Handlinger tilknyttet webside

Vismandsrapport: De nordiske lande vil vinde ved et øget samarbejde

Ny vismandsrapport peger på fordelene ved øget samarbejde mellem de nordiske og baltiske lande.

27/08 2010
Lene Espersen, justitieminister, Danmark

- Vi ser en ny verdensorden dukke op, hvor nye aktører får meget ud af at stå sammen regionalt, udtaler Danmarks udenrigsminister Lene Espersen i forbindelse med udgivelsen af vismandsrapporten om nordisk-baltisk samarbejde.

Fotograf
skanephoto.com/norden.org

En rapport udarbejdet af blandt andre Danmarks tidligere forvarsminister Søren Gade udkom 27. august i forbindelse med et nordisk-baltisk udenrigsministermøde.

Rapporten påpeger, at et omfattende politisk samarbejde er stadig mere nødvendigt for at forsvare regionens interesser, ikke mindst i forhold til EU, NATO og andre internationale organisationer.

Den danske udenrigsminister Lene Espersen, der repræsenterer det danske formandskab af Nordisk Ministerråd, ser positivt på rapportens anbefalinger.

- Vi ser en ny verdensorden dukke op, hvor nye aktører får meget ud af at stå sammen regionalt, udtaler Espersen ifølge den danske avis Politiken.

Ministeren ser især store muligheder i forhold til det arktiske samarbejde, energipolitik, samt forholdet til Rusland og fælles fodslag i forhold til EUs naboskabspolititik.

Rapporten, der er bestilt af Danmark og Letland, kan læses på det danske udenrigsministeriums hjemmeside (engelsk version).