Når vi kommer længere ind i december og nærmer os jul og nytår, er der i Island tradition for at man ser tilbage på året der gik og spørger hvordan landets regering har klaret sig. Der er mange der fordriver tiden med at spekulere på hvad præsidentens og statsministerens nytårstaler vil indeholde. I år er man ret sikker på at to sager vil være i statsminister Halldór Ásgrímssons tanker; på den ene side økonomien og på den anden side landets demokrati og den kommende revision af grundloven. Begge disse sager er blevet diskuteret meget i løbet af året, og diskussionen er ved at nå sit højdepunkt nu i disse uger.

Debatteret finanslov

I begyndelsen af december blev en finanslov vedtaget der skulle give et overskud på hele 10 milliarder islandske kroner i statskassen. Som sædvanlig ser oppositionen forskellige mangler i regeringens finanspolitik, mens de regerende partier peger på det beregnede overskud og siger at det er et tegn på et stærkt styre. Men i modsætning til hvad oppositionen tidligere har sagt, hvor regeringen er blevet kritiseret for at skære ned i velfærdssystemet og i bevillinger til almennyttige formål, har oppositionen denne gang kun kritiseret regeringen for at være uforsigtig med statens finanser. Regeringen lægger ud med en skattesænkning som kan øge ekspansionen samtidig med at man er i gang med at opføre storindustrier. Debatten om finansloven genspejler samfundets almene bekymring for økonomien.

Den økonomiske stabilitet trues

Denne bekymring gælder den økonomiske overekspansion, forøgelsen af privat gæld, den høje rentesats, og den islandske krones meget stærke stilling, specielt i forhold til dollaren. Det er lige meget hvilke grupper inden for næringslivet eller arbejdsmarkedet der mødes, over alt er man enige om de samme rekommandationer, hvor der advares mod en økonomisk ekspanion og en politik der fører til høje renter med tilhørende konsekvenser. Arbejdsgiverne er urolige for inflationen, og det samme kan siges om Landsorganisationen i Island (Alþýðusamband Íslands). I begyndelsen af december satte Islands nationalbank (Seðlabanki Íslands) renten op med én procent for at holde igen på ekspansion og inflation.

Eksportvirksomheder siger at den islandske krones stærke stilling medfører store tab, hvilket svækker driftsgrundlaget for flere aktører inden for næringslivet. Samtidigt tilbyder islandske banker og den statslige fond for boliglån (Íbúðalánasjóður) stor rentesænkning på langtidslån ved køb af ejendom. Disse lån gives mod sikkerhed i fast ejendom. Mange islændinge bruger denne nye lånemulighed for at genfinansiere deres gamle huslån og tager dermed så store nye lån at de samtidig får en del penge til forbrug. Denne situation er meget følsom for den almene økonomiske stabilitet. Hvis inflationen ikke holdes inden for en bestemt grænse, bliver man nødt til at genforhandle lønvilkårene for titusinder af lønmodtagere på det almene arbejsmarked, hvilket vil være med til at svække stabiliteten. Derfor bør det ikke komme som en overraskelse hvis økonomien vil være i statsministerens tanker når han holder sin nytårstale til nationen.

Grundlovsændring skal afklare magtfordelingen

Statsministeren vil dog næppe kun fokusere på økonomien i sin tale. For nogle dage siden tilkendegav han regeringens beslutning om at nedsætte to udvalg, der skal arbejde med at revidere den islandske grundlov.

Det ene udvalg består af specialister på jura, det andet af politikere. Tanken er at revideringen skal afsluttes i begyndelsen af 2007, således at der kan stemmes om ændringerne i det altingsvalg, der er planlagt det år. For at ændringerne skal blive gyldige, skal de vedtages af to Alting med valg i mellem. Det Alting der bliver valgt 2007, kan dermed stadfæste grundlovsændringerne, og de vil således komme til at gælde i den valgperiode.

Grundlovsrevideringen følger af en række hændelser sidste sommer da Islands præsident Ólafur Ragnar Grímsson nægtede at stadfæste nogle love om massemedier som Altinget havde fremlagt. I følge grundloven har præsidenten denne appelret. Han kan nægte at stadfæste love som dermed skal gå til folkeafstemning. Denne paragraf er aldrig blevet brugt tidligere. I sidste ende turde regeringen ikke sende sagen til folkeafstemning. Der manglede nemlig regler for hvordan denne folkeafstemning skulle afholdes, og resultatet kunne blive debatteret. Derfor bestemte regeringen sig for at trække loven om massemedier tilbage. Derimod kom der en stor debat om præsidentens rolle i forfatningen og ikke mindst arbejdsfordelningen mellem præsident, Alting og den udøvende magt.

Statsministeren forklarede, at de nye grundlovsudvalg netop havde som opgave at definere denne arbejdsfordeling og forhindre at demokratiets grundlov blev midtpunktet i den daglige politiske diskussion. Grundloven burde være hævet over det. I denne sag er det klart at Halldór Ásgrímsson taler på vegne af alle regeringspartier.

Indholdet i artikkelen er udtryk for skribentens egne holdninger