Handlinger tilknyttet webside

Fagforeninger i Norge

Hvis du er interesseret i at vide hvilken løn og hvilke arbejdsvilkår du har ret til i Norge, kan du henvende dig til det fagforbund som er aktuelt for din branche. Her kan du læse mere om fagforeninger og fagforbund i Norge.

Arbetsmiljö
Fotograf
Magnus Fröderberg/norden.org

Fagforeninger er sammenslutninger af lønmodtagere inden for det samme fag eller den samme industrigren. De arbejder for at styrke medlemmernes rettigheder og arbejdsvilkår og har blandt andet en central betydning i forbindelse med lønforhandlinger. De enkelte fagforeninger er organiseret i fagforbund inden for den samme branche. Hvis man er medlem af en forening/organisation vil foreningen som regel kunne hjælpe hvis der opstår uenigheder mellem lønmodtageren og arbejdsgiveren.

Fagforbundene er centralt organiseret via en hovedorganisation eller en hovedsammenslutning. Der er fire af disse i Norge:

Landsorganisasjonen i Norge (LO)er Norges største lønmodtagerorganisation. 21 fagforbund for forskellige brancher er tilknyttet LO.

Hovedorganisasjonen for universitets- og høyskoleutdannede (Unio) er Norges næststørste lønmodtagerorganisation. 10 fagforbund for forskellige brancher er tilknyttet Unio.

Yrkesorganisasjonenes Sentralforbund (YS) har 22 fagforbund tilknyttet og dækker alle sektorer inden for arbejdslivet.

Akademikerne er Norges største lønmodtagerorganisation for højtuddannede og består af 13 medlemsforeninger.

På hovedorganisationens netsted kan du se hvilke fagforbund der er tilknyttet den enkelte hovedorganisation. Hovedorganisationen kan henvise dig til de fagforbund som er tilknyttet de forskellige brancher eller fagområder. Hvis du har spørgsmål om dine rettigheder og pligter som lønmodtager, kan du kontakte hovedorganisationen eller det fagforbund som er tilknyttet den pågældende branche eller det pågældende fagområde.

Skattefradrag for fagforeningskontingent

Lønmodtagere har mulighed for at kræve et skattefradrag for det indbetalte medlemskontingent til fagforeningen. Dette er ofte forhåndsudfyldt i selvangivelsen. Du kan finde information om hvor stor en del af medlemskontingentet der er fradragsberettiget på Skatteetatens netsted.

Relateret indhold
  • Grensetjänsten (Organisation)

    Grensetjänsten er et grænse- og myndighedsoverskridende samarbejde mellem Sverige og Norge. Grensetjänstens hovedopgave er at modtage og behandle spørgsmål fra personer og virksomheder som på den ene eller anden måde bevæger sig mellem landene.

  • Informationstjenesten Hallo Norden (Organisation)

    Hallo Norden er Nordisk Ministerråds informationstjeneste. Formålet er at lette mobiliteten for privatpersoner i Norden. På netstedet kan du læse om de regler der gælder hvis du flytter, studerer eller arbejder i de nordiske lande. Du kan også stille spørgsmål om din specifikke situation på svensk, dansk, norsk, finsk og islandsk.


 

Stil dit spørgsmål til Hallo Norden

Hvis du har spørgsmål om at flytte, arbejde eller studere i Norden, kan du bruge Hallo Nordens spørgeformular.