Social service

Handicappede, der har brug for hjælp gennem en længere periode, kan helt ligesom andre flytte til et andet nordisk land. Ifølge § 9 i den nordiske aftale om social støtte og social service skal den pågældende myndighed yde bistand ved flytning. Det er på hvert enkelt sted myndighedernes ansvar at sørge for, at flytning kan finde sted, hvis:

• Den handicappede flytter af egen fri vilje.
• Den handicappede har særlig tilknytning til det land, som der flyttes til.
• Det skønnes, at den handicappedes levevilkår vil blive bedre i det nye land.

Hvis den handicappede mener, at flytningen vil forbedre hans eller hendes levevilkår, anses dette for en tungtvejende begrundelse for flytningen. Det er vigtigt at kontakte sin hjemkommune for at få hjælp ved flytningen.

Medicin

De nordiske lande er deltagere i Schengen-aftalen og har derfor forpligtet sig til at forenkle reglerne om indførsel af medicin.

Schengen-samarbejdet omfatter alle EU-lande (undtagen Storbritannien og Irland), såvel som Norge og Island. Aftalen sikrer bl.a. en fælles medicinattest, som gør det lovligt for den, der rejser mellem Schengen-aftalens deltagerlande, at tage medicindoser til helt op til 30 dages forbrug med sig fra hjemlandet. Nærmere oplysninger om indførsel af medicin til privat forbrug kan findes på Medicinalstyrelsens hjemmeside.

Assistance

Mange handicappede har behov for assistance i det daglige liv. Det gælder naturligvis også ved rejse og flytning.

Ved flytning for en længere periode fra et nordisk land til et andet skal der ansøges om tilskud hos den nye bopælskommune til at dække udgifterne til personlig assistance. Det kan tage nogen tid at behandle sådan en ansøgning, og det er derfor vigtigt at tage kontakt med den nye bopælskommune i god tid.

Hvis der er tale om et kortere besøg i et andet nordisk land, yder kommunen i særlige tilfælde et tilskud til handicappedes udgifter til assistance under en rejse. Ved rejser, arbejde eller uddannelse, der varer i længere tid (helt op til 6 måneder), betaler kommunen i hjemlandet kun i få tilfælde for assistance. Du skal spørge dig for i din hjemkommune om, hvilke tilskud der tilbydes dig.

Hjælpemidler

Der kan ikke fremsættes generelle regler om ind- og udførsel af hjælpemidler i Norden, da det i begge tilfælde vil afhænge af, af hvilken art selve hjælpemidlet er. Det vil således spille en rolle, om hjælpemidlet er at betragte som en privat genstand, om det er opnået med støtte fra det offentlige, eller om hjælpemidlet hører under reglerne om told i det pågældende land m.m.

De, der har tænkt sig at bosætte sig på Island, bør søge vejledning både hos den nordiske kommune, som de bor i, og hos den kommune på Island, hvor de har tænkt sig at slå sig ned. På Island driver Statens Forsikringsinstitut en hjælpemiddelcentral.

De, der har tænkt sig at opholde sig i kortere tid på Island, f.eks. på sommerferie eller på besøg hos familie, kan godt bringe deres hjælpemidler med sig over grænserne fra andre nordiske lande.

Førerhunde

Sammenlignet med reglerne i andre nordiske lande er reglerne for indførsel af levende dyr til Island temmelig stramme. Man kan få information om indførsel af dyr på Fødevarestyrelsens hjemmeside. Der gøres ikke undtagelser, hvad angår indførsel af førerhunde. Oplysninger om indførsel af hunde kan findes i afsnittet om indførsel af hunde og katte.

Bolig

Mulighederne for tildeling af en passende bolig til handicappede ved flytning til et andet nordisk land er forskellige - alt efter hvilken kommune der flyttes til, og hvilken bolig der egner sig for den enkelte person.

Det fornuftigste er at kontakte den nye hjemkommune, inden man flytter, for at sætte sig ind i boligforholdene for handicappede inden for den pågældende kommune.