

Kontakter

Michael Funch
Telefon +45 33960332
E-mail mifu@norden.org