Handlinger tilknyttet webside

Lotte Hansen

Kejserens dyre klæder

Denne måneds bidrag fra Lotte Hansen handler om en periode med politisk stilstand i Danmark. Om en statsminister, som syntes Danmark burde have kæmpet mod tyskerne – ligesom Norge gjorde det. Og historien om et H.C. Andersen show som floppede og blev en stor udskrivning.

25/05 2005

Det har været en måned med politisk dødvande i den danske andegård. Regeringen har understreget, at den ikke ville tale reformer. Og efter at have skudt alle sine reformraketter af i begyndelsen af måneden uden held til at provokere regeringen, så har også socialdemokraterne og den øvrige opposition været tavse. Til gengæld valgte SF Villy Søvndal til ny formand og Det Radikale Venstre fyldte 100 år.

Socialdemokraternes leder Helle Thornings Schmidt drak kaffe med statsminister Anders Fogh Rasmussen(V) under stor mediebevågenhed. Da hun et par dage senere spiste en frokost med lederen af Dansk Folkeparti, Pia Kjærsgaard gik medierne dog helt i selvsving: ”Havde vi to nye veninder i dansk politik”? Og dermed en helt ny politisk venskabs-akse? For at levere benzin til det bål og samtidig true regeringen, raslede Dansk Folkeparti voldsomt med sablerne i løbet af perioden. Den egentlige magtdemonstration indtraf i sidste uge, da det lykkedes Dansk Folkeparti at fyre kulturministeren som salgschef for Danmarks anden tv kanal TV2.

Danske embedsmænd hjalp tyskerne under krigen

Men er det ikke altid sådan, når politikerne træder vande, så dukker der andre fjer op, som bliver til store høns på rekordtid?

Den første fjer, der blev trukket op som en kanin af hatten, var en efterhånden gammel traver fra statsministerens side. Han har tidligere lagt afstand til den danske regerings passive holdning under anden verdenskrig. Midt i april dukkede der eksempler op på en nazivenlig dansk administration under anden verdenskrig. Det viste sig, at danske embedsmænd af egen drift havde sendt en snes jøder ud af landet til en trist skæbne, hvor flere af dem blev sendt direkte i koncentrationslejre med døden til følge. Statsministeren gav en officiel undskyldning til de efterladtes familier i sin 4. maj tale i Mindelunden.

Skulle Danmark have holdt skansen?

Det blev begyndelsen på flere ugers debat, hvor tidligere frihedskæmpere, historikere og lederskribenter fór i blækhuset. Hvad med de kommunister, der i strid med grundloven var blevet fjernet og sendt i dødslejre og hvad med frihedskæmperne? Skulle de ikke også have en undskyldning for, at den danske regering under anden verdenskrig havde ført en alt for bovlam politik, hvor man alt for villigt havde samarbejdet med tyskerne? Fra anden side lød spørgsmålet; om det overhovedet var så enkelt 60 år efter, at vurdere, om en officiel modstandskamp fra dag ét havde været den rette løsning? Et af de mest markante indlæg kom fra en af Danmarks mest anerkendte historikere Bo Lidegaard. Han opregnede de to scenarier Danmark reelt stod overfor for 65 år siden. Enten kunne vi samarbejde, eller kunne vi have gjort som Norge, der vitterligt kæmpede en brav kamp, men alligevel betalte med fem års besættelse. Det danske militær var i en forfatning, hvor det var et spørgsmål om Danmark kunne have holdt tyskerne fra grænsen meget længere end en halv time, og set i det lys syntes Bo Lidegaard ikke, at det var så nemt at vælge krigsvejen.

Vi er så kloge… bagefter

Måske er grunden til at statsministeren så gerne vil efterrationalisere på anden verdenskrig, at han gerne vil trække linjer til Danmarks engagement i Irak. Er Danmark i dag tidens frihedskæmpere, som gerne rejser langt, for at befri andre folkeslag fra grusomme diktatorer? Eller har Danmark igen valgt at ligge sig i kølvandet på en supermagt og rettet ind efter de krige, man her mener, bør føres? Svaret kender ingen i dag. Derfor kunne man godt ønske sig, at den slags aktuelle overvejelser fik ligeså meget spalteplads, sendetid og politisk engagement, som det har været tilfældet i England eksempelvis. Men noget tyder på, at det når det kommer til de helt store spørgsmål er op til kommende regenter og historikerne at vurdere, om eksempelvis krigen i Irak er et godt valg for Danmark. Den er indtil videre et godt valg for en lang række danske virksomheder. For USA har lempet deres ellers meget restriktive importregler over for ’forsvarsrelaterede’ virksomheder i Danmark.

Undskyldnings-dillen

Efter sin egen undskyldning til jøderne opfordrede statsminister Anders Fogh Rasmussen den russiske Præsident Putin til at sige undskyld til de baltiske lande for Ruslands besættelse af landene efter krigens afslutning. Den undskyldning kom aldrig, men det forlød dog fra den russiske regering, at man mente, at man havde sagt undskyld tidligere.

Efter at det er blevet moderne at opfordre andre regenter til at sige undskyld, opfordrer SF’s Villy Søvndal nu statsministeren til at bede Bush om at undskylde overfor ofrene i Vietnamkrigen, når statsministeren er besøger Washington den 20. maj.

H.C. Andersen-show endte ulykkeligt

”Simply the worst”, sådan var ordene fra en af landets førende rockanmeldere, efter at Tina Turner havde optrådt med to playbacknumre til den nette sum af knap tre millioner stykket ved fejringen af H.C. Andersens 200 års fødselsdag. Men det var ikke blot selve koncerten anmelderen talte om. Enhver fugl pipper med sit næb, desværre for arrangørerne var det altså et af klodens dyreste næb, man havde hyret til at pippe for sig den aften. Årsagen var ifølge kritikerne at arrangørerne; H.C. Andersen Fonden, havde ageret håbløst uprofessionelt. De havde ikke formået at skaffe sig et topnavn i tide og enden på det blev, at fondens formand, Anker Boye, som ligeledes er borgmester i H.C. Andersens fødeby, - uden om bestyrelsen vedtog at hyre Tina Turner til den alt for dyre pris.

Ingen penge til de læsesvage

Underskuddet efter koncerten blev på samlet 13 mio. kroner, og det så ikke godt ud, når man havde lanceret koncerten, som et arrangement, der via ”ABC-fonden” skulle støtte læsesvage børn i Bangladesh. For at gøre opmærksom på det gode formål havde man endda påtryk ”ABCfonden” på samtlige billetter.

Ingen ville tage ansvaret for det store underskud. Anker Boye synes overraskende nok, at beslutningen var rigtig og henviste til et råd fra generalsekretær Lars Seeberg. –Denne sendte aben videre til et bureau i England, de sendte den tilbage til Danmark og sådan fløj aberne rundt. Enden blev at nogle fik en koncert med elendige anmeldelser, de læsesvage fik ingenting, og politikerne var sure på skatteborgernes vegne. –Sådan blev hønsene ved med at plukke hinanden indtil der ikke var mange fjer tilbage.

Indholdet i artikkelen er udtryk for skribentens egne holdninger

Kontakt

Michael Funch
E-mail:

Søg i Analys Norden