Handlinger tilknyttet webside

Flytte til Finland

I de følgende artikler kan du finde nyttig og praktisk information om at flytte til Finland og bo i Finland. Det er en god idé at læse artiklerne allerede i forbindelse med planlægningen af flytningen. Du kan blandt andet læse om flytteanmeldelse, boligsøgning, skolegang, uddannelse samt sundhedspleje og pension. Se også afsnittet Flytning fra Finland hvor du kan læse om forskellige praktiske forhold som det er en god idé at være opmærksom på når du skal flytte fra Finland til et andet nordisk land.
Anmeldelse af flytning i Finland
I dette afsnit kan du finde information om folkeregistrering, personnummer, flytteanmeldelse og din hjemkommune når du flytter til Finland. Åland er omfattet af de samme regler som Finland, og derfor behandles det selvstyrende område som en del af Finland i denne tekst. I Finland hedder folkeregistret befolkningsdatasystemet.
Bolig i Finland
I det følgende præsenteres de forskellige boligformer i Finland hvoraf de mest almindelige er ejerboliger, andelsboliger samt statsstøttede og private lejemål. Når man ser bort fra den ålandske hembygdsrätt gælder de samme regler på Åland, og således behandles det selvstyrende område i denne tekst som en del af Finland. For studerende og lønmodtagere findes der desuden særlige studenter- og arbejderboliger oprettet af foreninger og virksomheder. Det er en god idé at undersøge de forskellige muligheder før man flytter til Finland. Særligt i hovedstadsområdet kan det være svært at finde en lejebolig. I dette afsnit kan du også finde information om køb af grunde og sommerhuse.
Boligstøtte i Finland
I denne artikel kan du læse om hvilke former for boligstøtte, man kan få i Finland.
Køretøj i Finland
Her kan du læse om indførsel af personbiler, varebiler og motorcykler til Finland. I teksten kan du finde svar på spørgsmål om hvornår og hvordan køretøjet skal synes og registreres når det indføres i forbindelse med flytning til Finland. Det selvstyrende område Åland behandles i teksten som en del af Finland. Afsnittet behandler også beskatning ved indførsel af bil. I forbindelse med ferierejser og i andre situationer hvor køretøjet bruges midlertidigt i Finland, er det ikke nødvendigt at registrere eller betale afgift for køretøjet, hvis man opfylder nogle bestemte vilkår.
Bankkonto og forsikring i Finland
I dette afsnit kan du finde information om bank- og forsikringsydelser i Finland.
Sygdom og sundhedspleje i Finland
I dette afsnit kan du læse om sundhedspleje, patientforsikring, sygeforsikring og sygedagpenge for personer som bor, studerer eller arbejder i Finland. Desuden kan du læse om hvad du skal gøre hvis du bliver akut syg på en ferierejse eller i forbindelse med et midlertidigt ophold i Finland, og hvad du skal gøre hvis du vil søge behandling i Finland i tilfælde af at du bliver syg mens du opholder dig i et andet land.
Statsborgerskab i Finland
I dette afsnit kan du læse om at få finsk statsborgerskab ved fødslen eller via en anmeldelse eller en ansøgning. Desuden kan du finde oplysninger om særlige vilkår vedrørende ægtefælle, medansøgere og børn samt om dobbelt statsborgerskab.
Pension i Finland
Pensionsforhold udgør en omfattende og kompliceret helhed. I dette afsnit kan du læse om hovedtrækkene i det finske pensionssystem skrevet for lønmodtagere og pensionister som bevæger sig mellem de nordiske lande. Nederst på siden kan du finde links til sider hvor du kan få mere detaljeret information om pensionssystemet og eksempelvis pensionsudbetalinger fra andre nordiske lande.
Toldregler i Finland
Her kan du læse om hvilke toldregler du skal være opmærksom på hvis du indfører alkohol, tobak og lægemidler fra andre nordiske lande til Finland. Reglerne varierer alt efter om det land man indfører varerne fra er et EU-land eller ikke. I teksten kan du også læse om hvordan indførslen af de forskellige varer er begrænset og hvilke særlige bestemmelser der gælder for flyttegods.
Køb af varer og tjenester i Finland
I dette afsnit kan du læse om hvad du skal være opmærksom på når du køber varer eller tjenester som eksempelvis mobil- og internetabonnementer samt tv-licens. Du kan også læse om kreditinformation og overførsel af disse mellem de nordiske lande.
Indførsel af kæledyr og husdyr til Finland
I dette afsnit kan du læse om hvad du skal gøre hvis du har planer om at indføre kæledyr eller husdyr til Finland.
Stemmeret i Finland
I dette afsnit kan du læse om hvordan de nationale og kommunale valg i Finland afholdes, og om hvem der har stemmeret til disse.
Information for personer med nedsat funktionsevne
Personer med nedsat funktionsevne som har behov for langvarig hjælp har ligesom andre borgere i Norden ret til at flytte til et andet nordisk land. Her kan du læse hvilke rettigheder til ydelser personer med nedsat funktionsevne har i Finland. Du kan også finde information om indførsel af hjælpemidler, lægemidler og førerhund samt om hvordan social- og sundhedsplejen fungerer, og hvordan man klager over afgørelser.
Information til pårørende ved dødsfald i Finland
I dette afsnit kan du læse om hvilke myndigheder man skal kontakte i forbindelse med dødsfald, arv, boopgørelse og arveafgift samt udbetaling af pension til enke/enkemand og børn.
Flytte fra Finland til udlandet
I dette afsnit kan du læse om hvad man skal ordne allerede i hjemlandet i forbindelse med flytning fra Finland til udlandet. Hvad man skal ordne afhænger blandt andet af om der er tale om en midlertidig eller permanent flytning.
At flytte med børn til Finland
I de følgende artikler kan du læse om hvad du skal være opmærksom på når du flytter med børn til Finland, for eksempel angående rådgivning, forældreorlov, børnefamilieydelse og andre former for støtte til børnefamilier.
Relateret indhold
  • Arbejde i Finland

    I de følgende artikler kan du læse om at arbejde i Finland samt blandt andet om beskatning og arbejdsløshedsforsikring.

  • Fakta om Finland

    Søer og skove præger den finske natur i det langstrakte land øst for Sverige. Finland er også kendt for sine mobiltelefoner, Mumitroldene og sit design.

  • Øresunddirekt (Organisation)

    Øresunddirekt er en informationstjeneste som formidler offentlig information fra myndighederne til borgerne og erhvervslivet i Øresundsregionen.

  • Informationstjenesten Hallo Norden (Organisation)

    Hallo Norden er Nordisk Ministerråds informationstjeneste. Formålet er at lette mobiliteten for privatpersoner i Norden. På netstedet kan du læse om de regler der gælder hvis du flytter, studerer eller arbejder i de nordiske lande. Du kan også stille spørgsmål om din specifikke situation på svensk, dansk, norsk, finsk og islandsk.

  • Studere i Finland

    De følgende artikler indeholder nyttig information til personer som studerer, eller planlægger at studere i Finland.


 

Stil dit spørgsmål til Hallo Norden

Hvis du har spørgsmål om at flytte, arbejde eller studere i Norden, kan du bruge Hallo Nordens spørgeformular.