Handlinger tilknyttet webside

At rejse til eller i Norden

De nordiske lande består af moderne samfund med rødder i en unik natur- og kulturarv. Dette møde mellem naturoplevelser og et vibrerende kulturliv, traditioner og et moderne byliv lokker mange til at rejse til og i Norden. Men det billede får selvfølgelig ikke alle nuancerne med. I det følgende finder du en samling links med information om hvad de respektive lande kan tilbyde dig som besøgende.

Fotograf
Helgi Thorsteinsson/norden.org

Baggrundsinformation

Du kan finde interessant baggrundsinformation i norden.orgs samling af fakta om Norden som blandt andet giver overblik over de nordiske landes historie, politik, økonomi, miljø, kort m.m.

Allemandsretten er en enestående mulighed for at bevæge sig frit i naturen og et meget populært indslag for turister som ønsker at opholde sig i naturen. Den gælder i alle nordiske lande, bortset fra Danmark. Reglerne er lidt forskellige i hvert land, og det er den besøgendes eget ansvar at være bekendt med detaljerne.

Svenska Naturvårdsverkets netsted har en kort oversigt over allemandsretten i de nordiske lande samt en omfattende samling af spørgsmål og svar om allemandsretten. De har også en version af allemandsretten på engelsk og tysk.

Opdaterede valutakurser kan findes på Oanda som er en praktisk valutaudregner på nettet.

Raps

Raps

Fotograf
Johannes Jansson/norden.org

De nordiske lande

Her finder du information om hvad de respektive lande har at tilbyde. Landenes officielle rejseguider er en god introduktion og giver et enkelt og klart overblik over hvilke aktiviteter, oplevelser og nationale særpræg som gør dem til interessante rejsemål. De giver også et godt udgangpunkt hvis du er interesseret i aktiviteter og oplevelser i naturen.

Visit Sweden er den officielle rejseguide til Sverige. Muligheden for at navigere efter region er praktisk idet Sverige er et relativt aflangt land. Du kan også vælge hvilken type af aktiviteter eller hvilken ferieform du er interesseret i.

Svenska turistföreningens netsted fokuserer på oplevelser i og omkring svensk kultur og natur. Netstedet er meget nyttigt med henblik på økoturisme og at finde oplevelser ud over de mest populære områder og steder.

Visit Denmark er den officielle rejseguide til Danmark. Netstedet er smart opdelt efter forskellige ferieformer, for eksempel aktiv ferie, familieferie, storbyferie, kultur, wellness m.m.

Visit Finland er den officielle rejseguide til Finland og officielt netsted for turisme i Finland. Netstedet giver et godt overblik og gør det muligt for besøgende at dele deres oplevelser via blogs og communityfunktioner.

Visit Norway er den officielle rejseguide til Norge. Her er gode navigationsfunktioner med et kort som viser hvor de mest populære områder i Norge ligger, eksempelvis de vigtigste byer, fjorde og steder som er blevet optaget på UNESCO's Verdensarvsliste.

Den Norska Turistföreningen fokuserer på trekking og friluftsliv.

Visit Iceland er den officielle rejseguide til Island. Netstedet giver et udmærket overblik over Islands nationalparker, gletschere og vulkaner samt det dynamiske kulturliv.

Visit Faroeislands er den officielle rejseguide til øgruppen Færøerne i Nordatlanten. Her findes nyttig information om hvad man kan gøre og se, herunder at opleve den vilde og smukke natur på øerne.

Visit Åland er den officielle rejseguide til Åland. Åland er et selvstyrende og svensksproget landskab i Finland med sit eget flag. Øgruppen er beliggende i den nordlige del af Østersøen og har en af verdens største skærgårde.

Visit Greenland er den officielle rejseguide til Grønland som er et selvstyrende dansk territorium. Grønland er verdens største ø og er kommet i fokus som rejsemål for klimaturisme med sine gletschere og muligheden for hvalsafari.

Udsigt fra Stockholm

Udsigt fra Stockholm

Fotograf
Johannes Jansson/norden.org

De nordiske byer

Her finder du information om de nordiske hovedstæder. Disse sider har, ud over mere generel information, ofte en kalender over aktuelle aktiviteter, udstillinger og oplevelser i byen.

Stockholm town er den officielle rejseguide til Sveriges hovedstad, Stockholm.

Allt om Stockholm er en gadesmart guide til Stockholm med artikler, anmeldelser af restauranter og oplevelser samt en godt opdateret kalender over aktiviteter inden for scene-, kultur- og udeliv.

Visit Copenhagen er den officielle rejseguide til Danmarks hovedstad, København, samt de omkringliggende områder.

Alt om København er en opdateret guide til København og de omkringliggende områder. Her findes en godt opdateret kalender over udeliv, aktiviteter og scene- og kulturliv i byen

Visit Helsinki er den officielle rejseguide til Finlands hovedstad, Helsingfors, samt de omkringliggende områder.

Visit Oslo er den officielle rejseguide til Norges hovedstad, Oslo, samt de omkringliggende områder.

Oslopuls er en opdateret guide til Oslo og de omkringliggende områder. Her findes en godt opdateret kalender over udeliv, aktiviteter og scene- og kulturliv i byen

Visit Reykjavik er den officielle rejseguide til Islands hovedstad, Reykjavik.

Lofoten

Lofoten

Fotograf
Nikolaj Bock

Sider uden for de nordiske lande

Her får du et nyt perspektiv på hvad man kan opleve i de nordiske lande. At besøge disse sider giver et fugleperspektiv på seværdighederne i Norden, og ofte finder man nyttige og interessante links, rejsetips og fora.

About.coms side Scandinavia Travel er et omfattende og ambitiøst netsted under ledelse af Terri Mapes som er en anerkendt amerikansk journalist som er vild med Skandinavien. Her finder man baggrundsinformation, rejsetips, aktuelle begivenheder og et gedigent bibliotek af links. Sprog: Engelsk.

Go Scandinavia er det skandinaviske turistkontors netsted i Nordamerika. Her inkluderes Island og Finland i Skandinavien. Sprog: Engelsk.

Visit Scandinavia er det skandinaviske turistkontors netsted i Australien med fokus på Danmark, Sverige og Norge.

Fotograf
Nikolaj Bock

Kontakt

Marita Hoydal
Telefon: 29692915
E-mail: