Vejen åbnes for en mere mangfoldig madkultur

05.03.18 | Nyhed
Parabere Forum 2018
Photographer
Brini Fetz
Den nordiske gastronomi er gået frem med syvmileskridt siden underskrivelsen af Nordisk Køkkenmanifest i 2004. Men selvom der er dukket flere varianter af grønkål op i supermarkedet, er der ikke sket ret meget med mangfoldigheden i fødevarebranchen. Heldigvis bliver dette svage punkt ikke længere ignoreret.

Mange i den kulinariske branche mener, at fødevarebranchen er en maskine, som er brudt sammen. Krav om ligestilling og mangfoldighed gjalder over hele kloden og fungerer som drivkraft for en voksende bevægelse.

FN’s mål for bæredygtig udvikling (SDG’erne) har skabt et samlet rammeværk, som gør det muligt at tage fat om problemer som kønsligestilling, social inklusion og fødevaresystemets miljømæssige bæredygtighed. Ronnie Khan er grundlægger af og CEO for Australiens førende genanvendelsesorganisation, OzHarvest, og han mener, at tiden er ved at rinde ud:

“Vi har 12 år til at nå FN’s SDG-mål om at minimere vores madspild med 50 % inden 2030. Det kræver et kæmpe engagement, men engagement er ikke nok – vi har også brug for handling, der matcher engagementet.”

    350 forandringsagenter

    Den 4. og 5. marts afholdes den årligt tilbagevendende konference Parabere Forum i en af verdens mest mulltikulturelle byer: Malmø. Forummet sætter fokus på kvinders rolle i gastronomiens verden og tiltrækker mere end 350 forandringsagenter, opinionsledere, fødevareaktivister, forskere, landmænd, kokke og sommelierer fra hele verden.

    Vi befinder os i Norden, som er verdens ubestridte duks, når det gælder kønsligestilling – et eksempel, som resten af verden bør følge 

    Grundlæggeren af Parabere, Maria Canabal, fortæller, at hun håber, at konferencen vil styrke en række værdier i fødevarebranchen og definere en dristig vision for kønsligestilling:

    ”Vi befinder os i Norden, som er verdens ubestridte duks, når det gælder kønsligestilling – et eksempel, som resten af verden bør følge. Parabere Forum deler disse værdier, og derfor kunne vi ikke have drømt om et bedre sted at afholde konferencen.”

    Voksende spiselige byer

    Parabere Forum demonstrerer, hvordan byer kan skabe radikale forandringer ved at fungere som økonomisk drivkraft og bidrage til at forme fremtiden ved hjælp af urbane fødevarebevægelser og integreret fødevarepolitik.

    Byer er nødt til at vedtage omfattende fødevarepolitikker, og fødevarer skal være den overordnede linse, som vi betragter byplanlægning igennem.

    Byer er nødt til at vedtage omfattende fødevarepolitikker, og fødevarer skal være den overordnede linse, som vi betragter byplanlægning igennem,” siger Franca Roiatti fra Milan Urban Food Policy Pact.

    Siden lanceringen i 2015 har pagten fået 163 byer til at skrive under, hvilket skaber momentum og giver adgang til inspirerende cases om fødevarepolitik. Københavns økologiske politik for madindkøb er et eksempel, der nævnes igen og igen: Takket være en progressiv indkøbspolitik er det lykkedes Københavns Kommune og Københavns Madhus at sikre, at 90 % af maden i det offentlige nu er økologisk, uden at det har kostet ekstra.

    Forummet demonstrerede, hvordan man kan skabe radikale forandringer, når de fødevarepolitiske ambitioner og fødevaregræsrodsbevægelsernes ambitioner går op i en højere enhed. Yalla Trappan er en af Malmøs mest hyldede virksomheder med en social dagsorden. Her får indvandrerkvinder mulighed for at finde arbejde inden for catering. Ifølge en af virksomhedens medarbejdere, Fatma Ibrahim, er det et projekt, som forandrer folks liv:

    “Yalla Trappan har givet mig mulighed for at arbejde og ikke bare sidde derhjemme og mødes med andre kvinder. Vi er meget stolte af, at vi hjælper andre kvinder med at komme ud af hjemmet.”

    Næste stop: Accept af mangfoldighed

    Den nyopståede fælles nordiske madkultur har sat regionens navn på det gastronomiske verdenskort. Men kan fokus på social bæredygtighed puste nyt liv i fødevarebevægelsen og få de nordiske lande til at gå forrest i omstillingen til øget mangfoldighed i fødevaresektoren?

    Min vision for noma er ikke, at det skal være verdens bedste restaurant, men at det skal være verdens bedste arbejdsplads.

    René Redzepis verdenskendte restaurants enorme succes viser, at det kan lade sig gøre. På noma havde man et team bestående af folk med 20 forskellige nationaliteter og en ansættelsespolitik med fokus på balance mellem kønnene, fordi man ønskede en mangfoldig arbejdsplads, hvor der var plads til at slippe nyt kreativt potentiale fri:

    ”Min vision for noma er ikke, at det skal være verdens bedste restaurant, men at det skal være verdens bedste arbejdsplads. Jeg ønsker, at noma skal være en del af den forandring.”

    Deltag i debatten

    Debatten fortsætter på dag 2 på forummet – og ikke mindst derefter i form af andre initiativer og platforme. Hvis du vil have regelmæssige opdateringer fra Nordic Food Policy Lab, kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev og følge os på twitter:

      Ønsker du yderligere inspiration, tag et kig på disse initiativer:

      • Parabere Forum 2018: Edible Cities (www.parabereforum.com)
      • Yalla Trappan (www.yallatrappan.se)
      • Københavns Madhus (www.kbhmadhus.dk)
      • Nordic Sustainability 2.0: Mangfoldig og tolerence i nordisk gastronomi, et prosjekt finansieret af Nordisk Ministerråd (www.thefoodproject.dk)
      • MAD – nonprofittorganisasation som samler et globalt madsamfund med social samvittighed og appetit på ændring (www.madfeed.co)
      • OzHarvest: Australias ledende madeddingsorganisation. (www.ozharvest.org)
      • Milan Urban Food Policy Pact: En internassaional pagt underskrevet af 163 byer i hele verden, med mere end 450 millioner indbyggere til sammen (http://www.milanurbanfoodpolicypact.org)