Handlinger tilknyttet webside

Vindere af Nordisk Klimadag fundet

Unge i Norden er angst for, hvad klimaændringerne vil føre med sig. De udviser samtidig stor vilje til at ændre på egne vaner og give deres bidrag til at nedbringe CO2 udslippet. Det viser resultatet af en fællesnordisk klimakonkurrence, afholdt op til FNs klimatopmøde.

02/12 2009

Som optakt til klimatopmødet i København næste uge afholdt Nordisk Ministerråd for første gang nogensinde en fælles Nordisk Klimadag for skoleelever og lærere i alle fem nordiske lande.

Knap 4000 elever deltog i en konkurrence, hvor de via tekst, lyd eller billeder skulle illustrere klimaproblematikker, der hvor de bor. Vinderne kan nu ses på klimanorden.org

Fælles for mange bidrag er angsten for fremtiden: Vi bliver oversvømmet, når havet stiger og hele verden går under, hvis vi ikke gør noget – det er udsagn, der går igen.

Men eleverne er også indstillet på at handle for at undgå en klimakrise.

Som et resultat af konkurrencen, der fandt sted 11. november, er der nu up-loadet 500 forslag til en styrket klimaundervisning på klimanorden.org.

Et af målene med dagen var netop at styrke viden og engagement om klimaspørgsmålet blandt unge i Norden.

Der er fundet en vinder for hvert land, samt en samlet vinder for hele Norden.

De nordiske undervisningsministre var værter for arrangementet og selve konkurrencen var sponsoreret af Telenor, med Danfoss Universe som co-sponsor.

Kontakter

Marianne Neraal
Telefon +45 33 96 03 83
E-mail mane@norden.org

Michael Funch
Telefon +45 33960332
E-mail mifu@norden.org