Birgir Guðmundsson
Kulde og mørke på arbejdsmarkedet
Der er meget optimisme blandt islændinge vedrørende muligheden for bedre kår, og Gallups forventningsindeks har sjældent været højere. Der er dog forskellige tegn på at lykken ikke varer ved. Det er især forskellige konflikter på arbejdsmarkedet og inflationen, der kan blive en streg i regningen. Folkeskolelærernes strejke er nu igang på anden måned, og den offentlige debat har i vidt omfang omhandlet dette. Parallelt med denne debat er fagforeningernes funktion, foreningsfrihed og mindsteløn blevet diskuteret.
Efter et mildt efterår er vinteren kommet til Island med tilhørende kulde og mørke. Til trods for at det bliver koldere og nætterne længere, ser den islandske befolkning lyst på deres fremtidige økonomi og muligheder for bedre kår. Gallups forventningsindeks har sjældent været højere end det er i øjeblikket.
Den store optimisme blandt islændingene viser sig på forskellige måder. Salget af nye biler er steget, og mange steder er ejendomspriserne på vej op. Det almene forbrug er højt, og underskuddet på handelsbalancen med udlandet er nu så stort at eksperter advarer imod det. På højlandet er man i gang med at opføre et af Europas største vandkraftværker, og ved østfjordene bygger man en stor aluminiumfabrik. Desuden planlægger mange af landets store industrivirksomheder at udvide og øge deres produktionsevne.
Problemerne lurer under overfladen
Bagved alle disse positive nyheder viser der sig imidlertid et andet billede, fordi der er mange tegn på at problemerne lurer under overfladen. Inden for visse områder er arbejdsløsheden meget høj, og dele af sundhedsvæsenet og uddannelsessystemet har fået pålagt sparekrav. Mange tvivler på at det nye finanslovsforslag fra Halldór Ásgrímssons højre-midt regering er nok til at bremse den ekspansion og inflation som de fleste er enige om er under opsejling.
Det er dog arbejdsmarkedskonflikterne der dominerer den offentlige debat på Island dette efterår. Debatten kan inddeles i to hovedområder. På den ene side er der en traditionel konflikt om lønmodtagernes kår hvor der stilles krav om højere løn, bedre arbejdsvilkår og at enkelte grupper af lønmodtagere ikke må halte efter lønmæssigt. På den anden side er der en konflikt om fagforbundenes stilling og funktion i et moderne samfund der uventet er dukket op, samtidig med at arbejdsgivere har forsøgt at indgå forlig med deres ansatte udenom traditionelle fagforbund.
Traditionel lønkonflikt får omfattende følger
Når det gælder den traditionelle lønkonflikt, er det lærernes strejke der fokuseres mest på i den daglige debat; strejken er nu igang på anden måned. Tusinder af lærere og cirka 45.000 skoleelever er blevet påvirkede af konflikten, for ikke at tale om alle de forældre og arbejdsgivere der pga. strejken har måttet tåle vidtgående forstyrrelser i deres dagligdag.
Konflikten er mellem folkeskolelærernes fagforbund på den ene side og kommunernes fælles lønudvalg på den anden side. Der er stadigvæk stor uenighed mellem parterne, og det siges at de ikke vil rykke sig en millimeter. Situationen har ført til at alt flere stiller krav om indgreb fra staten, og det er tydeligt at mange af de regerende partiers altingsmedlemmer er begyndt at overveje muligheden for at udforme en lov der udsætter strejken. Fagforeningerne for ansatte på det private arbejdsmarked følger nøje med i udviklingen, da der findes en paragraf i deres lønaftaler om at deres aftaler kan revideres hvis andre grupper får lønstigninger der overstiger en vis grænse.
En lige så vigtig grund til den eksisterende uro omkring lønaftalerne på det private arbejdsmarked er prisudviklingen det næste år. Fagforeningernes ledelse har kritiseret regeringens finanslovsforslag kraftigt og påpeget at det er usandsynligt at det bremser inflationen, og at det indeholder skattesænkninger på 6,2 milliarder islandske kroner som først og fremmest gavner dem der har det godt i forvejen. I lovforslaget er der endvidere taget højde for 3,5 % inflation det næste år, mens man i lønaftalerne kun regnede med 2,5 % inflation, hvilket understreger hvor forældede aftalerne er.
Fagbevægelsens eksistensberettigelse debatteres
Udover debatten om lønkonflikten på det islandske arbejdsmarked foregår der også en gammel debat om struktur og spilleregler når der forhandles om løn og vilkår. Debatten handler om fagforeningernes eksistensberettigelse og funktion, foreningsfrihed og mindsteløn.
De islandske fagforbund har ikke været i en konflikt af denne art siden depressionen i trediverne. I efteråret har der været langtrukne forhandlinger mellem sømænd og fiskeskippere uden at der er sket de store fremskridt. For nogle uger siden trak en af de store fiskeskippere sig ud af de fælles lønforhandlinger og oprettede en ny fiskerivirksomhed, bestående af ét skib, hvor han lavede særaftaler omkring lønnen med besætningen.
Sømændenes fagforeninger blev - ligesom resten af fagbevægelsen - rasende. De mener at særaftalen var ringere end de almene aftalers mindsteløn. Samtidig fyrede et flyselskab hele deres kabinepersonale og ansatte det i stedet hos deres britiske datterselskab under britiske vilkår. Flyselskabets forklaring var, at de islandske fagforeningers aftaler i flyvebranchen var meget ugunstige. Det er derfor ikke underligt at hele fagbevægelsen er urolig.
Så det er ikke kun den islandske natur der er kold og mørk disse dage. Det tegner til en lang, kold og stormfuld vinter på det islandske arbejdsmarked.
