Forskellige slags indkomst

I Danmark skelner skattevæsenet mellem forskellige typer af indkomst:

A-indkomst

A-indkomst er for eksempel løn, dagpenge, pensioner, honorarer, feriegodtgørelse og statens uddannelsesstøtte.

Når du får udbetalt A-indkomst, har din arbejdsgiver eller den offentlige myndighed der udbetaler beløbet, sørget for at der er betalt A-skat af beløbet.

Er du almindelig lønmodtager, betaler du også skat af personlig indkomst som for eksempel underholdsbidrag og af kapitalindkomst, for eksempel renteindtægter og lejeindtægter, sammen med A-skatten.

B-indkomst

B-indkomst er for eksempel honorarindtægter fra foredragsvirksomhed. Når du får udbetalt B-indkomst, får du hele beløbet udbetalt.

Skattepligtig indkomst

I skatteberegningen indgår både den personlige indkomst og kapitalindkomst. Desuden er der ligningsmæssige fradrag, der består af udgifter til fx fagforening og A-kasse og udgifter til kørsel i forbindelse med dit arbejde. Beskæftigelsesfradraget, der beregnes automatisk af SKAT, er også et ligningsmæssigt fradrag.

Personlig indkomst

Personlig indkomst består af løn, dagpenge, pension, stipendier fra SU-styrelsen, honorarer, legater, underholdsbidrag samt værdi af fri bolig, telefon, firmabil og andre personalegoder.

I den personlige indkomst kan du trække op til 46.000 kr. (2009 og 2010) fra af de bidrag og præmier, der betales til kapitalpensionsordninger du selv har tegnet. Bidrag til pensionsordninger som arbejdsgiveren administrerer, er allerede trukket fra i den løn, der står på oplysningssedlen.

Oplysningssedlen får du én gang om året fra din arbejdsgiver eller fra det sted du får dine penge udbetalt.

Kapitalindkomst

Kapitalindkomst består af både indtægter og udgifter. Du skal betale skat af indtægterne.

Det er for eksempel renteindtægter af penge du har i banken, renteindtægter af obligationer og pantebreve, udlejning af ejendom, nettolejeindtægt ved sommerhus- og værelsesudlejning samt udlodning fra investeringsforeninger.

Udgifterne er blandt andet renteudgifter af gæld til realkreditinstitutter, pengeinstitutter, pantebreve, studielån og anden gæld. Dem kan du trække fra i skat.

Dine renteudgifter er anført på årsopgørelsen.

Skatten i Danmark

I Danmark er skattesystemet progressivt. Det vil sige, at jo mere du tjener, des højere procentdel betaler du i direkte skat.

Skatten består af statsskatterne:

• Bundskat: Bundskatten er 3,67 procent (2010) af det du tjener over personfradraget som er 42.900 kr. hvis du er over 18 år (2010). Bundskatten beregnes af den personlige indkomst.
• Topskat: Topskatten er 15 procent. Du betaler topskat af den del af din indkomst, som overstiger 389.900 kr. (2010).
• Sundhedsbidrag: Sundhedsbidraget udgør 8 procent og bliver beregnet af den skattepligtige indkomst.
• Arbejdsmarkedsbidrag: Arbejdsmarkedsbidraget er 8 procent og trækkes af din lønindkomst inden de øvrige skatter beregnes.

Ud over de statslige skatter findes:

• Kommuneskat: Skatten varierer fra kommune til kommune. Kommuneskatten beregnes af din skattepligtige indkomst. Den gennemsnitlige kommuneskat er 24,9 procent (2010).
• Kirkeskat hvis du er medlem af Folkekirken.
• Ejendoms- og ejendomsværdiskat hvis du ejer en bolig.

Årsopgørelse

SKAT danner årsopgørelsen på baggrund af oplysninger fra din arbejdsgiver, pengeinstitut og realkreditinstitut, men også oplysninger fra dig selv, hvis du har indberettet noget via Tidlig indberetning i TastSelv fra 1. februar til 18. februar.

Hvis du har ændringer til oplysningerne på din årsopgørelse, skal du oplyse dem til SKAT. Efterfølgende får du en ny årsopgørelse.

Læs mere

Læs mere om skat i Danmark på SKAT's netsted.

Læs om skat i de nordiske lande og om nordiske skatteaftale på den nordiske skatteportal Nordisk eTax.