Handlinger tilknyttet webside

Børnefamilieydelse i Finland

I dette afsnit kan du læse om børnefamilieydelsen.

 

Fotograf
Magnus Fröderberg/norden.org

 

Formålet med børnefamilieydelsen er at give et supplement til de udgifter der er forbundet med at have et barn indtil barnet fylder 17 år. Børnefamilieydelsen stiger i forhold til hvor mange børn der er i familien: børnefamilieydelsen er større for det andet barn end for det første og for det tredje barn end for det andet etc. Børnefamilieydelsen er baseret på om man bor i Finland og ophører hvis barnet og barnets værge flytter permanent til udlandet.

Man ansøger om børnefamilieydelse hos FPA som udbetaler børnebidraget månedligt til den oplyste bankkonto. Personer, som ved udbetalingens begyndelse hverken befinder sig i et parforhold eller er gift eller inden udbetalingens begyndelse er flyttet fra sin partner, har ret til børnefamilieydelse for enlige.

Børnefamilieydelsen kan udbetales til barnets mor eller far eller en anden værge samt i undtagelsestilfælde til barnet selv efter det fyldte 15. år. FPA udbetaler månedligt børnefamilieydelsen til den person som er tildelt børnefamilieydelse.

Relateret indhold
  • Informationstjenesten Hallo Norden (Organisation)

    Hallo Norden er Nordisk Ministerråds informationstjeneste. Formålet er at lette mobiliteten for privatpersoner i Norden. På netstedet kan du læse om de regler der gælder hvis du flytter, studerer eller arbejder i de nordiske lande. Du kan også stille spørgsmål om din specifikke situation på svensk, dansk, norsk, finsk og islandsk.

  • Øresunddirekt (Organisation)

    Øresunddirekt er en informationstjeneste som formidler offentlig information fra myndighederne til borgerne og erhvervslivet i Øresundsregionen.


 

Stil dit spørgsmål til Hallo Norden

Hvis du har spørgsmål om at flytte, arbejde eller studere i Norden, kan du bruge Hallo Nordens spørgeformular.