Forældreydelse ved fødsel og adoption

Forældreydelsen skal sikre forældrenes indtægt i forbindelse med fødsel og adoption. Du skal være medlem af folketrygden for at have ret til ydelserne, og du skal have været erhvervsaktiv med en pensionsgivende indtægt. Læs mere om medlemskab af folketrygden på NAV's netsted.

Hvem kan få forældreydelse?

Du kan få forældreydelse hvis du

• er medlem af folketrygden,
• har været erhvervsaktiv
• og har haft en pensionsgivende indtægt i mindst 6 af de 10 sidste måneder før støtteperioden begynder.

Den årlige indtægt skal udgøre mindst halvdelen af folketrygdens grundbeløb (G). Arbejde i et andet EØS-land i optjeningsperioden kan lægges sammen med en efterfølgende arbejdsperiode i Norge, og man kan således have ret til forældreydelser efter de norske regler selv om man ikke har arbejdet i Norge i hele optjeningsperioden. Det er vigtigt at huske på at det kun er indtægten fra Norge som danner grundlag for udbetalingen.

Perioder med dagpenge under arbejdsløshed, sygedagpenge, ydelser under barns sygdom, forældreydelse, graviditetsydelse, arbejdsafklaringsydelse med mere ligestilles med erhvervsaktivitet. Se NAV's netsted for yderligere information om dette.

Hvordan får man forældreydelse?

Man indsender en skriftlig ansøgning om ydelsen til NAV. Ansøgningen skal indsendes selv om du får fuld løn fra din arbejdsgiver i støtteperioden. Du kan finde alle ansøgningsskemaer i NAV's skemasamling.

Når du valgt et skema, kommer du videre til skemavejledningen. Her skal du markere hvilke bilag og hvilke former for dokumentation du vedlægger ansøgningen.

Du kan finde mere information om ansøgningsproceduren på NAV's netsted.

Hvor længe kan man få forældreydelse?

Støtteperioden i Norge er på 47 uger med fuld støtte eller 57 uger med 80 procent af den fulde støtte (henholdsvis 46 uger og 56 uger hvis fødslen fandt sted før den 1. juli 2011). Det valg man har taget når udbetalingen begynder gælder for hele perioden og for begge forældre.

En uge udgør 5 dage, og der udbetales ikke støtte for lørdage og søndage. Den samlede udbetaling for hele perioden med udbetalinger á 80 procent er lavere end den samlede udbetaling i den anden model.

De sidste 3 uger før og de første 6 uger efter fødslen er forbeholdt moderen. Hvis fødslen fandt sted før den 1. juli 2011 udgør fædrekvoten 10 uger. Denne er forbeholdt faderen og kan bruges når som helst efter de 6 første uger efter fødslen. Hvis fødslen fandt sted efter den 1. juli 2011, har faderen ret en fædrekvote på 12 uger.

Resten af støtteugerne (26/36 uger) kan deles mellem forældrene, men der er knyttet bestemte vilkår til faderens udbetalinger. Moderen har ret til støtte i hele perioden hvis faderen ikke har ret til forældreydelse.

Forældrene kan vælge en fleksibel udbetaling af forældreydelsen. Det betyder at man kombinerer arbejde og støtte (dette kaldes 'graderte foreldrepenger' i Norge). På denne måde får man mulighed for at forlænge støtteperioden. Vær opmærksom på at forældreydelsen skal være udbetalt inden barnet fylder 3 år.

Se NAV's netsted for yderligere information om fleksibel udbetaling, hvem der kan få det og hvor længe man kan benytte sig af det.

Hvad kan man få?

Forældreydelsen beregnes på baggrund af modtagerens indtægt, men ydelsen har en øvre grænse. Som ansat er det lønnen ved begyndelsen af barselsperioden som udgør grundlaget for udbetalingen. Pengene udbetales én gang om måneden, og der skal betales skat af ydelsen. På NAV's netsted finder du 'foreldrepengeveilederen' hvor du kan beregne hvor meget du kan få udbetalt.

Det er også muligt at få forældreydelse ved adoption og som selvstændig erhvervsdrivende og freelancer, se NAV's netsted for mere information om dette.

Engangsstøtte ved fødsel og adoption

Hvis du ikke har ret til forældreydelse, kan du få udbetalt engangsstøtte ved fødsel og ved adoption. Du skal være medlem af folketrygden ved fødslen eller adoptionen for at have ret til engangsstøtte. Der skal indsendes en skriftlig ansøgning til NAV.

Se NAV's netsted for yderligere information om ansøgninsskemaet, hvordan du søger og hvornår pengene bliver udbetalt.

Fædrekvote

Fædrekvoten (en forældreydelse som er forbeholdt faderen) udgør 12 uger af den samlede støtteperiode hvis barnet er født efter den 1. juli 2011 (fædrekvoten er på 10 uger hvis fødslen fandt sted før den 1. juli 2011). Hvis faderen ikke gør brug af ugerne, vil de bortfalde.

Faderen har ret til fædrekvoten når begge forældre har ret til forældreydelse. Hvis faderen ikke haft et indtægtsgivende arbejde 6 af de 10 sidste måneder overføres ugerne til moderen. Hvis fødslen fandt sted før den 1. juli 2010 skal begge have optjent ret til forældreydelse via indtægtsgivende arbejde i mindst 6 af de 10 sidste måneder, og moderen skal have optjent ret til forældreydelse via en halvtidsstilling eller mere. Hvis fødslen fandt sted efter den 1. juli 2010 bortfalder kravet om modernes halvtidsstilling.

Se NAV's netsted for uddybende information om hvornår man har ret til fædrekvoten, hvordan man søger og hvordan faderen kan benytte sig af fædrekvoten.

Vær opmærksom på at det et krav i forhold til fædrekvoten er at både moderen og faderen har optjent ret til forældreydelse i Norge. Hvis det kun er faderen som har arbejdet i Norge og været medlem af folketrygden, har han som udgangspunkt ikke ret til fædrekvoten.

Kvindelig partner

Regler i love eller forskrifter som gælder for en far gælder på samme måde for en kvindelig partner. Reglerne for forældreydelse som omhandler faderen skal bruges på tilsvarende måde over for en kvindelig partner. En kvindelig partner har altså den samme ret til forældreydelse som en far og den samme pligt til at bruge fædrekvoten. Se Barne-, likestillings- og inkluderingsdepartementets netsted for yderligere information om dette.

Forældreydelse ved flytning til et andet nordisk land

Ved flytning til et andet nordisk land/EØS-land har du ret til at få fødselsydelsen udbetalt fra NAV hvis vilkårene i øvrigt er opfyldt.

Hvis man har ret til forældreydelse fra Norge og flytter før fødslen eller før udebetalingen er begyndt, kan man få forældreydelse fra Norge. Dette forudsætter at man ikke arbejder i det land man er flyttet til før fødslen. Hvis man begynder at arbejde i det land man er flyttet til, skal man have ret til forældreydelse i henhold til lovgivningen i det pågældende land.

Kontakt altid dit NAV-kontor for vejledning og information hvis du er gravid/modtager forældreydelse og planlægger at flytte til udlandet.

Forældreydelse for studerende

Hvis du modtager studiestøtte fra Lånekassen, kan du få et fødselsstipendium i op til 44 uger. Dette betyder at beløbet, som normalt udbetales i form af et lån og et stipendium, udbetales som et stipendium. For at få fødselsstipendium skal du opfylde følgende krav:

• Du skal være optaget på en uddannelse.
• Du skal have ret til stipendium og lån de sidste 6 måneder før fødslen/adoptionen.
• Din samboende partner eller ægtefælle må ikke samtidig modtage forældreydelse fra folketrygden.

Se Lånekassens netsted for uddybende information om retten til modtagelse af fødselsstipendium.