Birgir Guðmundsson
Sårene slikkes efter lærerstrejken
De islandske skolelærere har strejket i to måneder. Strejken endte først, da Altinget kom med et lovindgreb. Strejken har fået alvorlige konsekvenser, og det vides ikke med sikkerhed, hvornår landet vil være på fode igen. Det er sandsynligt, at andre grupper af lønmodtagere også vil kræve højere løn, hvilket kan føre til lønglidning og bringe økonomien i ubalance. Lærerstrejken har skygget for andre store politiske nyheder. Et eksempel er den ulovlige aftale mellem de tre største benzinselskaber, og den vil sandsynligvis få større medieopmærksomhed nu.
Efter næsten to måneders strejke skrev lærerne onsdag den 17. november endelig under på en lønoverenskomst med kommunerne. Aftalen mellem lærerne og kommunerne vil blive forelagt parterne frem til begyndelsen af december, men man regner ikke med andet end at den vil blive vedtaget af begge parter. Lønkonflikten, der er den sværeste i Island de seneste årtier, blev først løst da Altinget greb ind og aflyste strejken med lov. Indgrebet gav de to parter et par dage til at lave en uafhængig aftale før voldgiftsdomstolen ville tage over og afgøre lærernes løn.
Truslen om voldgift viste sig at hjælpe parterne med at nærme sig hinanden. Begge havde grund til at forvente, at en voldgiftsdom ville blive ufordelagtigt for dem. Lærerne frygtede en paragraf i voldgiftsloven hvor der står at lønkravet skal sammenlignes med lønudviklingen på det private arbejdsmarked. På det private arbejdsmarked forventes lønnen nemlig at stige mindre end lærerne gjorde krav på. Kommunerne på den anden side frygtede en paragraf hvor der står, at lønkravet skal sammenlignes med andre grupper, der har samme uddannelse og ansvar som folkeskolelærerne. I den forbindelse har kommunerne sikkert skævet til landets gymnasielærere, der har fået meget større lønforhøjelser end folkeskolelærerne.
Strejkens alvorlige konsekvenser
De næsten 5.000 læreres strejke har berørt cirka 45.000 børn, og dette har uundgåeligt påvirket samfundslivet og tegnet den offentlige debat siden september. Udover de vanskeligheder, strejken forårsagede blandt forældre uden pasningsmuligheder for deres børn, og den samfundsmæssige omkostning, får strejken en række andre alvorlige konsekvenser. Strejken har forhindret børnenes skolearbejde og uddannelse i cirka to måneder, og lærerne vender tilbage til skolerne under truslen om voldgift – mere eller mindre utilfredse med udfaldet af den lange strejke. Selvfølgelig vil man anstrenge sig for at afbød, hvad børnene er gået glip af. Specialister indenfor børneområdet siger dog, at det ikke er nok, og at de børn, der i forvejen var svage, ikke har kunnet tåle lediggangen og de forstyrrelser, der er fulgt med den. Man frygter, at psykologer og børnepsykiatriske afdelinger vil kunne mærke følgerne af strejken i lang tid fremover. Tager man med i sine overvejelser, at nogle lærere har sagt deres stilling op, og at lærerstandens identitet har taget skade af konflikten, kan man forvente, at det vil tage lang tid inden skolearbejdet vil forløbe normalt og nå sin tidligere kvalitet – hvis det overhovedet vil lykkes.
Den økonomiske stabilitet truet
De næste uger og måneder vil strejkens følger strække sig længere end kun til skolearbejdet. Faktum er, at selvom lærerne har været meget utilfredse med udfaldet af lønoverenskomsten, er deres lønforhøjelse meget større end det ellers er almindeligt på arbejdsmarkedet. Og den er meget højere end der var taget højde for i de økonomiske beregninger. Forskellige grupper af offentligt ansatte, både hos staten og i kommunerne, har aftaler, der er ved at løbe ud, og det er naturligt, at disse grupper vil bruge lærernes lønaftale som forbillede. Derfor må man forberede sig på, at der vil komme større krav om lønforhøjelser end tidligere forventet.
Lønmodtagerne kan henvise til en paragraf i aftalen for fagmedlemmerne i Landsorganisation i Island (Alþýðusambands Íslands) hvor der står, at hvis andre grupper får en meget højere lønforhøjelse end forventet, må aftalerne på det private arbejdsmarked revideres. De fleste nationaløkonomer er enige om, at hvis der opstår lønglidninger på hele arbejdsmarkedet, vil den økonomiske stabilitet være i fare, og det kan føre til en alvorlig inflation. For en nation, hvor man har indekslånesystem, og hvor husstandenes gæld proportionelt er en af de største i den vestlige verden, er man meget bekymret for dette.
En virksomhedsskandale og Reykjaviks borgmesters fald
Når grundlæggende spørgsmål vedrørende nationens uddannelsessystem og den økonomiske stabilitet optager folkets sind, er det ikke underligt at politiske skandaler, som ellers ville blive opfattet som forsidestof, kommer lidt i baggrunden. For eksempel har konkurrencestyrelsens rapport om et langvarigt ulovligt samarbejde mellem landets tre største benzinselskaber måtte kæmpe med lærerstrejken om medieplads. Det drejer sig imidlertid om en af de største virksomhedsskandaler i landets historie, hvor cheferne for disse virksomheder med sikkerhed har indtjent milliarder af islandske kroner gennem årene ved at lave prisaftaler. Denne sag får helt sikkert flere følger – politiet er i gang med at ransage den, og man har allerede vist at benzinselskaberne fik støtte fra og havde forbindelser til de regerende partier. Reykjaviks borgmester, Þórólfur Árnason, var den første, der faldt i den islandske "benzinskandale". Han var for nogle år siden markedschef i et af selskaberne, og hans navn er derfor dukket op i skandalen. Det blev hans politiske fald, og han valgte selv at opsige sit embede.
Selvom lærerstrejken har skygget for alt andet nationalt forsidestof de sidste uger, håber de fleste, at det nu vil forandre sig, og at en periode med fred og tid til at rette op på det forsømte begynder i landet skoler. Benzinselskabernes aftale vil formentlig fortsat have interesse og blive prioriteret højt i nyhederne vinteren over. Det vil vise sig, om den økonomiske stabilitet vil vække samme interesse i offentligheden.
