Handlinger tilknyttet webside

Seminar om den nordiske velfærdsmodel løber af stablen

Nordisk Ministerråd afholder et nordisk seminar for globaliseringsinitiativet 'Norden som konkurrencedygtig og unik velfærdsregion – en god region at investere, arbejde og leve i.

24/08 2010
Jordglob

Hvordan skal de nordiske lande videreudvikle den nordiske velfærdsmodel for at kunne klare sig i den globale konkurrenceøkonomi? Der er kick-off for det nordiske globaliseringsinitiativ på onsdag.

Fotograf
Johannes Jansson/norden.org

De nordiske samarbejdsministre (MR-SAM) besluttede den 15. oktober 2009 at indlede en række globaliseringsinitiativer i år 2010, blandt andet globaliseringsinitiativet inden for sundhed og velfærd. Globaliseringsinitiativet inden for sundhed og velfærd er et sammenhængende program som skal være en stærk drivkraft i det nordiske samarbejde på sundheds- og velfærdsområdet. Programmet er treårigt og består af syv selvstændige delprojekter. Seks ministerråd – MR-S, MR-A, MR-FJLS, MR-JÄM, MR-NER og MR-U – er involveret i programmet.

Målsætningen for seminaret er at sætte fokus på globaliseringsinitiativets to hovedtemaer – sundhed og velfærd – og at tage udgangspunkt i initiativets hovedfokus som drejer sig om hvordan de nordiske lande skal videreudvikle den nordiske velfærdsmodel for at kunne klare sig i den globale konkurrenceøkonomi. Ambitionen er at udfordringerne på velfærdsområdet skal gøres til nordiske styrkepositioner.

Seminaret skal danne basis for en tværsektoriel diskussion og informationsudveksling mellem deltagerne og ministerrådet. Desuden skal seminaret skabe og sikre en løbende dialog mellem de enkelte projekter, interessenter, ejere og Nordisk Ministerråd med henblik på at bidrage til projektets succes og synergier inden for programmet. Herudover skal seminaret skabe en platform for kommunikation og dermed sikre programmets synlighed, både nationalt og internationalt.

Seminaret finder sted kl. 09.00-17.00 den 25. august 2010. Sted: DDC – Dansk Design Center, H.C. Andersens Boulevard 27, København.

Kontakt:
Maria Pia de Palo, Nordisk Ministerråd
Tlf.: +45 33 96 02 77
E-mail: mpp@norden.org