Fagforeninger i Danmark
Hvis du er interesseret i at vide hvilken løn og hvilke arbejdsvilkår du har ret til i Danmark, kan du henvende dig til det fagforbund som er organiserer medarbejdere i din branche. Her kan du læse mere om fagforeninger og fagforbund i Danmark.
Fagforeningerne tager sig af medlemmernes faglige interesser på arbejdspladsen.
En af fagforeningernes væsentligste opgaver er at få alle arbejdspladser omfattet af overenskomster og være med til løbende at forbedre disse aftaler - herunder hjælpe med at løse for eksempel lønmæssige problemer.
Hvis du har spørgsmål om dine rettigheder og pligter som lønmodtager, kan du kontakte hovedorganisationen eller det fagforbund som er tilknyttet den pågældende branche eller det pågældende fagområde.
Skattefradrag for kontingentet
Medlemmerne betaler et kontingent til den faglige organisation.
Lønmodtagere har ret et skattefradrag for kontingentet. Dette er ofte udfyldt på forhånd på selvangivelsen.
Du kan finde information om hvor stor en del af medlemskontingentet der er fradragsberettiget på SKATs netsted.
Hovedorganisationer
De lokale fagforeninger er tilsluttet et fagforbund, som igen er tilsluttet en faglig hovedorganisation.
Forbund og hovedorganisation tager sig af blandt andet af forhandlinger om generelle løn- og arbejdsforhold.
Der er tre hovedorganisationer i Danmark:
- Landsorganisationen i Danmark (LO) er Danmarks største fagforbund. LO organiserer både offentligt og privat ansatte faglærte arbejdere, specialarbejdere og lavere funktionærer.
- Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) organiserer primært offentligt ansatte funktionærer og tjenestemænd.
- Akademikernes Centralorganisation (AC) organiserer offentligt og privat ansatte akademikere.
Hovedorganisationerne kan henvise dig til de fagforbund som er tilknyttet de forskellige brancher eller fagområder.
