Barselsorlov ydes normalt på den måde, at hver forældre har ret til barselsorlov i tre måneder. Retten kan ikke gives videre; den ene forældre kan altså ikke lade sin ret overgå til den anden. Ud over de tre måneder til hver har forældre ret til tre måneder, som det er tilladt for dem at fordele imellem sig.

Forældre kan påbegynde barselsorlov i op til en måned inden barnets forventede fødselsdato. De har altid ret til at tage barselsorloven på én gang. Arbejdsgiveren og medarbejderen træffer en indbyrdes aftale om, hvordan barselsorloven skal lægges til rette. Det er dog ikke tilladt at tage orloven i perioder på under to uger ad gangen. Ifølge loven er en moder pligtig til at være på orlov de første to uger efter et barns fødsel, og denne periode regnes som del af moderens selvstændige tre måneders ret.

Retten til at tage barselsorlov ophører, når et barn er 36 måneder. Der skal søges om betaling under barselsorlov hos Barselsorlovsfonden, der hører under Arbejdsinstituttet. Ansøgning skal indgives senest 6 uger inden barnets forventede fødselsdato.

Hvis forældrene skifter folkeregisteradresse til et andet land i løbet af barselsorloven, har dette ikke indflydelse på udbetalingerne til forældrene, eftersom det drejer sig om en erhvervet rettighed. Dog er det ikke tilladt en forældre at arbejde i den pågældende periode, medmindre denne forældre udsætter sin barselsorlov i samråd med Barselsorlovsfonden.

Nærmere oplysninger om barselsorlov kan fås hos Barselsorlovsfonden.

Forældreorlov

Udover barselsorlov har hver forældre for sig ret til at tage ulønnet orlov, der kaldes forældreorlov, i op til 13 uger indtil barnets 8. år. Der følger ingen udbetalinger med forældreorloven, og en forældre kan ikke lade retten til forældreorlov gå videre til den anden.

Sygedagpenge

Under graviditet har en vordende moder ret til sygedagpenge fra Statens Forsikringsinstitut, idet retten til løn under sygdom ifølge overenskomst er bortfaldet. Retten gælder dog maksimalt i 52 uger. Beløbet er det samme for alle.