Handlinger tilknyttet webside
Indholdet er ikke tilgængeligt på dit valgte sprog. Vi viser det istedet på Svensk
- Info
Birgir Guðmundsson
-
Nytårstaler om magtfordeling og stabilitet
-
Birgir Guðmundsson
-
15/12 2004
-
To sager vil blive diskuteret meget på Island omkring nytår; økonomien og demokratiet. Finansloven, der blev vedtaget af Altinget i begyndelsen af måneden, er blevet kritiseret af oppositionen. Debatten i Altinget genspejler en bekymring over Islands økonomi. Regeringen har nedsat to udvalg der skal revidere landets grundlov, blandt andet vil præsidentens beføjelser blive undersøgt. Det var der en stor konflikt om sidste sommer.
-
Sårene slikkes efter lærerstrejken
-
Birgir Guðmundsson
-
11/11 2004
-
De islandske skolelærere har strejket i to måneder. Strejken endte først, da Altinget kom med et lovindgreb. Strejken har fået alvorlige konsekvenser, og det vides ikke med sikkerhed, hvornår landet vil være på fode igen. Det er sandsynligt, at andre grupper af lønmodtagere også vil kræve højere løn, hvilket kan føre til lønglidning og bringe økonomien i ubalance. Lærerstrejken har skygget for andre store politiske nyheder. Et eksempel er den ulovlige aftale mellem de tre største benzinselskaber, og den vil sandsynligvis få større medieopmærksomhed nu.
-
Kulde og mørke på arbejdsmarkedet
-
Birgir Guðmundsson
-
27/10 2004
-
Der er meget optimisme blandt islændinge vedrørende muligheden for bedre kår, og Gallups forventningsindeks har sjældent været højere. Der er dog forskellige tegn på at lykken ikke varer ved. Det er især forskellige konflikter på arbejdsmarkedet og inflationen, der kan blive en streg i regningen. Folkeskolelærernes strejke er nu igang på anden måned, og den offentlige debat har i vidt omfang omhandlet dette. Parallelt med denne debat er fagforeningernes funktion, foreningsfrihed og mindsteløn blevet diskuteret.
-
Ministerrokade i Island
-
Birgir Guðmundsson
-
30/09 2004
-
Ifølge en regeringsaftale vil Davíð Oddsson, formand for det konservative Selvstændighedsparti, afgå som statsminister til september, og Halldór Ásgrímsson, udenrigsminister og formand for midterpartiet Fremskridtspartiet, vil tage over. For kort tid siden gjorde Davíð Oddsson ende på forskellige spekulationer om hvad han havde i sinde at gøre da han tilkendegav at han agtede at sætte sig på udenrigsministerposten. Der er mange punkter der er uløste i koalitionspartiernes samarbejde, og det bliver spændende at følge udviklingen når Davíð Oddsson og Halldór Ásgrímsson har skiftet sæde.
-
Økonomi og lønforhandlinger i centrum
-
Birgir Guðmundsson
-
29/09 2004
-
Islands nye statsminister Halldór Ásgrímsson byttede for nyligt plads med Davíð Oddsson, som nu er udenrigsminister. Denne rokade var en del af en aftale mellem Fremskridtspartiet og Selvstændighedspartiet da partierne dannede deres tredje koalitionsregering foråret 2003. Det er usandsynligt at statsministeren vil kunne tage det roligt særlig længe. Opgaver på økonomi- og lønområdet kan vise sig at blive en prøvelse for ham. Samtidig har der været en del uenighed om partiernes ministerrokade den 15. september.
-
Medielov til folkeafstemning
-
Birgir Guðmundsson
-
23/06 2004
-
Islands præsident har for første gang i republikkens 60-årige historie nægtet at stadfæste en lov som et flertal på Altinget har vedtaget. Den såkaldte medielov skal derfor til folkeafstemning. Hele sagen har skabt en heftig debat i Island om både selve lovgivningen og om kompetencefordelingen mellem præsidenten og Altinget. Der er ingen tegn på at striden vil aftage i den nærmeste fremtid.
-
Med fokus på massemedier
-
Birgir Guðmundsson
-
26/05 2004
-
Den islandske regerings lovforslag om ejerskab af medievirksomheder har i de sidste uger udviklet sig til et af de mest sprængfarlige diskussionsemner der længe har været fremme i islandsk politik. Sagen har skærpet grænsen mellem regeringen og oppositionen, rystet regeringen og fremkaldt en hed debat om præsidentens rolle.
-
Kursen er sat på arbejdsmarkedet
-
Birgir Guðmundsson
-
24/03 2004
-
Et lovforslag om øgede pensionsrettigheder for landets højest placerede politikere der blev fremlagt i december, vakte fagbevægelsens harme og så ud til at bringe lønforhandlinger i krise.
Men den iskolde rationalisme sejrede, og en overenskomst mellem arbejdsgiverne og det største fagforbund for ufaglærte der for nylig blev vedtaget, forventes at sikre økonomisk stabilitet de næste par år.
-
Landsfædrenes februarkonflikt
-
Birgir Guðmundsson
-
01/02 2004
-
I februar måned blev den islandske nations opmærksomhed henledt på grundloven og forfatningen.
Anledningen var en usædvanlig ordveksling mellem Islands præsident og statsminister i forbindelse med 100-års jubilæet for det islandske hjemmestyre.
Denne konflikt har ikke mindst vakt opmærksomhed, fordi præsidentvalget nærmer sig, og fordi præsidenten og statsministeren er gamle politiske modstandere.