Vil knække demenskoden

I løbet af de næste 35 år kan vi forvente en fordobling i antallet af demente i Norden. – Via et tættere nordisk samarbejde om demensomsorg og avanceret demensforskning skal vi give denne gruppe en bedre livskvalitet, siger Siv Friðleifsdóttir, formand for Velfærdsudvalget i Nordisk Råd.

15/04 2010

Siv Friðleifsdóttir, formand for Velfærdsudvalget i Nordisk Råd, tror på et tættere nordisk samarbejde med henblik på at knække demenskoden.

Fotograf: Johannes Jansson/norden.org

Den kommende ældrebølge kombineret med en højere levealder i Norden medfører at flere end tidligere vil blive ramt af aldersbetingede sygdomme. Samtidig er der kommet flere yngre demente uden at vi ved hvorfor.

Den avancerede demensforskning bliver meget vigtig for vores nordiske velfærdssamfund i de kommende år.

– Vi skal knække demenskoden. Den avancerede demensforskning bliver meget vigtig for vores nordiske velfærdssamfund i de kommende år, fastslår Siv Friðleifsdóttir.

Norge har en demensplan

Den tidligere sundhedsminister på Island ser potentialet i at få mere ud af vores forskningskroner via et stærkere nordisk samarbejde. Indtil videre findes der et nordisk forskernetværk som med støtte fra NordForsk arbejder med at udvikle en fælles diagnosticeringspraksis. Ved et besøg på Ullevål universitetssykehus i Oslo i forbindelse med Nordisk Råds aprilmøder fik Velfærdsudvalget at vide at Norge er det eneste land i Norden som har en national plan for demensomsorg og avanceret demensforskning.

Et nordisk forskernetværk med støtte fra NordForsk arbejder med at udvikle en fælles diagnosticeringspraksis for demente.

– Vi vil se på det bedste man gør inden for disse områder i Norge og inkludere det i arbejdet for en bedre livskvalitet for de ældre i Norden som er Velfærdsudvalgets primære satsning i 2010, siger Siv Friðleifsdóttir. En aktuel sag i Sverige hvor et ældre ægtepar ikke længere fik lov til at bo sammen da den ene ægtefælle kom på plejehjem var en øjenåbner for udvalgsformanden.

– Vi skal se nærmere på de dementes boligsituation. Samtidig kan et nordisk samarbejde om bedre behandlingsmetoder medføre at flere kan blive i deres hjem i længere tid, mener Siv Friðleifsdóttir.

For små hver for sig

Velfærdsudvalget fik i forbindelse med besøget på Ullevål også mere at vide om potentialet i et forstærket nordisk samarbejde omkring sjældne sygdomme. Disse sygdomme er ofte vanskelige at diagnosticere fordi vi kun ved lidt om dem. Desuden er det krævende at give en god behandling, og behandlingen er ofte meget dyr. Samtidig udgør de nordiske lande, som i perioder har forskellige rammevilkår, hver for sig ofte for små potentielle markeder til at medicinalindustrien vil finansiere forsøg med nye behandlingsformer.

– Der er et stort potentiale for nordisk merværdi når det gælder arbejdet med sjældne sygdomme, siger Siv Friðleifsdóttir, som desuden er optaget af de pårørendes situation.

– De har det ofte hårdt, også rent praktisk, og samtidig er sjældne sygdomme gerne et spørgsmål om genetik, afslutter formanden for Velfærdsudvalget.