Handlinger tilknyttet webside

Tjekliste ved flytning fra Island til et andet nordisk land

Der er forskellige forhold, man skal overveje ved flytning fra Island til et af de øvrige nordiske lande. Herunder kan man finde en liste over ting, som det er klogt at huske på. Blot skal man være opmærksom på, at listen ikke er udtømmende, og at det varierer, hvilke oplysninger der er relevante for hver enkelt.

Fly
Fotograf
Eivind Sætre
  1. Optagelse i folkeregister foregår efter en fællesnordisk aftale om offentlig registrering. For at flytte sin folkeregisteradresse skal man henvende sig til den myndighed, der tager sig af offentlig registrering i det land, hvortil man flytter I Danmark er det kommunen, i Sverige og Norge er det skattevæsenet, og i Finland er det Magistraterna. Ved optagelse i folkeregisteret får man udstedt et personnummer.
  2. Ved flytning tilbage til Island skal man huske at få attesten E-104 med sig hjem fra den offentlige forsikring i det land, man flytter fra. Denne attest tager man med hen til Statens Forsikringsinstitut på Island, så snart man er kommet til landet, for derved at slippe for at vente i seks måneder på at komme ind i det islandske forsikringssystem.
  3. Det er nødvendigt at have tilstrækkeligt med penge til at kunne forsørge sig selv de første uger eller måneder. De, der har tænkt sig at leje en bolig, bør have tilstrækkelig mange penge med sig til at kunne betale indskud. Man skal være opmærksom på, at det nogle gange tager tid at ekspedere ansøgninger, f.eks. om huslejetilskud. Det betaler sig derfor at være forberedt på at skulle kunne betale lejen for de to første måneder uden at have fået tilskud til huslejen.
  4. De, der har udsigt til udbetalinger fra det offentlige forsikringssystem, skal kontakte Statens Forsikringsinstitut inden flytningen. Dette er særlig vigtigt for dem, der modtager invalide- eller folkepension. Der skal indgives selvangivelse på Island for folkepensionen. Det er bedst at skaffe sig oplysninger om dette hos Forsikringsinstituttet, inden man drager af sted.
  5. Børnetilskud bliver på Island udbetalt af skattevæsenet, i modsætning til de andre nordiske lande, hvor det bliver udbetalt af, hvad der svarer til Statens Forsikringsinstitut, eller af kommunen (Danmark). Hvis der er behov for det, kan man skaffe sig en børnetilskudsattest hos Skattedirektoratet, hvori det bekræftes, at man ikke længere har ret til børnetilskud fra Island. Denne attest kan man kun få, efter at man er flyttet. Så tager man attesten med hen til den offentlige forsikring i det land, man er flyttet til. Derved kan man fremskynde udbetalingen af børnetilskud i det nye land; dog er dette ikke altid nødvendigt.
  6. Gravide kvinder bør sætte sig godt ind i reglerne for barselsorlov, inden de træffer beslutning om at flytte, eftersom det kan være af stor betydning, hvor barnet bliver født. Desuden skal man følge bestemte nærmere angivne regler, hvis retten til barselsorlov skal overføres fra et land til et andet.
  7. De, der rejser udenlands for at studere, bør undersøge mulighederne for at forblive skattepligtige på Island. Dette gælder f.eks. dem, der rejser hjem til Island om sommeren for at arbejde. Skattedirektoratet kan give nærmere oplysninger om skattemæssig tilknytning.
  8. Vil man tage indbo eller en bil med sig til et andet nordisk land, er det nødvendigt at sætte sig ind i toldbestemmelserne. Registreringsafgifterne for motorkøretøjer og omkostningerne ved flytning er tit høje, og derfor bør man undersøge sagen grundigt og regne på, om det overhovedet kan betale sig at tage et køretøj med.
  9. Personer, der flytter til udlandet i forbindelse med deres arbejde, skal kontakte Arbejdsinstituttet mindst tre uger forinden for at undersøge deres rettigheder og helst også få attesten E-301 med sig, da denne kan forkorte den tid, man kommer til at vente på arbejdsløshedsunderstøttelse, hvis man mister sit arbejde. For at få attesten skal man fremlægge en bekræftelse fra sin(e) arbejdsgiver(e) gennem de seneste tre år. Det kan også betale sig at snakke med sin fagforening og hos denne få en attest, der dokumenterer de rettigheder man har opnået dér. Det er vigtigt at sætte sig godt ind i, hvad man skal foretage sig, når man er rejst, så at man ikke mister rettigheder. Nærmere oplysninger fås hos Arbejdsinstituttet.
  10.   Arbejdsløse, der har modtaget arbejdsløshedsunderstøttelse på Island i mindst fire uger, har, forudsat at bestemte betingelser er opfyldt, ret til at tage understøttelsen med sig ved flytning til et andet nordisk land. Det sker ved hjælp af attesten E-303, som man kan få på Arbejdsinstituttet, se nærmere under den samme vejledning som ved E-301 ovenfor. Man kan beholde understøttelsen i helt op til 3 måneder, mens man søger arbejde.
  11. . Det kan være klogt at kontakte banken, f.eks. for at lukke konti, ændre adresse på konti eller få ordnet lån. Det kan også være gavnligt at have et dokument eller en anbefaling af en slags med sig fra banken til at vise frem, når man skal i kontakt med en bank i det nye land.
  12. . Det kan være tilrådeligt at kontakte sin(e) læge(r) og få lægeattester med sig på et nordisk sprog eller på engelsk, hvis man lider af kroniske sygdomme, og recepter på nødvendig medicin, så man kan klare sig de første uger i det nye land.
  13. . Man må heller ikke glemme at kontakte sit forsikringsselskab og opsige de forsikringer, som man ikke længere behøver. Hos dem kan man også få dokumentation vedrørende bilforsikring på Island, så man tager eventuelle rettigheder med sig til udlandet, hvis man skal have en bil forsikret dér.
  14. . Man må opsige abonnementer på tv, fitness, telefon o.lign.
  15. . Vigtige dokumenter og papirer kan det være klogt at have med sig, f.eks. anbefalinger, børns vaccinationsbøger, vielsesattest, fødselsattester for familiens medlemmer.

16. Man skal sørge for, at ens post når frem, f.eks. ved at kontakte postvæsenet og meddele adresseændring, enten på hjemmesiden www.postur.is eller på nærmeste posthus.

Relateret indhold
  • Overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter (Agreement)

    Overenskomst og protokol mellem de nordiske lande til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter af 23. september 1996, ændret ved overenskomst af 6. oktober 1997 og 4. april 2008.

  • Arbejde i Norden

    Praktisk information til dig som søger job eller allerede har et job i et andet nordisk land end dit hjemland. Hvilke rettigheder har du, hvad skal du tænke på og hvilke myndigheder skal du kontakte? Hvis du ikke finder den information du søger på vores netsted, kan du også sende spørgsmål til informationstjenesten Hallo Norden.

  • Flytte i eller til Norden

    Information til dig som tænker på at flytte eller allerede er flyttet til et nordisk land. Hvad skal du tænke på, hvilke rettigheder har du og hvilke myndigheder skal du kontakte?

  • Overenskomst om fælles nordisk arbejdsmarked (Agreement)

    Overenskomst om fælles nordisk arbejdsmarked undertegnedes den 6.marts 1982 og trådte i kraft den 1.august 1983. Den erstatter en tidligere overenskomst fra den 22.maj 1954.

  • Sprogkonventionen (Agreement)

    Konvention mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om nordiske statsborgeres ret til at anvende deres sprog i et andet nordisk land

  • Informationstjenesten Hallo Norden (Organisation)

    Hallo Norden er Nordisk Ministerråds informationstjeneste. Formålet er at lette mobiliteten for privatpersoner i Norden. På netstedet kan du læse om de regler der gælder hvis du flytter, studerer eller arbejder i de nordiske lande. Du kan også stille spørgsmål om din specifikke situation på svensk, dansk, norsk, finsk og islandsk.


 

Stil dit spørgsmål til Hallo Norden

Hvis du har spørgsmål om at flytte, arbejde eller studere i Norden, kan du bruge Hallo Nordens spørgeformular.