Den islandske økonomi har måttet døje med sygdom i løbet af de seneste måneder. Efter faldet i den islandske krones kurs i begyndelsen af marts er inflationen røget i vejret, og økonomien har vist forskellige tegn på ubalance. Men der er uenighed om, hvorvidt sygdomstegnene i den islandske økonomi skal ses som symptomer på en ubetydelig forkølelse eller en farlig influenza.

Også den islandske krones eksistensberettigelse står til diskussion. Det er svært at administrere en lille valuta, når den bliver udsat for angreb, siger statsminister Halldór Ásgrímsson. For ministeren og flere med ham mente, at der i begyndelsen af marts opstod helt unødig mistillid til den islandske økonomi. Denne mistillid kunne til dels forklares ved misundelse, f.eks. i Danmark, hvor de islandske ekspansionsfirmaer har været særlig aktive.

Handelsminister Valgerður Sverrisdóttir (fra midterpartiet Fremskridtspartiet) vil diskutere, om ikke Island bør tage euroen op, og mange har erklæret sig enige med hende. Her kan nævnes Erhvervslivets Sammenslutning, men industriens organisationer har hidtil stået temmelig alene med deres støtte til EU. Selvstændighedspartiet, storebror i den islandske koalitionsregering og finansministerens parti, mener, at den slags kan der overhovedet ikke være tale om.

Faresignalerne

Voksende inflation, et stort underskud på handelsbalancen, en stor privat gældsætning og de høje renter er de vigtigste faresignaler i islandsk økonomi. Det medfører alt sammen uro på de finansielle markeder, siger Den Internationale Valutafond, hvorfra en delegation for nylig stiftede bekendtskab med den islandske økonomi og talte med repræsentanter for regering og erhvervsliv. Fonden siger, at den voksende ubalance i det islandske økonomiske system er en sag, der volder bekymring, og som regeringen med det samme må reagere på. Det forudsiges, at der vil blive nedsat økonomisk vækst på Island til næste år, men at inflationen vil fortsætte ind i næste år.

Det såkaldte inflationsspøgelse, der vågnede på ny, efter at kronekursen faldt, jog en skræk i livet på mange. En hel generation af islændinge kan ikke længere huske, hvad inflation er. Midaldrende islændinge kan derimod huske de tider, hvor det ikke kunne betale sig at opbevare penge, eftersom de brændte op i inflationen, hvis ikke de blev brugt med det samme. Langt op i det 20. århundrede betalte inflationen også befolkningens gæld. Men det blev der sat en stopper for, da lånene gjordes inflationssikrede. Det er lønningerne derimod ikke. Den brede befolkning på Island står derfor med inflationssikrede lån og høje renter. Lånenes hovedstol forhøjes under inflation, samtidig med at renterne forhøjes for at forhindre økonomisk overophedning. Hvis en sådan udvikling fortsætter, kan byrderne for mangen en gældstynget lønslave på Island blive så voldsomme, at han ender med at gå fallit.

Nye boliglån en medvirkende årsag

Ændringerne på boligfinansieringsmarkedet er en medvirkende årsag til uroen i islandsk økonomi. I 2004 begyndte privatdrevne banker at låne folk penge til køb af bolig til en lavere rente, end den statsdrevne Boliglånefond tidligere havde gjort. Indtil da havde Boliglånefonden stået for denne slags långivning og lånt folk helt op til to tredjedele af boligens pris til lavere renter, end bankerne tilbød. Resten måtte folk så finansiere med dyrere banklån. Bankerne satte så renten på boliglån ned og tilbød at finansiere en større låneandel, helt op til 100 %. Befolkningens adgang til lånekapital til køb af egen bolig har derfor aldrig været større. I kølvandet på dette steg prisen på boliger ca. 30 til 40 % i løbet af bemærkelsesværdigt kort tid. Gamle lån blev refinansieret mod sikkerhed i boliger, der var steget voldsomt i værdi. En del af de penge, folk derved fik i hænderne, gik til privatforbrug, som steg kolossalt.

Bankerne har kæmpet for at få den statsdrevne Boliglånefond fjernet fra lånemarkedet. Nu er der så udsigt til, at fonden faktisk forsvinder derfra, og at bankerne vil blive ene om fordelene. Dette anses for vigtigt af den Internationale Valutafond, som siger, at usund konkurrence på boliglånemarkedet virker undergravende på finanspolitikkens effektivitet og øger ubalancen i det økonomiske system. Om resultatet bliver til gavn eller skade for den brede befolkning, vil siden hen vise sig.

Gode økonomiske fremtidsudsigter

Selv om den beskrivelse, der kom fra delegationen fra Den Internationale Valutafond, ikke lyder så godt, med faresignaler som voksende gæld, stort betalingsbalanceunderskud og voksende inflation, mener fonden alligevel, at fremtidsudsigterne er glimrende for den islandske nationalhusholdning. Fonden mener, at det mest misundelsesværdige ved islandsk økonomi er, at markederne er åbne og elastiske, at institutionerne er stærke, og at der er styr på naturressourcerne. Det er dog rigtigst at nævne, at der på dette punkt er stadige diskussioner på Island. En lille og endda aftagende offentlig gældsætning siges at vidne om en ansvarlig styring af statsfinanserne. Ikke desto mindre bliver man nødt til at nedsætte det offentlige forbrug i forhold til, hvad finansloven lagde op til, og udsætte visse offentlige investeringer, ligesom det vil være muligt at udsætte de skattenedsættelser, som regeringen ellers har vedtaget.

Eksperter regner med, at den økonomiske vækst på Island vil blive omkring fire procent i år. Til næste år vil den økonomiske vækst aftage og blive på én procent. Desuden ventes det, at inflationen også vil falde, men for at dette kan ske, kræves der fred på arbejdsmarkedet.

Udenlandske og islandske handelseksperter, embedsmænd, politikere og andre diskuterede forleden dag den islandske økonomis fremtid på en konference, der var arrangeret af tidsskriftet The Economist i Reykjavik. Konferencen havde overskriften ”First Iceland Business and Investment Roundtable”. Her sagde statsminister Halldór Ásgrímsson bl.a.: ”Der er tegn på himlen, der siger, at det værste er overstået. Når stormen lægger sig, vil den islandske økonomi stadig kunne blive en af de stærkeste og mest konkurrencedygtige i verden.”

Udenlandske investorer blev fra mødet citeret for at have sagt, at islændingene var nødt til at øge mangfoldigheden i deres erhvervsliv for at udjævne svingningerne i den økonomiske vækst. Andre sektorer end storindustrien havde, mente man, albuerum til at vokse; her nævntes specielt medicinalproduktion, rejseservice, bankservice og intellektuel industri.

Renteforhøjelser gør forskelligt indtryk

Erhvervslivets repræsentanter har derimod luftet visse bekymringer og er i øjeblikket på vagt, for nu at sige det mildt. Forudsætningerne for de eksisterende overenskomster er ved at briste, lyder det fra lønmodtagernes repræsentanter. Og nu senest udtrykte Erhvervslivets Sammenslutning bekymring for, at Nationalbanken ville foretage endnu en forhøjelse af sin udslaggivende udlånsrente for at slå overophedningen i økonomien ned. Sammenslutningen gør opmærksom på, at man skal regne med, at der vil ske betydelige indskrænkninger i den økonomiske aktivitet til næste år, bl.a. som følge af, at større anlægsarbejder i forbindelse med storindustri og kraftværker bliver afsluttet.

Samtidig mener Sammenslutningen, at der er fare for, at den økonomiske aktivitet til næste år vil blive reduceret hurtigere, end man i almindelighed regner med. Formanden for Sammenslutningen har skrevet et brev til Nationalbankens direktør og appelleret til, at banken venter med renteforhøjelser og vurderer situationen på ny, når man klarere kan se, hvordan kronekursen rider stormen af, og hvordan det islandske ejendomsmarked udvikler sig i de kommende måneder. Og uanset hvad Nationalbankdirektøren foretager sig, er det vitterlig også disse to ting, hele nationen venter på.

Islands Nationalbank hævede sin rente i midten af maj, sådan at den nu er på 12,25 %.

Økonomisk diskussion påvirker valgkampen

27. maj er der lokalvalg på Island. Fremskridtspartiet, statsministerens parti, har lidt tilbagegang i de fleste opinionsundersøgelser op til valget. Befolkningens bekymringer for styringen af islandsk økonomi menes at ville ramme partiet. Det samme gælder derimod ikke Selvstændighedspartiet, den store partner i regeringssamarbejdet, der mange steder er i offensiven. Den offentlige debat, både om økonomi og om andre spørgsmål, tager farve af de politiske spændinger her først på sommeren på Island. Månederne efter valget bliver spændende, når en ny virkelighed tager over.

Indholdet i artikkelen er udtryk for skribentens egne holdninger