Sidste sommer opstod nogle af de hårdeste stridigheder i lang tid inden for islandsk politik. De drejede sig om en lov, som Altinget vedtog for at dæmme op for koncentrationen af ejendomsretten til massemedier - nærmere bestemt, at Baugur Group, der er enerådende på dagligvaremarkedet i Island og har stærke andele inden for mange andre erhvervsgrene, i realiteten beherskede tre ud af fire privatdrevne nyhedsredaktioner i Island.

Efter den enestående begivenhed, at præsident Ólafur Ragnar Grímsson nægtede at underskrive loven, besluttede regeringen at trække den tilbage for at undgå en folkeafstemning, som alligevel ikke ville have drejet sig om massemedieloven, men ville være blevet en popularitetsafstemning mellem præsidenten og regeringen. I stedet greb man til den udvej at nedsætte en ny mediekommission med repræsentanter fra alle partier, som skulle fremlægge forslag til en lovgivning om privat ejendomsret til massemedier.

Politisk forlig på medieområdet

Mediekommissionen afgav enstemmig betænkning i begyndelsen af april. Hovedpunktet i forslaget er, at ingen må eje en andel større end 25% i et massemedie, som har fået udbredelse hos mere end en tredjedel af befolkningen, hvilket enten vil sige, at en tredjedel af befolkningen benytter sig af det hver dag, eller at det pågældende massemedies markedsandel overstiger en tredjedel af totaloplaget, seertallet eller lyttertallet for hver af de tre sektorer på mediemarkedet.

Man regner med, at kulturminister Þorgerdur Katrin Gunnarsdóttir i det kommende efterår vil forelægge Altinget et lovforslag, der baserer sig på mediekommissionens forslag. En sådan lov vil imidlertid i realiteten ikke ændre væsentligt på situationen på det islandske massemediemarked, og ministeren kaldte da også resultatet et politisk kompromis, hvilket som regel betyder, at resultatet er udvandet.

Ny lov vil ikke ændre meget for Baugur Group

Den nye lov vil således i realiteten ikke ændre noget ved, at lederne af Baugur Group kan bestemme nøjagtig, hvad de beslutter at bestemme på to ud af tre dagblade, på den ene af to tv-stationer og på et utal af radiostationer. Dermed være ikke sagt, at ejerne decideret har blandet sig i den redaktionelle kurs hos de mange medier, som de råder over, kun at der foreligger den mulighed, at de gør det. Dog kan Baugur blve nødt til at reducere sin indirekte ejerandel i Og Vodafone, et telekommunikationsselskab, der nu driver de massemedier, som tidligere hed Nordurljós, men nu kalder sig 365 Medier. Loven kan da ventes at ville få den effekt, at to af de største aktieposter i Árvakur hf, der er udgiverselskabet bag Morgunblaðið, kan blive nødt til at reducere sin andel.

Den største nyhed i mediekommissionens rapport er således, at der i det store hele er enighed mellem de politiske partier om, at der er behov for en lovgivning om privatejendomsretten til massemedier. Under den voldsomme politiske konflikt sidste sommer var der slet ikke udsigt til, at alle partier var enige om dette grundlæggende spørgsmål. Nu er det imidlertid blevet officielt bekræftet, at alle islandske politiske partier anser koncentrationen af ejendomsret på massemediemarket for et problem.

RUVs selvstændighed understreget

I mediekommissionen er der ligeledes enighed om, at man bør styrke Ríkisútvarpid eller Statsradiofonien (RUV) og dennes demokratiske og kulturelle rolle på et massemediemarked, der i stadig højere grad præges af rene markedssynspunkter. Faktisk har kulturministeren fremlagt et lovforslag om Ríkisúvarpid, som lægger op til, at denne ændres fra en statsinstitution til et aktieselskab ejet af staten, at dens selvstændighed øges, og at den politiske indblanding i dens ledelse reduceres.

De politiske partiers repræsentanter i det politisk sammensatte radioråd (som vil blive nedlagt, hvis forslaget vedtages) syntes i realiteten at ville forsøge at bruge deres sidste mulighed for politisk indblanding få dage før forslaget blev fremlagt, ved at gå imod et forslag fra institutionens ledelse om udnævnelsen af en nyhedschef for Radioen. Den nye nyhedschef, der blev ansat, havde langt den mindste erfaring med journalistik blandt ansøgerne, men må til gengæld have haft venner i tFremskridspartiet eller Det Liberale Parti. Han sagde sin nye stilling op ved afslutningen på sin første arbejdsdag efter en temmelig uvenlig modtagelse fra sine underordnede. Det hjalp heller ikke på sagen, at han løj i det første interview med den nyhedsredaktion, som han skulle lede. Den person, der senere blev ansat til at lede nyhedsredaktionen, Ódinn Jónsson, har lang erfaring med journalistik, og det er ikke mange, der ved af, at han skulle have politiske forbindelser.

Beslutning om privatisering af Telefonen

Nogle dage efter at kulturministerens mediekommission offentliggjorde sin rapport, indgav regeringens privatiseringsudvalg sin afgørelse om, hvordan man burde stille sig til en privatisering af Síminn (Telefonen), det hundredårige statslige telefonselskab. Der er her tale om den sidste store privatisering af dem, regeringen havde på sit program; man regner med, at man vil kunne få omkring 60 milliarder islandske kroner for selskabet. Der opnåedes en overenskomst mellem de politiske partierregeringspartierne om, at selskabet skulle sælges som en helhed til en gruppe af ballastinvestorer, hvoraf ingen måtte eje en andel, der oversteg 45%. Det indebærer, at mindst tre investorer må gå sammen om at købe telekommunikationsselskabet. Udvalget lagde derimod ikke op til, at almenheden skulle have mulighed for at købe aktier i selskabet før end efter to år; på det tidspunkt vil de nye ejere være forpligtede til at udbyde 30% af aktierne til almindeligt salg.

Kritik af beslutningen

Det blev omgående rejst kritik af, at almenheden ikke fik mulighed for at købe aktier i selskabet med det samme. Nogle dage efter, at beslutningen om salget blev meddelt, skrev Agnes Bragadóttir, leder af erhvervsredaktionen på Morgunblaðið, en kommenterende artikel i avisen, hvori hun rettede en voldsom kritik mod den måde, salget arrangeredes på.

“Statstelefonien bliver overladt til en gruppe af udvalgte, bl.a. dem, der har allerede har tjent enorme summer på regeringens tidligere uretfærdige gerninger, med tombolasalg af banker og fiskerbankerfiskekvoter, og bagefter sidder vi så med en lang næse, lige så fattige som før. De udvalgte kan altså få lov til at købe Síminn på udsalg, for et eller andet med 60 milliarder; de kan få lov til at lege med tingesten i to et halvt år, men så skal de gå ud på markedet med deres legetøj og give os andre lov til at tro, at vi får lov til at være med i legen, ved på markedet at købe en aktie i Síminn,” skrev Agnes.

Hun foreslog, at den islandske befolkning oprettede et aktieselskab, der havde som mål at købe en andel på 45% i Síminn.

Folkebevægelse om køb af Síminn

Reaktionerne lod ikke vente på sig og kom en del bag på Agnes. Den dag, artiklen blev bragt, fik Agnes Bragadóttir over 200 telefonopringninger, e-mails og SMS-beskeder fra folk, der var parat til at tilbyde penge, så hendes idé kunne blive til virkelighed. Dagen efter tog hun fri, satte sig sammen med andre interesserede og begyndte at forberede oprettelsen af et folkeligt aktieselskab og holde samtaler med andre investorer.

Privatiseringsudvalget forlængede fristen for fremlæggelse af tilbud på Síminn med elleve dage, til 17. maj, og nu arbejder Agnes, Orri Vigfússon, ejer af ICY-vodka og stifter af Fonden til Beskyttelse af Vilde Laksebestande, og flere andre på at forberede et tilbud fra et selskab, der har fået betegnelsen Almenningur ehf (A/S Almenheden). De har fået tilsagn om tegning af aktier fra tusinder af islændinge.

Hvordan licitationsrunden spænder af, er der ingen, der ved - mindst 40 store investorer, hjemlige og udenlandske, har ytret interesse for privatiseringen. De fleste anser det faktisk for temmelig usandsynligt, at talsmændene for Almenningur ehf. vil kunne klare sig i konkurrencen med kapitalstærke storfirmaer. Men reaktionen viser tydeligt, at en stor del af befolkningen i Island nærer alvorlig tvivl om den udvikling, man har set de senere år: at få parter ejer de fleste af de firmaer, der betyder noget i Island. I den massebevægelse, der udsprang af en enkelt avisartikel, gemmer der sig et budskab både til politikere og til erhvervsfolk i Island.

Indholdet i artikkelen er udtryk for skribentens egne holdninger