Søholmskolens 3.B. blev Danmarks vindere i Kampen mod Madspild

07.04.16 | Nyhed
Fem nordiske vinderklasser er nu fundet i Norden i Skolens 2.runde af Klimaduellen, der i år handlede om at veje klassens madrester og på den måde blive klogere på, hvad madspild egentlig er.
Vinderne af Kampen mod Madspild Danmark

 

 

 

 

 

 

Søholmskolen, 3.klasse

Fremtidens forbrugere kan gøre en forskel

Søholmskolens 3.B. modtog nyheden om at være kåret Danmarks vindere i Kampen mod Madspild med jublende glæde.

"Det var sjovt at følge med i, hvor meget vi selv smed ud hver dag. Jeg synes vi lærte rigtig meget om madspild", fortæller eleverne.

Og der er grund til at tage fat i problematikken. Madspild er et globalt klimaproblem, som har fået øget opmærksomhed i de sidste år.

Nordiske skoler står sammen imod madspild

Initiativet har aktivt involveret mere end 400 nordiske lærere, der via Foreningerne Norden Forbunds læringsportal www.nordeniskolen.org  har været tæt på alt fra gamle nordiske kornsorter til de dybe finske skove og bunden af havet omkring Island. Alt imens eleverne har vejet deres madaffald og fået syn for sagen omkring det faktum, at hver femte madpakke eller skolemåltid i de nordiske skoler ryger direkte i skraldespanden.

”Målsætningen med Kampen mod Madspild er først og fremmest, at få eleverne til at tænke over deres handlinger. Det kan selvfølgelig være både sjovt og lærerigt at konkurrere om, hvem der smider mindst spiselig mad ud. Men det vigtigste er, at så mange skoleelever som muligt bliver bevidste om, hvad madspild egentlig er, og hvad det betyder for miljøet og vores jordklode,” fortæller Elva Osk Gylfadottir, projektmedarbejder for Kampen mod Madspild.

Selvom vinderne nu er kåret vil alle undervisningsmaterialer fortsat være gratis tilgængelige for lærere og elever. Brug kræver blot, at læreren opretter en profil på portalen www.nordenskolen.org; noget mere end 4.000 lærere over hele Norden allerede har gjort.

Kampen mod Madspild er støttet af Nordisk Ministerråd.

De øvrige nordiske vinderklasser blev:

Island: Hofsstaðaskóli, 5.klasse

Finland: Jousenkaaren koulu, 6.klasse

Sverige: Sverigefinska skolan i Eskilstuna, børnehaveklasse

Norge: Hamnvåg Montessoriskole, blandede årgange