Andri Snær Magnason

I denne bog bliver en familiesaga om tre generationer flettet sammen med en urovækkende videnskabsroman om den verden, disse mennesker lever i. Bogen henter stof i oldnordiske og indiske myter, deres visdom, deres indbyrdes harmoni og deres indsigter i den fare, som opstår ved at ringeagte naturens gaver. Det gennemgås med tydelighed, hvordan forskere også har gjort opmærksom på den trussel, som vil følge, hvis vi tillader os at ødelægge vor jord. Da bortøder vi nemlig os selv, vore børn og vore børnebørn, vor historie og al kultur. Forfatteren mangler hverken fortælleevne eller kendskab til miljøvidenskab.

Videnskab og fortællinger om mennesker og deres følelser bør gå hånd i hånd, selv om folk længe har overset denne sandhed. Um tímann og vatnið (Tiden og vandet, Klim 2020, oversat af Nanna Kalkar og i øvrigt oversat til mere end 27 sprog herunder alle de nordiske) er et på én gang personligt og videnskabeligt skrift og forener derved litteraturens og videnskabens diskurser.

Siden midten af det 20. århundrede har folk i Vesten været rutinerede i at vende det døve øre til, når der bliver talt om disse ting, og sige, at videnskab altid er nødt til at være upersonlig, og at en personlig tekst er ensbetydende med en uvidenskabelig tekst. Troen på videnskabens ufejlbarlighed og styrke er længe blevet sat ind imod, hvad der blev anset for upålidelige menneskelige følelser og påståede fantasier. Følelsernes intelligens er blevet set som modsætning til al logisk tænkning, og subjektive synspunkter er blevet set ned på, fordi man mente, at de førte til farlig partiskhed, ledte til fornægtelse, affødte skrækpropaganda og til bevaring af diverse livsløgne. De seneste årtiers industri og videnskab har imidlertid ikke vist sig til gavn for Jorden, og der stadig er ildevarslende tegn på himlen. Af bogen Um tímann og vatnið fremgår det klart, at hvis menneskeheden skal besejre tidens miljøtrusler, må de kræfter forenes, som findes i vor videnskabelige indsigt og personlige følelser.

Andri Snær Magnasons skrift Um tímann og vatnið handler om vor jord og vore børns og øvrige efterkommeres fremtid. Bogen er skrevet afbalanceret og indsigtsfuldt ud fra en dyb forståelse af emnet og en stærk vilje til at gøre verden bedre, end den er i dag.

Andri Snær Magnason (f. 1973) har udgivet romaner, digte og skuespil. Det polemiske skrift Draumalandið, sjálfshjálparbók handa hræddri þjóð (Drømmeland – Selvhjælpsbog til en ængstelig nation, Tiderne Skifter 2009, oversat af Kim Lermbek) slog igennem i Island, og der blev lavet en film over bogen. Bogen og filmen førte til skarpe debatter om islandske miljøspørgsmål, og Andri Snær Magnason har da også længe været en af sin nations fremmeste stridsmænd på dette område. Han har modtaget en lang række priser for sine bøger. Blandt andet har han fået den islandske litteraturpris tre gange. I 1999 for Sagan af bláa hnettinum (Historien om den blå planet, Gad 2000, oversat af Annette Lassen), i 2006 for Drømmeland og i 2013 for Tímakistan (Tidskisten, Tiderne Skifter 2016, oversat af Kim Lembek).

Andri Snær Magnasons bøger findes oversat til mange sprog. Børnebogen Historien om den blå planet er dog den mest oversatte af hendes bøger.