Handlinger tilknyttet webside

Socialpolitik og velfærd

Den nordiske velfærd fremhæves ofte som et forbillede internationalt. Der er kun få lande, der har et lige så godt og veludviklet økonomisk sikkerhedsnet for borgerne. Idéen om lige muligheder for alle er helt central i de nordiske samfund og har i praksis skabt ordninger, som udjævner økonomiske uligheder i befolkningen.

Fotograf
Karen Beate Nøsterud - norden.org

Forandringer i den brede befolkning som reformationen, folkebevægelserne og arbejderbevægelsen var historisk set skelsættende, men det var først, da landene skulle genrejses efter to verdenskrige, at velfærdsstaten fandt sin form, og den nordiske model blev skabt. Kort sagt handler modellen om at skabe rum for en høj og jævnt fordelt levestandard ved hjælp af sunde statsfinanser, og om at fordele velfærden i befolkningen.

I små og foreningstætte samfund som de nordiske kunne man opbygge flade hierarkier, og i den fælles opbygning af velfærdsstaten kunne man stille krav om åbenhed, transparens og frihed til at udtrykke holdninger i skrift og tale. Åbenheden har affødt en tillid til andre mennesker og til myndighederne, som er unik i verden, og som tillader, at indbyggerne betaler en relativt høj skat, som finansierer velfærden. Dog hænger velfærdsydelserne ikke sammen med individuelle skatteindbetalinger, men derimod med behovet for ydelser på baggrund af livssituationen.

Den nordiske model i dag

Den nordiske model er i dag karakteriseret ved en offentlig sektor, som forsyner sine borgere med velfærdsydelser og et socialt sikkerhedsnet. Helt konkret betyder det blandt andet, at forældre får børne- og ungeydelse, at sundhedsydelser og sygehusophold som regel er gratis, og at arbejdsløse og ældre skal forsørges af samfundet. Medmenneskelighed, tolerance og overbevisningen om, at alle mennesker er lige meget værd, udgør de grundlæggende værdier.

Den nordiske velfærd er bygget på tanken om en god folkesundhed for alle. En række universelle tiltag har medført, at landene har været i stand til at bekæmpe infektionssygdomme med vaccinationer, og Norden er kommet langt i bekæmpelsen af livsstilssygdomme gennem alkoholpolitik og rygeforbud.

Den økonomiske lighed, som præger de nordiske lande, er med til at skabe trygge samfund, og det afspejles i konkrete fakta som bedre sundhed og en højere forventet levealder.   

Modellen møder udfordringer

Grundprincippet i velfærdsstaten er, at borgerne har ret til ydelser fra det offentlige. Samtidig er det også en norm i de nordiske samfund at bidrage til fællesskabet. Engagerede mennesker, som er aktive i forskellige klubber og foreninger, gør den nordiske kultur rigere og demokratiet stærkere Engagement bidrager også til øget livskvalitet. De nordiske lande ligger i toppen af internationale undersøgelser af åbenhed, tillid og lykke. 

Måske gør det ekstra ondt at falde udenfor i et samfund, hvor de fleste har det relativt godt. Også her i Norden oplever mennesker fattigdom, manglende sygebehandling eller eksklusion, og disse temaer er stadig til politisk debat. Det er en forudsætning for at kunne bevare den nordiske model, og at skabe nye velfærdsløsninger, at vi fortløbende er i stand til at møde udfordringerne i vores samtid med nye reformer.

Kontakt

Marita Hoydal
Telefon: 0045 29692915
E-mail: