Handlinger tilknyttet webside

Torkil Sørensen - Nordisk Råd

Nordisk Råd prioriterer godt naboskab

Nordisk Råd blev dannet i 1952 efter at det et par år tidligere var mislykkedes at skabe et nordisk forsvarsforbund. Dengang var det nærmest tabu at diskutere internationale spørgsmål som udenrigs- og sikkerhedspolitik i nordisk sammenhæng. Efter omvæltningerne i Østeuropa i 1989-1991 er det nordiske samarbejde blev langt mere udadvendt.

26/08 2009

Nordisk Råd blev dannet i 1952 efter at det et par år tidligere var mislykkedes at skabe et nordisk forsvarsforbund. Dengang var det nærmest tabu at diskutere internationale spørgsmål som udenrigs- og sikkerhedspolitik i nordisk sammenhæng. Efter omvæltningerne i Østeuropa i 1989-1991 er det nordiske samarbejde blev langt mere udadvendt.

Ikke engang samlet set er Norden en stormagt i verden, men geografisk favner det nordiske samarbejde både Nordatlanten mod vest og Østersøen mod øst.

Sidstnævnte har naturligt nok politisk været i fokus efter afslutningen af den Kolde Krig. Nordisk Råd prioriterer godt naboskab og Norden har fået opbygget gode forbindelser med de nye naboer mod øst.

Samtidig er det afgørende at huske Vestnorden og Nordens naboer mod vest, for også de transatlantiske forbindelser har ændret sig. USA har trukket sig tilbage fra basen i Keflavik i Island, og klimaforandringerne skaber nu opmærksomhed omkring de arktiske områder.

Nordisk Råds session ser udaf

Nordisk Råds session bliver i år afholdt 26. – 28. oktober i Stockholm, og som de tre foregående år bliver der et særligt topmøde med de nordiske statsministre.

I år er emnet Norden og EU – et spørgsmål, der har fået en ny aktualitet med den islandske ansøgning om forhandling om EU medlemskab. Den svenske statsminister Fredrik Reinfeldt kommer til at indlede debatten i sin egenskab af formand for EU.

De nordiske politikere kommer også til at drøfte den tidligere norske udenrigsminister Thorvald Stoltenbergs rapport om øget samarbejde om sikkerhed og forsvar, der eksempelvis har relevans i forhold til overvågning af de nordatlantiske havområder.

Også klimaforandringerne kommer op, blandt andet på et særligt seminar dagen før selve sessionen. Her vil parlamentarikerne give et bidrag til debatten frem mod FN’s Klimatopmøde i København i december.

Norden i centrum

Med topmøde i Danmark og svensk formandskab for EU er Norden netop det kommende halve år i en central placering.

- Det nordiske samarbejde er endnu vigtigere i en globaliseret verden og det regionale samarbejde har her en central position. Den nye Nordlige Dimension vil forhåbentlig fremme udviklingen i hele Nordeuropa og især i det nordvestlige Rusland. Norden vil spille en aktiv rolle i Østersøsamarbejdet og jeg håber, at EU’s nye Østersøstrategi vil bidrage til en positiv udvikling i regionen, siger Nordisk Råds præsident Sinikka Bohlin sammenfattende om Nordisk Råds nabopolitik.

Der har i snart 20 år været et tæt samarbejde mellem Norden og de tre baltiske lande.

Samarbejdet er kommet i en ny fase siden de tre lande 1.maj 2004 blev medlemmer af EU. Det står fast, at de baltiske lande er centrale partnere for de nordiske lande, men efter næsten 20 års samarbejde er det fornuftigt at se på formerne for samarbejdet. Det sker blandt andet på Baltisk Forsamling, der arranger et seminar i Vilnius i september.

Indsats i Hviderusland

Sammen med Baltisk Forsamling har Nordisk Råd taget et særligt initiativ i forhold til Hviderusland.

Der har tre gange været rundbordssamtaler i Vilnius i Litauen med både hviderussiske politikere fra Parlamentet og fra oppositionspartier udenfor.

Nu forberedes det fjerde seminar – denne gang i hovedstaden Minsk næste forår. Samtidig drøfter Nordisk Råds session et forslag om at åbne et nordisk informationskontor i Minsk.

-Det er også en vision for Nordisk Råd at forstærke demokratiudviklingen i nærområderne, og vi håbe,r at de rundbordssamtale,r som vi fører mellem nordiske, baltiske og hviderussiske politikere vil bidrage til at fremme dialogen mellem oppositionen og regimet i Hviderusland, betoner Sinikka Bohlin.

Et bredt spektrum

Også Rusland har Nordisk Råd et godt samarbejde med. Samtidig er der forbindelser via det regionale samarbejde omkring Barents regionen, Østersøen, det arktiske område samt et nyt parlamentarisk forum for EU’s Nordlige Dimension, hvor der var møde i EU Parlamentet i Bruxelles i februar.

Netop forholdet til EU er til drøftelse i Nordisk Råd. I nogle spørgsmål om EU’s nye Østersø strategi, EU’s Nordlige Dimension eller en kommende fiskeripolitik kan der være fællesnordiske holdninger, som det er værd at formidle videre til især de parlamentariske kolleger i Europa parlamentet.

Mere bilateralt deltager Nordisk Råd ind i mellem i møder arrangeret af britiske/irske parlamentarikere, Benelux parlamentet eller politikere omkring Sortehavet.

Det nordiske regionale samarbejde er ældre end de fleste andre, og med en stærk forbindelse til de nordiske regeringer og Nordisk Ministerråd har det nordiske samarbejde en mere slagkraftig struktur, der virker inspirerende i andre dele af Europa.

Nordisk Råd orienterer sig altså både mod nord, øst, syd og vest. Lige nu sender finanskrisen mørke skyer på himmelen i mange verdensretninger. Men i det mindste er der nu langt stærkere politiske kontakter især mod øst end for en generation siden.

Geografisk er der bygget bro mellem Norden og det centrale Europa via Øresund og Storebælt – og inden så længe også via Femern. På samme måde er det Nordisk Råds mål politisk at være brobygger til nabolandene i Nordeuropa.

Indholdet i artikkelen er udtryk for skribentens egne holdninger

Kontakt

Michael Funch
E-mail:

Søg i Analys Norden