Handlinger tilknyttet webside

Ved flytning fra Island

Når man flytter fra Island, er der forskellige ting, man skal tænke på.

Flyttlådor
Fotograf
Johannes Jansson/norden.org

For dem, der modtager udbetalinger fra det offentlige, som f.eks. invalidepension eller folkepension, betaler det sig at sætte sig i forbindelse med Statens Forsikringsinstitut. Det er også nødvendigt at tænke på sin selvangivelse; oplysninger herom kan fås hos Skattedirektoratet.

For dem, der har haft arbejde på Island, tilrådes det at kontakte Statens Arbejdsinstitut mindst tre uger inden flytningen, så man kan nå at sætte sig ind i sine rettigheder og i den forbindelse ansøge om attesten E-301, der forkorter ventetiden på arbejdsløshedsunderstøttelse i tilfælde af, at man mister sit arbejde. For at få attesten skal man fremlægge en bekræftelse fra sin(e) arbejdsgiver(e) gennem de seneste tre år. Det er også klogt at snakke med sin fagforening for hos denne at få skriftlig bekræftelse på erhvervede rettigheder. For arbejdsløse kan det være fordelagtigt at stifte bekendtskab med attesten E-303 hos Statens Arbejdsinstitut.

Det tilrådes, at man kontakter bank, forsikringsselskab og andre institutioner, som man hver især har forpligtelser over for. Desuden kan det være vigtigt at få attester og dokumenter fra børns skoler eller andre uddannelsesinstitutioner, foruden vielses- og fødselsattest, og børns vaccinationsbeviser, for at nævne nogle eksempler. Gravide kvinder bør sætte sig godt ind i deres rettigheder mht. barselsorlov.

Relateret indhold
  • Informationstjenesten Hallo Norden (Organisation)

    Hallo Norden er Nordisk Ministerråds informationstjeneste. Formålet er at lette mobiliteten for privatpersoner i Norden. På netstedet kan du læse om de regler der gælder hvis du flytter, studerer eller arbejder i de nordiske lande. Du kan også stille spørgsmål om din specifikke situation på svensk, dansk, norsk, finsk og islandsk.

  • Flytte i eller til Norden

    Information til dig som tænker på at flytte eller allerede er flyttet til et nordisk land. Hvad skal du tænke på, hvilke rettigheder har du og hvilke myndigheder skal du kontakte?


 

Stil dit spørgsmål til Hallo Norden

Hvis du har spørgsmål om at flytte, arbejde eller studere i Norden, kan du bruge Hallo Nordens spørgeformular.