Jákup Magnussen
Forhindringer i ydersporet
Færøske kvinder er lavt repræsenteret i det private erhvervsliv, men har større indflydelse i kulturlivet. Kulturelle og socioøkonomiske faktorer er med til at hemme kvindernes integration i toppen av samfundet. Dog er andelen kvindelige politikere på Lagtinget øget og pigerne er i overtal i gymnasiet.
Det venstreorienterede landstyre har svigtende opbakning i egne rækker. Og derfor har man nu i august måned fået en mindretalsregering, der samarbejder med midterpartiet Sjálvstýrisflokkurin. I første omgang figurerer det nye parti som støtteparti, men man er åben for et endnu tættere samarbejde senere. Hvilke omrokeringer i råd og udvalg der er tale om, er endnu uvist. Men uanset hvordan man flytter på brikkene, kan man næppe ignorere kvindernes styrkede position í færøsk politik.
Lagtingssvalget den 19. januar 2008 var et kvindeboom lagtingsvalg, hvor 23,5 procent af valgte tingmedlemmer var kvinder. Det var mere end en fordobling fra forrige valg. Lige før valget blev valgsystemet ændret, så man nu kun har en valgkreds. Uden tvivl har det været udslagsgivende for kvinderne. Men det er ikke den eneste årsag.
Flere partier ønsker at ændre image. Republikanerne har været de mest synlige, idet de næsten har gjort det til trend at vælge en kvinde. Men de er ikke alene. Sammen har samtlige partier - med påskyndelse fra rådet for Vestnorden samarbejdet - stiftet foreningen Demokratia, der har til opgave at motivere kvinder ind i politik. I regeringen er tre ud af otte ministre kvinder.
Men det handler også om storpolitik.
Erhvervsliv
En del erhvervsfolk har indset, at kvinderne er vigtige for den fremtidige samfundsøkonomi. Derfor ægges de nu til at tage ansvar og have ambitioner om større indflydelse i erhvervslivets beslutningsled.
Kvinder sidder i bestyrelser, fonde og i offentlige direktørstillinger, men de er svære at få øje på blandt det private erhvervslivs økonomiske strateger. Og i bankverdenen er alle topchefer mænd. Derimod har kvinder stor indflydelse i kulturlivet.
Den gamle fortælling om, at de kvalificerede kvinder er for lidt tilgængelige, holder ikke længere. Kvinderne har selv oprettet portalen kveik.fo, hvor de i stort antal har registreret sig med navn og færdigheder.
Politisk set handler problemstillingen "manglende kvindelig indflydelse/erhvervsliv" mest om at tjene flere penge til velfærdssamfundet, og at kunne begå sig internationalt. Til det kræves en uddannet arbejdsstyrke.
Vejen frem
I gymnasierne er pigerne i overtal. Og man venter på, at de for alvor gør sin entré i markedsøkonomien. Mange er gået i gang, men det tager sin tid at arbejde sig op i superligaen.
Direktøren for Færøsk Industri og erhvervsministeren er gode eksempler på, at det netop ikke er et spørgsmål om køn. De er begge kvinder. Men angiveligt har spørgsmålet også en kulturel karakter.
I andre lande er det ikke usædvanligt, at kvinder venter med at få børn og familie til de har etableret sig højt i samfundshierarkiet. Fravalg som disse har færøske kvinder endnu ikke været villige til at tage. Men måske er det et nødvendigt offer i en normaliseringsperiode?
Singlepiger
Ligestilling er også social justering. Nogle samfundsgrupper har det materielt sværere end andre. Og det behøver ikke at være betinget af uddannelse.
Enlige kvindelige forsørgere i hovedstadsområdet er pressede økonomisk. En hovedfaktor er huslejen. Boligmarkedet er meget lidt differentieret. Det er et slags Klondyke, hvor lejeren ingen rettigheder har. Ministeren på området har lavet nogle forbedringer, mener han. Eksperter er uenige.
I juli måned lovede regeringslederen at tage andre midler i brug på området. Men kan det vente? Jeg interviewede forleden dag en 41-årig mor, der netop flytter til Danmark på grund af huslejen. Men også andet trykker pengepungen.
Pristigningerne på olie og dagligvarer har gjort det endnu sværere for singlekvinder med børn at holde hovedet oven vande økonomisk. Hidtil har landstyret ikke villet indføre moms-og afgiftsreguleringer, derfor er det også et fagforeningsanliggende.
Fagforbundene må desuden tage sin del af ansvaret for, at fagområder, der ofte bemandes af kvinder, ikke er de mest tiltrækkende lønmæssigt. Emnet kan også være relevant i forhold til politikerernes ønske om at få alle hænder i arbejde. Arbejdsløsheden er rekordlav, og der bliver stadig flere ældre på arbejdsmarkedet.
En statistisk oversigt fra 2007 viser, at kvinderne kun udgjorde 14 procent af gruppen med en årlig indkomst på over 400.000 kroner.
Lidt hjælp er dog på vej til enlige forsørgere. De kan se frem til et årligt tilskud på 6000,- kroner pr. barn under 18 år. Første udbetaling er 1. oktober 2008.
Religion og normer
Religiøse kræfter har stor magt. Også i politik. Og det vanskeliggør synet på kvindens værdi. Det vanskeliggør også debatten om ligestilling til homoseksuelle, abortlovgivningen, kulturel frihed, tolerancespørgsmålet generelt. Men selv om det går langsomt bliver grænserne flyttet...stille og roligt. Spørgsmålet er dog, om vi ikke bliver nødt til at skifte til et højere gear?
Mange unge med universitetsuddannelse fra København, London eller andre storbyer, gider ikke tage hjem igen til et moraliserende samfund. Dette er især gældende for kvindekønnet, der ikke har svært ved at indordne sig i fremmede lande. Det er også en del af årsagen til, at der er 2000 færre kvinder end mænd på Færøerne (48%-52%). Problemstillingen er alvorlig, fordi uddannelsesmæssigt vil kvinderne snart være mændene overlegne - i stor stil.
Dette ved politikerne. For eksempel holdt den socialdemokratiske regeringsleder, Jóannes Eidesgaard, en "signal-værdi-tale" ved en udendørs koncert, som foreningen for bøsser og lesbiske arrangerede i 2004. Den tolerante del af befolkningen jublede, mens de religiøse græmmedes. De religiøse græmmedes også, da Lagtinget i 2006 - efter stort pres fra udlandet - vedtog straffelovens paragaraf 266b, som skal beskytte de homoseksulle imod mobning.
Man ville ikke tabe ansigt. Fordi da var det allerede kendt, at Færøerne både ønskede EFTA medlemskab, og adgang til EU's fri marked.
Sig nærmer tiden..
CEDAW - Convention on the Elimination of All Forms of Discrimination Against Women – er en FN-konvention fra 1979. I 2006 var Færøerne til eksamen hos CEDAW og der var flere kritikpunkter. Vi fik pålagt at ændre: "Den lave kvinderepræsentation i politik", "Lønforskellen mellem mænd og kvinder", "Den lave kvinderepræsentation i det akademiske miljø", og "At der er for få kvinder i ledende stillinger".
Vi er i et yderspor – en slags venteposition med mange hængepartier. Kvinders ligestilling i erhverv og politik kan ses som et isoleret fænomen, men samtidig er det en del af et større regnestykke med mange faktorer. De politiske partier ønsker, at Færøerne skal være en aktiv og ligeværdig del af det globale samfund. Derfor lavede landsstyret i 2006 og 2007 en "Vision 2015" plan, der har som motto, at i 2015 vil Færøerne være at finde blandt de mest moderne lande i verden.
Men de store aktører stiller krav. Et er at øge kvindens rolle i samfundets overbygning, et andet er minoriteters ligestilling og -ret. Men det handler sågar også om klimapolitik, hvor de store konventioner skal implementeres. Så man skal ind på banen.
Og så kunne man også arbejde lidt med børneopdragelsen. Stort selvværd behøver ikke at være forbeholdt drengene. Det ville gøre en forskel. På mange områder.
