Topmøde i København mellem de nordiske og baltiske statsministre
På det årlige topmøde (NB8) mellem statsministrene fra de nordiske og baltiske lande var det især de internationale spørgsmål, der optog regeringscheferne. Øverst på dagsordenen stod gældskrisen i Europa.
- Regeringen er meget dedikeret til både det nordiske og det baltiske samarbejde, sagde Helle Thorning Schmidt på sit første fælles møde med sine nordiske og baltiske kolleger.
- Fotograf
- Magnus Fröderberg/norden.org
Det var den altoverskyggende økonomiske krise i Europa, der var i fokus, da statsministrene fra alle de nordiske lande mandag mødtes med deres baltiske kolleger.
På det efterfølgende pressemøde understregede den finske statsminister, Jyrki Katainen, at den nordiske og baltiske region er godt rustet til at møde de aktuelle økonomiske udfordringer:
- Vi er en region bestående af gode performers, når det gælder økonomiske spørgsmål, og vi er alle i samme båd, uanset hvilken valuta vi har. Men vi er også nødt til alle at arbejde hårdt for at opretholde denne position - især hvis vi skal blive ved med at tiltrække investeringer til regionen, sagde Finlands statsminister. Finland er i 2011 formand for Nordisk Ministerråd.
Danmarks statsminister Helle Thorning Schmidt benyttede sit første fælles møde med sine nordiske og baltiske kolleger til at orientere om prioriteringerne i det kommende danske EU-formandskab. Også her spillede den europæiske gældskrise en nøglerolle:
- Vi er meget fokuserede på de udfordringer, gældskrisen frembringer og er optagede af at konsolidere økonomierne og på at holde medlemsstaterne sammen, så vi handler som 27 medlemsstater, sagde Helle Thorning Schmidt.
Den danske statsminister benyttede samtidigt lejligheden til at understrege, hvor vigtigt det nordiske og det nordisk-baltiske samarbejde er:
- Vi er meget dedikerede til både det nordiske samarbejde og det baltiske samarbejde. Jo mere vi taler sammen, jo bedre er det. Det nordiske samarbejde er et ekstremt nyttigt samarbejde. Jeg er derfor utroligt glad for, at dette er mit første fælles møde. Der ingen tvivl om, at den nye danske regering, at prioriterer det nordiske samarbejde meget højt, sagde Thorning Schmidt.
Også udenrigspolitiske spørgsmål om blandt andet Libyen, Syrien og Palæstina blev diskuteret på regeringschefernes topmøde.
Video: Pressekonferencen del 1
Video: Pressekonferencen del 2
Kontakter
Jesper F. Schou-Knudsen
Telefon
+45 33 96 03 55
E-mail
jsk@norden.org
