Handlinger tilknyttet webside

Thomas Larsen

Nordiske vindere i farligt terræn

De nordiske lande har klaret sig forbløffende godt i den globale kappestrid. Nu venter svære udfordringer i form af det økonomiske tilbageslag og en demografi, som betyder, at store ældreårgange snart forlader arbejdsmarkedet og sætter velfærden under pres. Investeringer i forskning og grøn teknologi skal øge Nordens konkurrencekraft.

24/02 2009

Når de nordiske lande frem til 2013 investerer 480 millioner svenske kroner i fælles klima-, energi- og miljøforskning, er det et af mange tegn på den kamp om velstand og vækst, som verdens lande udkæmper globalt.

Derudover viser investeringerne, at klimadagsordenen er blevet konkret og kontant. Kloden rundt investeres der målrettet i energieffektivitet og grøn teknologi, som ifølge eksperter vil udvikle sig til et potent forretningsområde.

I Danmark har investeringerne i grøn teknologi og håndteringen af klimadagsordenen fået en særlig dimension, eftersom statsminister Anders Fogh Rasmussen i december står som vært ved FN-klimatopmødet i København.

Her skal verdens lande forsøge at enes om en ny ambitiøs klimaaftale.

Frem til klimatopmødet vil statsministeren være i gang med intense rejse- og mødeaktiviteter for at danne sig et præcist indtryk af landenes synspunkter og afsøge muligheder for at opnå et kompromis.

Endnu er chancerne for at nå et resultat i København ikke blevet undermineret af det alvorlige tilbageslag i den globale økonomi. For kort tid siden forudså internationale iagttagere ellers, at den økonomiske krise ville skubbe klimadagsordenen i baggrunden. Deres vurdering var, at politiske ledere ville fokusere ensidigt på økonomi, jobskabelse og beskyttelse af nationale industrier – og så gemme støtten til en klimaaftale og investeringerne i grøn teknologi til en anden god gang, når økonomien atter var kommet i god gænge.

Skifte i USA

Det interessante er imidlertid, at netop investeringer i grøn teknologi er tænkt ind i en række af de hjælpepakker, som er sat i gang for at sparke gang i de kriseramte økonomier. Det er sket i Kina, i Europa og i USA anført af præsident Barack Obama, hvis engagement i klimadagsordenen har været tydelig fra første dag i Det Hvide Hus.

Barack Obama har gjort det klart, at han mener, at investeringer i nye bæredygtige teknologier vil kunne bane vejen for et enormt forretningsområde, og han taler om potentialet i en "New Energy Economy", hvor han vil placere USA som en afgørende faktor. Præsidenten har lagt op til markante skift i den amerikanske klima- og miljøpolitik, og han har - i modsætning til forgængeren George W. Bush - annonceret, at han vil arbejde for en ny klimaaftale.

Fra den nye Obama-administration lyder det, at der ikke er modsætninger mellem kampen for et bedre klima og bestræbelserne på at sparke økonomien i gang. En mere effektiv udnyttelse af energien og opfindelsen af renere teknologier ses tværtimod som afsæt for en vigtig del af fremtidens vækstøkonomi, og blandt Barack Obamas nye rådgivere på dette felt, er man ganske klar over, at især USA kan spare ufattelige milliardbeløb via en mere effektiv og ansvarlig energiudnyttelse.

Den danske klima- og energiminister Connie Hedegaard, som arbejder side om side med Anders Fogh Rasmussen i forberedelsen af klimatopmødet i København, har overordnet sammenfattet holdningsskiftet på den måde, at flere og flere politiske ledere verden over er begyndt at forstå, at klimadagsordenen ikke handler om afsavn. Den skaber også muligheder, og den kan blive en motor bag udviklingen af ny vækst.

Investeringer og reformer

Samme rationale findes bag vedtagelsen af den fælles nordiske investeringspakke i klima-, energi- og miljøforskning.

Investeringerne skal resultere i løsninger, som skal være med til at afbøde truslerne fra klimaforandringerne, og derudover skal investeringerne åbne for nye erhvervsmuligheder.

Målsætningen er, at de nordiske lande skal kunne fastholde og udbygge en førerposition indenfor miljøteknologi og klimaforskning.

Hvorvidt investeringerne vil resultere i det udbytte, som alle håber på, kan kun fremtiden vise. Konkurrencen er benhård, og i en lang række lande kanaliseres betragtelige forskningsmidler allerede i samme retning. I den forstand rækker en fælles investeringspakke på knap en halv milliard kroner ikke langt.

Dernæst står det klart, at selv ikke det stærkeste nordiske brohoved i grøn teknologi vil være nok til at ruste landene til de stød, som rettes mod de nordiske økonomier på grund af krisen.

Parallelt med investeringerne i forskning og innovation på kerneområder som energieffektivitet og nye grønne teknologier skal der derfor gennemføres reformer, hvis den nordiske velfærdsmodel skal komme igennem krisen.

Skattereform i Danmark

I Danmark slår den globale krise igennem på et tidspunkt, hvor de store ældreårgange snart forlader arbejdsmarkedet og efterlader en række svære udfordringer for dansk økonomi.

Dels vil de mange ældre lægge et hårdere pres på sygehusvæsenet og ældreplejen, og dels forlader de arbejdsmarkedet i så store tal, at der ikke står nok unge parat til at udfylde deres pladser. Konsekvensen bliver, at finansieringen af fremtidens velfærd kommer under pres. Uden reformer vil de offentlige budgetter gå i minus. Udgifterne vil ganske enkelt løbe fra indtægterne.

Ud over at skulle håndtere klimatopmødet i 2009 står Anders Fogh Rasmussen og hans VK-regering derfor overfor at skulle gennemføre reformer.

Første punkt på dagsordenen er en skattereform, som skal sænke skatten på arbejde markant og øge afgifterne på forurening. Målet er at gøre det mere attraktivt for danskerne at arbejde mere, så arbejdsudbuddet kan udvides.

I forhold til regeringens økonomiske strategi – den såkaldte 2015-plan – er det nødvendigt at øge danskernes samlede arbejdsindsats, så de offentlige finanser styrkes med 14 mia. kr. om året. Ellers hænger finanspolitikken ikke sammen fremover.

En særlig arbejdsmarkedskommission nedsat af regeringen fremsatte i september 2008 forslag til, hvordan målet kunne opnås – blandt andet ved at gennemføre en kortere dagpengeperiode, fremrykke aktivering af ledige og øge efterlønsalderen.

Forslagene blev forkastet af politikerne, hvilket selvfølgelig kun har skærpet de økonomiske krav til en skattereform. En løsning kan være skatteomlægninger, der netop nedsætter skatten på arbejde, men øger beskatningen på forurening via grønne afgifter. En finansieret skatteomlægning, som øger arbejdsudbuddet, vil desuden have den sidegevinst, at der bliver mere indkomst at betale skat af. Tilbage står dog, at det er urealistisk, at en skattereform kan løse finansieringsproblemet på 14 mia. kr. årligt.

Derfor venter ubehagelige og upopulære beslutninger fortsat på politikerne, som næppe slipper for at skulle ændre dagpenge og efterløn på et senere tidspunkt.

I første omgang vil politikernes fokus dog være rettet mod vækst- og hjælpepakker – det vil sige redningsplanerne for finanssektoren, planer for skattelettelser og fremrykning af offentlige investeringer. Alt sammen for at holde gang i økonomien.

De forskellige hjælpepakker og planer skal dog skrues sammen så klogt, at de ikke resulterer i en permanent belastning af økonomien, for sker det, vil det kun gøre økonomierne mere sårbare.

Midt i dette komplicerede arbejde har satsningen på grøn teknologi fået en mere central plads – men konkurrencen på området bliver benhård internationalt, og investeringerne rummer ikke en mirakelløsning for de nordiske velfærdsøkonomier, som står over for store udfordringer i de kommende år.

Indholdet i artikkelen er udtryk for skribentens egne holdninger

Kontakt

Michael Funch
E-mail:

Søg i Analys Norden