Handlinger tilknyttet webside

Børnebidrag i Danmark

Hvis et barns forældre ikke bor sammen, har den der ikke forsørger barnet, pligt til at betale et børnebidrag til den der gør det.

Barn i trafikken
Fotograf
Karin Beate Nøsterud/norden.org

Forældre har pligt til at forsørge deres børn. Hvis du ikke bor sammen med dit barn på grund af for eksempel skilsmisse, skal du betale børnebidrag til den forælder der forsørger barnet.

Hvis forældrene ikke kan blive enige om beløbet, fastsætter Statsamtet beløbets størrelse.

Bidraget skal betales indtil barnet fylder 18 år, og hvis barnet er under uddannelse, skal der i visse tilfælde betales uddannelsesbidrag til barnet fylder 24 år.

Den forælder der forsørger barnet, kan desuden søge om at få særlige bidrag fra den anden forælder i forbindelse med navngivning/dåb, konfirmation eller lignende og andre særlige lejligheder.

Satser

Du kan finde de aktuelle satser for børnebidrag på Statsforvaltningernes netsted.

Børnebidrag til et barn i et andet land

Det har ingen betydning for bidragsyderen hvis bidragsmodtageren flytter til et andet land.

Det danske statsamt fastsætter beløbet ud fra bidragsyderens indkomst.

Beløbet vil derfor være det samme uanset om barnet bor i Danmark eller i et andet land.

Læs mere om betaling og inddrivelse af børnebidrag i de nordiske lande på Familiestyrelsens netsted.

Relateret indhold
  • Informationstjenesten Hallo Norden (Organisation)

    Hallo Norden er Nordisk Ministerråds informationstjeneste. Formålet er at lette mobiliteten for privatpersoner i Norden. På netstedet kan du læse om de regler der gælder hvis du flytter, studerer eller arbejder i de nordiske lande. Du kan også stille spørgsmål om din specifikke situation på svensk, dansk, norsk, finsk og islandsk.

  • Øresunddirekt (Organisation)

    Øresunddirekt er en informationstjeneste som formidler offentlig information fra myndighederne til borgerne og erhvervslivet i Øresundsregionen.

  • Konvention om inddrivelse af underholdsbidrag (Agreement)

    Konvention mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om inddrivelse af underholdsbidrag af 23. marts 1962, ændret ved overenskomst af 25. februar 2000.

  • Barnbidrag för pendlare (Video)

    Børne- og ungeydelsen är Danmarks motsvarighet till det svenska barnbidraget. Detta kan de föräldrar som arbetar i Danmark men bor i Sverige ha rätt till. Mer information finns i denna film.


 

Stil dit spørgsmål til Hallo Norden

Hvis du har spørgsmål om at flytte, arbejde eller studere i Norden, kan du bruge Hallo Nordens spørgeformular.