Handlinger tilknyttet webside

Satser kraftigt på et nordisk EU-samarbejde

Midtergruppen i Nordisk Råd satser kraftigt på et nordisk EU-samarbejde og vil udarbejde nogle konkrete tiltag med henblik på at Nordisk Råd både kan beholde sin identitet som en nordisk organisation og samtidig bidrage til et tættere nordisk EU-samarbejde.

26/01 2010
Bente Dahl

- Nordisk Råd skal ikke længere ses som noget der står helt uden for de nordiske landes EU-samarbejde, siger Bente Dahl.

Fotograf
Magnus Fröderberg/norden.org
- Midtergruppen ønsker at Nordisk Råd bliver en relevant aktør i forhold til EU. Nordisk Råd kan fungere som en drivkraft i arbejdet med at fremme de fælles nordiske spørgsmål i EU-sammenhæng.

- Midtergruppen ønsker at Nordisk Råd bliver en relevant aktør i forhold til EU. Nordisk Råd kan fungere som en drivkraft i arbejdet med at fremme de fælles nordiske spørgsmål i EU-sammenhæng, siger Bente Dahl som er ordfører for Midtergruppen.

I 2009 udgav Midtergruppen rapporten ”Skilda vägar" om det nordiske EU-samarbejde som skabte en stor debat. Et tættere samarbejde med Europa-Parlamentet, større vægt på EU-spørgsmål ved ministermøderne og opfølgning på EU-sager var nogle af forslagene i rapporten. Nu ønsker Midtergruppen at føre sit engagement i forhold til EU videre ved at udarbejde nogle konkrete tiltag. Dahl nævner Miljøudvalgets seminar om EU's kommende revidering af fiskeripolitikken med deltagere fra Europa-Parlamentet og Nordisk Råd som et godt eksempel på et sådant tiltag.

- Den bold som blev kastet i luften med rapporten skal nu holdes oppe. Det som der først og fremmest er behov for er en tankeændring. Nordisk Råd skal ikke længere ses som noget der står helt uden for de nordiske landes EU-samarbejde. Denne ændring er måske ikke mulig uden en ændring af de nordiske samarbejdsaftaler, siger Dahl som repræsenterer Det Radikale Venstre i Folketinget.

Flere medlemmer af Midtergruppen har tidligere talt for at det er på tide at gøre ændringer i Helsingforsaftalen, blandt andet for at åbne op for et tættere nordisk EU-samarbejde. Nu har Sveriges delegation i Nordisk Råd fremført et forslag om netop dette. Et forslag som Midtergruppen tager imod med åbne arme.

- Vi vil gerne bidrage med vores forslag til hvilke ændringer som bør gøres, siger Bente Dahl.

Midtergruppen mødtes i forbindelse med Nordisk Råds møder i København den 26.-27. januar.

Kontakter

Terhi Tikkala
Telefon +358 9 432 2559
E-mail terhi.tikkala@eduskunta.fi