Forældreorlov
I dette afsnit kan du læse om forældres ret til at passe deres barn efter fødslen.
Formålet med forældreorloven er at sikre moderens og barnets sundhed samt at give arbejdende forældre mulighed for at passe barnet de første 9 måneder efter fødslen. Retten til forældreorlov er baseret på arbejdsaftaleloven og kollektive overenskomster.
Forældreorlovsordningen er baseret på de forældreydelser der udbetales af den sociale sikringsmyndighed (FPA) som skal kompensere for de manglende lønindtægter under orlovsperioden. Hvis ansøgeren får løn under forældreorloven, udbetales forældreydelsen til arbejdsgiveren.
Størrelsen af forældreydelserne afhænger af forældrenes lønindtægter. FPA udbetaler ydelserne på baggrund af skatteoplysninger fra det foregående år. Lønmodtageren skal oplyse sin arbejdsgiver om planlagt orlov senest to måneder inden orlovens begyndelse. Samtidig aftaler man hvor længe forældreorloven skal vare og hvordan den skal struktureres.
Du kan læse mere om ydelser fra FPA under forældreorloven i afsnittet Forældreydelser i Finland.
