Fakta om Norge
Olie og fjelde er for mange synonymt med Norge. En dramatisk og pragtfuld natur strækker sig fra strande og klippeformationer i syd gennem store fjeldområder i Midtnorge til midnatssolen på Nordkapp.
Norge har enorme fjeld- og skovområder og udstrakte vidder som betyder at kun cirka 3 % af arealet er dyrkbart. Norge har cirka 4,7 millioner indbyggere hvoraf cirka 1 million bor i og omkring hovedstaden Oslo.
Norge er et konstitutionelt monarki. Kong Harald V har ingen reel politisk magt, og Stortinget er landets højeste myndighed. Norge er ikke medlem af EU, men deltager i det europæiske økonomiske samarbejde gennem EØS-aftalen. Norge er medlem af NATO.
Den største indtægtskilde for Norge er udvinding og eksport af olie og naturgas fra havbunden. Men også metalindustri, skibsfart og turisme er vigtige for landets økonomi.
BNP pr. indbygger er 43.900 euro (2006).
| Samlet areal1 | 323.787 km2 |
| Søer og elve |
18.312 km2 |
|
Landareal |
305.470 km2 |
|
Dyrkbart areal og haver |
8.309 km2 |
| Skov | 123.840 km2 |
| Største sø | Mjøsa 362 km2 |
| Højeste punkt | Galdhøpiggen 2.469 m |
| Kystlinje, fastlandet | 25.148 km |
| Grænser | 2.562 km (grænse til Sverige: 1630 km, Finland: 736 km, Rusland: 196) |
| Iskappe og gletsjere |
3.133 km2 |
| Befolkning 1. januar 2011 | 4.920.305 indbyggere |
| Befolkningstæthed1 1. januar 2011 | 15,9 indbyggere/km2 |
| Befolkning, hovedstaden 1. januar 2011 |
1.144.883 indbyggere (Oslo kommune)2 |
| Nationaldag | 17. maj (Grundlovsdag 17. maj 1814) |
| Styreform | Konstitutionelt monarki |
| Parlament | Stortinget (169 pladser) |
| Medlemskab af EU | Nej |
| Medlemskab af EØS | Siden 1. januar 1994 |
| Statsoverhoved (september 2009) | Kong Harald V |
| Statsoverhoved (september 2009) | Statsminister Jens Stoltenberg (Arbeiderpartiet) |
| Valuta | Norske kroner (NOK) |
| Officielt netsted | www.norge.no |
| Officielt sprog | Norsk |
1) Uden Svalbard og Jan Mayen
2) Oslo kommune + Akershus fylke
