Videregående uddannelse i Sverige
Her er der information til dig som studerer i Sverige eller har planer om at studere på en svensk højskole, et universitet eller en anden videregående uddannelse i Sverige. Studievejledere kan også finde information på denne side.
Om de svenske højskoler
I Sverige er staten ansvarlig for den virksomhed som drives på højskoleområdet. Det er således rigsdagen og regeringen som bestemmer hvilke regler der gælder, og hvordan ressourcerne skal fordeles. Virksomheden på højskoleområdet drives af en række myndigheder, herunder Högskoleverket
Der findes 14 statslige universiteter og 22 statslige højskoler i Sverige. Desuden findes der tre uddannelsesinstitutioner med et særligt mandat til at udbyde forskeruddannelser (Chalmers tekniska högskola, Handelshögskolan i Stockholm og Högskolan i Jönköping). Forskellen mellem et universitet og en højskole er blandt andet at universitetet har ret til udstede eksamener på forskeruddannelsesniveau.
Ud over dette findes der også 9 private uddannelsesinstitutioner med ret til at udbyde en grundlæggende højskoleuddannelse og en række uddannelsesinstitutioner med eksamensrettigheder inden for psykoterapiuddannelser.
Optagelseskrav i forbindelse med universitets- og højskolestudier
For at blive optaget på en videregående uddannelse i Sverige kræves der visse forkundskaber. Disse krav kaldes også for behörighetskrav. Kravene er opdelt i grundlæggende krav og særlige krav. De grundlæggende krav gælder for alle videregående uddannelser. Ud over de grundlæggende krav kræver mange uddannelser yderligere forkundskaber (særlige krav). Du kan læse mere om optagelseskravene på Högskoleverkets netsted.
Hvert universitet og hver højskole skal have et system til godkendelse af deres egne optagelsesregler.
Hvis du har en uddannelse fra et andet land og ønsker at læse videre i Sverige, kan du få hjælp med at få vurderet dine kvalifikationer. Kontakt den højskole eller det universitet hvor du ønsker at studere. Du kan også læse mere på Högskoleverkets side om godkendelse af udenlandske studier.
Uddannelsens længde måles i højskolepoint
Omfanget af en højskoleuddannelse angives i henhold til et pointsystem hvor ét årsværk på 40 uger svarer til 60 højskolepoint, og et semester svarer til 30 højskolepoint.
Hvor mange højskolepoint et enkelt kursus svarer til, defineres ud fra den arbejdsindsats som normalt kræves for at opfylde kursets mål. Målene og antallet af højskolepoint angives i den kursusplan som højskolerne formulerer til hvert enkelt kursus.
Eksamener og karakterer
Kurser afsluttes med en skriftlig eller en mundtlig eksamen. De studerende får karakterer for de kurser de har gennemført. Man bruger oftest karaktererne underkänd, godkänd og väl godkänd. Universitetet eller højskolen kan beslutte at bruge andre karaktersystemer.
Uddannelsen er opdelt i 3 niveauer
Disse består af grunduddannelsen, som primært bygger på de kundskaber den studerende har fået inden for gymnasieskolen, overbygningsuddannelsen, som bygger på de kundskaber den studerende har fået på grunduddannelsen samt forskeruddannelsen som bygger på de kundskaber den studerende har fået på grunduddannelsen og overbygningsuddannelsen.
Generelle eksamener
På grunduddannelsen:
- højskoleeksamen, 120 højskolepoint
- bacheloreksamen (hedder kandidateksamen på svensk), 180 højskolepoint
På overbygningsuddannelsen:
- magistereksamen, 60 højskolepoint
- kandidateksamen (hedder mastereksamen på svensk), 120 højskolepoint
På forskeruddannelsen:
- licentiateksamen, 120 højskolepoint
- doktoreksamen, 240 højskolepoint
Du kan finde mere information om studier i Sverige på Högskoleverkets netsted
Karakterer fra gymnasier i udlandet
Verket för högskoleservice bedømmer dine karakterer hvis du har en udenlandsk studentereksamen med henblik på at fastslå hvad dine karakterer svarer til i Sverige.
Udenlandsk højskoleuddannelse
Hvis du har en udenlandsk højskoleuddannelse og vil fortsætte dine studier i Sverige, skal du henvende til en studievejleder på det universitet eller den højskole hvor du ønsker at studere. Studievejlederen kan hjælpe dig med at meritoverføre din udenlandske uddannelse.
Du kan finde yderligere information på Högskoleverkets netsted om højskolestudier, studera.nu.
Engelsktalende?
Study in Sweden er et engelsksproget netsted med omfattende information om videregående uddannelse i Sverige.
Udgifter
Udenlandske studerende som ønsker læse en grunduddannelse eller en overbygningsuddannelse i Sverige skal betale en afgift. Afgiftens størrelse fastsættes af det enkelte universitet eller den enkelte højskole ud fra princippet om at uddannelsesinstitutionens udgifter skal dækkes. Uddannelse på forskerniveau er dog afgiftsfri. Kontakt det universitet eller den højskole som du vil studere på for at få kendskab til afgiften på den uddannelse som du er interesseret i.
Besked om optagelse
Hvis du skal begynde dine studier om efteråret får du besked om optagelse i midten af juli. Hvis du søger om optagelse til forårssemestret får du besked i begyndelsen af december. Du har normalt et par uger til at svare på om du vil gøre brug af din studieplads eller ikke.
Mangler du kvalifikationer?
Hvis du ikke har de rette kvalifikationer til at blive optaget på en højskole, kan du tage kurser på Komvux, en kommunal voksenuddannelse eller på en folkehøjskole.
Komvux
Komvux, eller vux som det kaldes flere steder, er først og fremmest til for at du kan supplere din gymnasie- eller grundskoleuddannelse. Du kan læse om Komvux er noget for dig på Alla Studiers netsted.
Folkehøjskoler
Der findes folkehøjskoler flere steder i Sverige. Folkehøjskolen er en anderledes skoleform med mange forskellige retninger. På folkehøjskolernes almene kurser kan du oparbejde kompetencer med henblik på videregående uddannelser. Desuden findes der kurser inden for mange forskellige områder. Folkehøjskolerne tilbyder en lang række kulturrettede kurser. Man kan blandt andet følge forberedende kurser inden for kunst, musik, dans, teater, foto og skrivning. Eksempler på andre kursusretninger er globalt udviklingsarbejde, it og sund livsstil. Der er mulighed for at bo på mange af folkehøjskolerne. Læs mere om de eksisterende folkehøjskoler på folkehøjskolernes netsted.
Tip!
Der findes to folkehøjskoler med nordiske retninger:
