Vil have mere samarbejde om EU i Nordisk Råd
Nordisk Råd har brug for et nyt mandat således at organisationen kan blive en motor for et styrket samarbejde om EU-lovgivningen i de nordiske lande, siger den svenske parlamentariker Stefan Tornberg.
Nordisk Råd afholder årets session i rigsdagen i Stockholm den 27.-29.oktober, og Nordens rolle i EU-samarbejdet er et af temaerne for det nordiske topmøde på sessionens første dag.
EU prægede også rigsdagens egen Norden-debat den 21. oktober hvor Tornberg gjorde sig til talsmand for at tilføre Nordisk Råd en ny dimension.
- Der eksisterer ikke nogen konkurrence mellem EU og det nordiske samarbejde. Et øget politisk samarbejde med lande uden for Norden betyder ikke at det nordiske samarbejde nedprioriteres, snarere tværtimod, sagde Tornberg i debatten.
Han mener at et nyt mandat for Nordisk Råd klart bør definere organisationernes EU-rolle og forny arbejdsformerne.
Det er Helsingforsaftalen fra 1962 som regulerer det nordiske samarbejde.
Tornberg, som repræsenterer Centerpartiet og selv sidder i Nordisk Råd, mener at man skal være forberedt på at diskutere en åbning af aftalen. Norden-politikere fra flere andre partier støtter Tornberg.
- Man kan diskutere om det er på tide at se på Helsingforsaftalen. Er Norden fulgt med tiden? spurgte socialdemokraten Sinikka Bohlin som også er præsident for Nordisk Råd. Den svenske samarbejdsminister, Cristina Husmark Pehrsson fra Moderaterna, fremhævede Østersøstrategien som et godt eksempel på at det nordiske samarbejde har gennemslagskraft i EU-sammenhæng.
- Vi har fra svensk side arbejdet hårdt for at nå frem til en Østersøstrategi. Spørgsmålet blev taget op i Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og derefter i EU. Vi begyndte her, spredte idéen til Norden og gik så sammen om at tage den med ind i EU, sagde Husmark Pehrsson. Hendes partifælle Hans Wallmark var enig i at Sverige har brug for både Norden og EU.
- Kampen mod grænsehindringer har en særlig nordisk dimension. Kritikere af det nordiske samarbejde peger gerne på EU, men jeg tror at det som er svært for 10.000 eller 15.000 personer i Värmland og Norge lettere kan håndteres af et samarbejde som omfatter 25 millioner indbyggere end et samarbejde som omfatter 500 millioner indbyggere, sagde Wallmark som også sidder i Nordisk Råd.
Det nordiske samarbejde med henblik på at fjerne grænsehindringer var et andet tema som optog mange af debattørerne i rigsdagen hvor Grænsehindringsforummet og Nordisk Ministerråds oplysningstjeneste Hallo Norden blev specielt fremhævet af flere.
Uden muligheden for at bo og arbejde på forskellige sider af grænserne kunne mange områder og småsamfund i Dalarna, Värmland og Tornedalen være affolket, understregede socialdemokraten Carin Runeson som selv repræsenterer Dalarna.
- Hele Norden skal leve. Vi skal i fællesskab fjerne alle de tilbageværende bureaukratiske vanskeligheder, så det fungerer for den enkelte person, sagde Runeson som i lighed med Moderaternas Lisbeth Grönfeldt Bergman understregede at den overordnede tanke med Nordisk Råd er nordisk gavn for indbyggerne i Norden.
Grönfeldt Bergman mente at arbejdet med at afskaffe de nordiske grænsehindringer kan bidrage til at skabe et mere smidigt indre marked omkring Østersøen. Hun var ikke alene om at fremhæve det nordiske samarbejde som en inspirationskilde for andre regioner.
- Mange lande og grupper af lander kigger på den samarbejdsform vi har mellem de nordiske lande. På De Britiske Øer er man meget interesseret, og man vil vide hvordan vi samarbejder med henblik på at skabe nordisk merværdi for vores lande. I Storbritannien og Irland er man i fuld gang med at udvikle en parallel til Nordisk Råd, sagde Jan Lindholm fra Miljöpartiet som selv er en af de 87 delegerede ved den kommende session.
