Bolig i Norge
Der er mange forskellige boligtyper i Norge. Man kan for eksempel eje en enebolig, leje en lejlighed, dele et bofællesskab med andre eller leje et privat værelse. Her finder du information om hvordan du finder den boligtype i Norge som passer dig.
Her kan du læse om forskellige boligforhold i Norge. De kan inddeles i hovedgrupper:
Leje af bolig
Der findes en række forskellige lejeforhold, for eksempel leje af enebolig, lejlighed i ejendom (leiegård), bofællesskab, private værelser eller kollegier, studieboliger og tjenesteboliger. Man kan også fremleje, hvilket betyder at man lejer af en som selv lejer boligen. Der kræves ofte et depositum ved leje af bolig, og det anbefales at formalisere lejeforholdet i en lejekontrakt. Hvis ikke andet er aftalt skriftligt eller mundtligt, er det normalt at have et gensidigt opsigelsesvarsel på 1 måned. Du kan se et udkast til en standardlejekontrakt på Forbrukerrådets hjemmeside.
Leje og medejerskab af bolig
Denne ordning finder man i andelsboligselskaber (borettslag) og boligaktieselskaber. Dette betyder at lejeren samtidig er medejer af boligen i kraft af en andel eller en aktie.
Eje af bolig
Man kan også eje boligen selv, og det kaldes at være "selveier" i Norge. Man ejer således sin egen enebolig, lejlighed i et rækkehus, tomandsbolig eller ejendom (bygård).
At finde bolig
Der er forskellige måder at finde bolig på i Norge.
- Man kan finde annoncer om salg og leje af lejligheder i de store aviser, i lokalaviserne og på netsteder som FINN, Hybel, Zett.
- Man kan kontakte en ejendomsmægler eller en advokat som beskæftiger sig med boligformidling. De formidler blandt andet salg af fast ejendom.
- Man kan normalt finde et sommerhus eller en hytte via annoncer i aviserne, på internettet eller ved at kontakte en ejendomsmægler.
- Man kan kontakte den lokale boligforening (boligbyggelaget). Når man melder sig ind i en boligforening, bliver man skrevet op på en venteliste til en bolig.
- Man kan kontakte den kommune man ønsker at bo i. Der er for få boliger i mange kommuner, og derfor lang ventetid før man får en bolig. I sådanne tilfælde kan kommunen kun hjælpe dem som har det største behov.
- Studerende kan kontakte studenterforeningen (studentsamskipnaden) på uddannelsesstedet for at søge om en studiebolig.
Udenlandske statsborgere og personer bosat i udlandet kan normalt frit købe bolig eller ejendom i Norge. Man skal dog være opmærksom på at der findes krav om bopælspligt i andelsboligforeninger. "Konsesjonsloven" indeholder desuden regler om bopælspligt i visse ejendomme.
Du kan få mere information om boliger i Norge, bopælspligt og konsesjonsloven på den offentlige informationsside Norge.no under ”Bolig og eiendom” og Leieboerforeningens hjemmeside.
Finansieringsformer ved køb af bolig
Den norske husbank tilbyder startlån og grundlån til personer som ikke kan få lån i de private banker, eller hvis man mangler egenkapital. Dette kan være børnefamilier, enlige forsørgere, flygtninge og handicappede. Boligen skal opfylde nogle bestemte kriterier hvis man skal have hjælp fra Husbanken, og man ansøger i den kommune man bor i. Det er op til kommunen at afgøre om lånet skal bevilges, og hvor stort det skal være. Læs mere på Husbankens hjemmeside.
De fleste store banker tilbyder oftest følgende lånetyper:
- Boliglån med fast rente
- Boliglån med variabel rente
- Boliglån med renteloft
- Afdragsfrie lån
- Lån til førstegangskøbere
Læs mere om bevilling af lån og norske banker i afsnittet "At åbne en bankkonto".
På Finansportalens hjemmeside kan du finde en oversigt over de forskellige banker i Norge og hvad de tilbyder.
Boligstøtte
Boligstøtte er en statslig økonomisk støtteordning som administreres af Husbanken og kommunerne. Boligstøtten skal hjælpe personer med lave indtægter og høje boligudgifter til at etablere sig eller blive boende i en tryg og god bolig.
Kommunernes boligstøttekontor (NAV eller kommunen) modtager ansøgninger og generelle spørgsmål om ordningen.
Læs mere om boligstøtte på Husbankens hjemmeside.
Regler for lejeforhold
Lejers og udlejers rettigheder og pligter reguleres af den norske huslejelov. I denne lov står der blandt andet at der skal oprettes en depositumkonto i lejers navn. Man skal altså oprette én konto for hvert lejeforhold, og det er udlejer som skal dække udgifterne til oprettelsen af en depositumkonto. Både lejer og udlejer har desuden og lovfæstet ret til at blive informeret før banken udbetaler depositum til udlejer og omvendt.
Læs mere om lejeforhold på Forbrukerrådets hjemmeside.
