Handlinger tilknyttet webside

Børnepasning i Danmark

Der findes i Danmark forskellige pasningstilbud til børn mellem 8 måneder og 6 år. I skal selv betale for pasningen og priserne kan variere meget, men kommunen kan yde rabat. Et barn kan ikke få en pasningsplads før det har et personnummer.

Dagis
Fotograf
Magnus Fröderberg/norden.org

Vuggestue og børnehave

For børn mellem 8 måneder og 2 år kan der søges om vuggestueplads, og for børn mellem 3 og 6 år kan der søges om børnehaveplads straks ved ankomsten til landet, men der kan ikke tildeles en plads før barnet har fået et personnummer.

Søg hos kommunen

Hvis du ønsker en plads til dit barn i en vuggestue eller børnehave, skal du kontakte pladsanvisningen i bopælskommunen. Er der ikke umiddelbart en ledig plads, sættes barnet på en venteliste.

Du skal betale for børnepasning

Der er egenbetaling til vuggestuer og børnehaver i Danmark. Priser og rabatter oplyses af pladsanvisningen i bopælskommunen.

Priserne kan variere, men forældre skal dog højest betale 30 % af hvad pladsen i daginstitutionen koster. Kommuner der tilbyder en pladsgaranti kan dog opkræve en særlig forhøjet forældrebetaling.

Dagpleje: Et alternativ til vuggestuen

Du kan også søge om at få dit barn i en dagpleje. En dagplejer er en person, der passer dit barn i sit hjem.

Dagplejeren passer højst fem børn ad gangen, og det er som oftest børn mellem 6 måneder og 3 år, der passes i dagpleje.

Dagplejeren er et alternativ til vuggestue og ansættes, aflønnes og godkendes af kommunen.

Relateret indhold
  • Informationstjenesten Hallo Norden (Organisation)

    Hallo Norden er Nordisk Ministerråds informationstjeneste. Formålet er at lette mobiliteten for privatpersoner i Norden. På netstedet kan du læse om de regler der gælder hvis du flytter, studerer eller arbejder i de nordiske lande. Du kan også stille spørgsmål om din specifikke situation på svensk, dansk, norsk, finsk og islandsk.

  • Øresunddirekt (Organisation)

    Øresunddirekt er en informationstjeneste som formidler offentlig information fra myndighederne til borgerne og erhvervslivet i Øresundsregionen.


 

Stil dit spørgsmål til Hallo Norden

Hvis du har spørgsmål om at flytte, arbejde eller studere i Norden, kan du bruge Hallo Nordens spørgeformular.