Handlinger tilknyttet webside

Projektstøtte fra Nordisk Ministerråds pulje for bæredygtig udvikling 2011

Nordisk Ministerråd bevilger projektstøtte med henblik på at stimulere gennemførelsen af den nordiske bæredygtighedsstrategi. I 2011 skal der lægges særlig vægt på bæredygtighedsindsatser inden for uddannelse og lokalt samarbejde.

01/10 2010

Bevillingerne fra bæredygtig udvikling 2011 vil fokusere på uddannelse og lokalt samarbejde inden for bæredygtig udvikling.

Den nordiske strategi for bæredygtig udvikling, Bæredygtig udvikling – En ny kurs for Norden, Revideret udgave med mål og prioriteringer 2009-2012, er den overordnede tværsektorielle ramme for arbejdet med bæredygtig udvikling inden for Nordisk Ministerråd.

Strategien fokuserer på de områder hvor Norden har fælles interesser og udfordringer, hvor der er særligt gode forudsætninger for at bidrage til bæredygtig udvikling, og hvor samarbejdet skaber en merværdi, bidrager til en øget kompetence og effektiviserer brugen af ressourcer.

Det forventede budget er på cirka 2,3 millioner danske kroner, og det forventes at 2-6 projektforslag vil blive godkendt.

Ansøgningsfristen er den 1. december 2010. Læs mere på norden.org.

Kontakter

Mia Rahunen
Telefon +45 33 96 02 61
E-mail mira@norden.org