Med kristningen i 1000-tallet blev Norden en europæisk region og de tre kongeriger, Danmark, Norge og Sverige, som tilsammen omfattede det det vi i dag kalder Norden, blev til.
Via handelen blev Norden mere og mere integreret i Europa og samfundet blev mere lig det kontinentaleuropæiske. I senmiddelalderen var hele Norden politisk forenet i den løse Kalmarunion.
Kalmarunionen gik i opløsning og de to nye stater, Danmark-Norge og Sverige, gjorde deres bedste for at tilintetgøre hinanden i stadige krige om at blive Nordens stormagt. I længden måtte de dog begge acceptere rollen som europæiske småstater.
Befolkningstilvækst og industrialisering forandrede Europa og Norden i 1800-tallet. Nye samfundsgrupper drev det politiske system i retning af demokrati. Storpolitik og nationalisme skabte forudsætningerne for Norges, Finlands og Islands selvstændighed.
Statsligt garanteret velfærd blev ledestjernen for politikken i det højt industrialiserede Norden i 1900-tallet. Under verdenskrigene og den kolde krig blev de fem små stater tvunget til besværlige balanceakter, men de har bevaret deres selvstændighed og udviklet deres fredelige demokratier. I dag stilles de over for nye udfordringer i en stadig mere globaliseret verden.