Statsminister Davíð Oddsson gjorde en ende på langvarige spekulationer om hans politiske fremtid, da han i midten af august informerede at han vil overtage udenrigsministerposten den 15. september. Ifølge en regeringsaftale mellem Selvstændighedspartiet og Fremskridtspartiet vil der være ministerrokade i regeringen den dag. Halldór Ásgrímsson, udenrigsminister og formand for Fremskridtspartiet, overtager statsministerembedet, og Selvstændighedspartiet overtager udenrigsministeriet og miljøministeriet. Det betyder at Selvstændighedspartiet, der er det største af koalitionspartierne, vil have 7 ministre i regeringen, mens Fremskridtspartiet kun har 5. Det vil være første gang i partiernes næsten ti års regeringssamarbejde at de ikke har det samme antal ministre siddende i regeringen.

Politisk lettelse

Davíð Oddssons tilkendegivelse var noget af en overraskelse, ikke mindst på grund af at han sidst på sommeren blev konstateret alvorligt syg og måtte igennem flere svære operationer. På den anden side er han hurtigt blevet raskere, og siger at han nu er i stand til det meste. Uden tvivl har visheden om at Davíð Oddsson ikke er ved at trække sig tilbage, sat en ende på mange måneders usikkerhed og uro, der havde udviklet sig i regeringspartierne. Den politiske lettelse som følger af denne beslutning, kan mærkes i begge koalitionspartier.

Beslutning om Davíð Oddssons eftertræder udsættes

I Selvstændighedspartiet betyder det at beslutningen om hvem der skal overtage Davíð Oddssons plads som partiets formand, er blevet udsat på ubestemt tid. To af Davíð Oddssons nærmeste samarbejdspartnere i partiet er blevet nævnt som eventuelle arvtagere, justitsminister Björn Bjarnason og finansminister Geir Haarde. Den sidstnævnte er også partiets næstformand. En slags opgør mellem dem blev dermed ikke aktuelt denne gang og vil eventuelt aldrig blive det. Det er ikke usandsynligt at når tiden er inde til udskiftning af formandskabet, vil der være nye og yngre politikere i partiet som vil være et mere naturligt valg end Geir Haarde og Björn Bjarnason, der er af samme generation som Davíð Oddsson.

Halldór Ásgrímssons position styrkes

Davíð Oddssons beslutning beroliger ikke mindst nogle medlemmer af Fremskridtspartiet, og en af dem er med sikkerhed Halldór Ásgrímsson. Partiernes aftale om at have ministerrokade den 15. september var nærmest en personlig aftale mellem Halldór Ásgrímsson og Davíð Oddsson, en aftale som fik varieret modtagelse i regeringspartierne. Der har især været kritiske stemmer i Selvstændighedspartiet, der havde svært ved at forstå hvorfor det mindste parti i regeringssamarbejdet skulle have lederskabet for regeringssamarbejdet serveret på et sølvfad. Derfor kunne man forvente meget politisk uro i det tomrum der ville opstå i forbindelse med at en stærk leder som Davíð Oddsson afgår. Men med Davíð Oddsson i regeringen er det meget usandsynligt at altingsmedlemmerne eller andre medlemmer af Selvstændighedspartiet vil gøre livet unødvendigt svært for den kommende statsminister.

Underliggende uro

Dermed er det ikke sagt at livet bliver let for den nye statsminister. Han må først løse en del indre partiproblemer der er opstået i forbindelse med ministerrokaden. Hans aftale i forbindelse med statsministerembedet medførte at han blev nødt til at ofre en af Fremskridtspartiets siddende ministre. Det viste sig at blive en konfliktfyldt proces, hvor han har måttet modtage megen kritik. Ikke mindst er der konfliktfyldte områder i det fremtidige regeringssamarbejde. Et af disse er holdningerne til EU, som Davíð Oddsson og Halldór Ásgrímsson har diskuteret i nogle år. Halldór Ásgrímsson har været meget mere positiv over for EU end Davíð Oddsson, og i løbet af årene er de næsten blevet enige om at være uenige i denne sag. På den anden side er det en tikkende bombe fordi emnet kan dukke op næsten når som helst på en måde der gør det umuligt at ignorere.

Økonomien er også et centralt punkt, ikke mindst implementeringen af en skattelettelse som regeringen lovede i deres regeringsaftale. Der er blevet lagt meget forskellig vægt på dette punkt, og Halldór Ásgrímsson og medlemmerne af Fremskridtspartiet er ikke lige så ivrige efter at sænke skatten som Selvstændighedspartiet. Fremskridtspartiet er bange for overekspansion på grund af opførelse af vandkraftværker i højlandet og en aluminiumfabrik på østlandet, og de frygter inflation. Det er mere sandsynligt at de holder lidt igen end at de haster fremad. På den anden side vil Selvstændighedspartiet sænke skatterne så hurtigt som muligt.

Årets konflikt må løses

Det er ikke mindst sommerens store konflikt – om grundloven, præsidentens rolle og spørgsmålet om ejerskab i medievirksomheder – som regeringspartierne bliver nødt til at løse og blive enige om. Efter at præsident Ólafur Ragnar Grímsson nægtede at stadfæste en medielov, der var blevet fremlagt af Davíð Oddsson, blev forskellige punkter i grundloven debatteret meget, blandt andet præsidentens ret til at nægte at stadfæste love. Lovforslaget som præsidenten nægtede at stadfæste kom aldrig til folkeafstemning som grundloven siger. Inden man nåede dertil, havde der været så megen debat om lovforslaget at regeringspartierne valgte at trække det tilbage inden det kom til folkeafstemning, og de bestemte sig for at genoptage arbejdet med sagen fra grunden. Både Halldór Ásgrímsson og Davíð Oddsson mener det er nødvendigt at afslutte denne mediesag i løbet af den nye regerings tid, og forsikrer at en revidering af grundloven er afsluttet inden næste valg. Samtidig har de forskellige meninger om hvordan det bedst bliver gjort. Men når urolighederne omkring ministerrokaden har lagt sig, vil de nok koncentrere sig om det i fred og ro og finde en blød landing i disse sager.

Indholdet i artikkelen er udtryk for skribentens egne holdninger