Sygdom under studietiden
I denne tekst kan du læse om sundhedstjenester for studerende samt sygedagpenge til studerende som modtager finsk uddannelsesstøtte. Desuden kan du læse om ydelser under sygdom for personer som modtager uddannelsesstøtte fra andre lande.
Sundhedstjenester for studerende i Finland
Som studerende ved en finsk uddannelsesinstitution har du ret til sundhedstjenester for studerende som tilbydes af den kommune hvor du studerer eller en anden autoriseret myndighed afhængigt af din hjemkommune. Sundhedstjenesterne for studerende består af sundhedstjenester, behandling ved sygdom og tandpleje. Hovedvægten bliver lagt på det forebyggende arbejde.
Det er som regel gratis at få sundhedsrådgivning, psykologhjælp og hjælp hos en socialrådgiver. Der opkræves som regel en afgift for lægebesøg. Denne afgift opkræves enten årligt eller for hver enkelt konsultation. Personer under 18 år skal ikke betale afgift for lægebesøg.
Den kommunale sundhedscentral (Hälsovårdscentralen) har ansvaret for sundhedstjenesterne i skoler, på gymnasier, erhvervsuddannelser og professionshøjskoler.
Ansvaret for sundhedstjenesterne på universiteter samt videnskabelige og kunstneriske højskoler varetages af Studenternas hälsovårdsstiftelse (SHVS).
Studerende på en postgraduat uddannelse er ikke omfattet af sundhedstjenesterne for studerende.
Sygedagpenge
Studerende som modtager finsk uddannelsesstøtte
Indtægten for langtidssyge studerende som bor permanent i Finland er sikret i kraft af bopælsbaserede sygedagpenge. Der udbetales sygedagpenge til 16-67 årige fuldtidsstuderende som bliver syge under uddannelsen og som derfor ikke er i stand til at passe studierne.
Sygesikringen for studerende fra de andre nordiske lande er derimod baseret på loven om social sikring og ikke loven om uddannelsesstøtte. En studerende, som er omfattet af den sociale sikring i et andet nordisk land og som modtager uddannelsesstøtte fra Finland, kan i forbindelse med sygdom i øjeblikket kun få indkomstbaserede sygedagpenge som forudsætter at man har arbejdet i en periode i det pågældende land. Du kan få yderligere oplysninger hos FPA og de sociale myndigheder i det land hvor du studerer.
Man skal kun søge om sygedagpenge i forbindelse med længerevarende sygdom (mere end 2 måneder). I forbindelse med kortere sygdomsperioder er det mest hensigtsmæssigt at forblive inden for rammerne af uddannelsesstøtten.
Hvis FPA beslutter at udbetale sygedagpenge, ophører udbetalingen af uddannelsesstøtte automatisk. Man skal således ikke selv afmelde uddannelsesstøtten før man søger om sygedagpenge.
Sygedagpengesatsen for studerende beregnes enten på baggrund af arbejdsindtægt eller uddannelsesstøtte. Hvis den studerende har fået uddannelsesstøtte i 4 måneder inden sygdommen (også 1 måned er tilstrækkeligt), vil sygedagpengesatsen altid som minimum være af samme størrelse som uddannelsesstøtten. Hvis sygdommen varer længere end 55 sammenhængende dage, stiger dagpengesatsen med mindst 22,04 euro om dagen. Hvis den studerende ikke har fået uddannelsesstøtte inden sygdommen, eller den studerende har en meget lav eller slet ingen indtægt, kan han eller hun først få sygedagpenge efter en karantæneperiode på 55 dage.
Ud over sygedagpenge kan man også få almindelig boligstøtte under sygdom.
Man søger om sygedagpenge og almindelig boligstøtte via FPA's netsted.
På FPA's netsted kan du også finde vejledningen Om en studerande blir sjuk.
Studerende som får uddannelsesstøtte fra et andet nordisk land
Personer, som modtager uddannelsesstøtte fra Sverige, Norge, Danmark eller Island, men som studerer i Finland får som regel støtte under sygdom via uddannelsesstøtten fra deres eget hjemland.
